Læsetid: 3 min.

Om gule slanger

3. januar 2001

Kazuo Ishiguro har skrevet en detektivisk fortælling om en slags Sherlock Holmes i Shanghai

Ny bog
Kazuo Ishiguros nyeste roman, Vi forældreløse, er meget spændende fortalt. Ishiguro er en fremragende stilist og tekniker. Hans talent har tidligere indbragt ham Booker-prisen, og han var med i opløbet igen i år.
Romanens hovedperson, den vistnok forældreløse Christopher Banks, genkalder sit liv i en serie erindringsbilleder. Han er vokset op i Shanghais internationale koloni i begyndelsen af forrige århundrede. Fremstillingen af hans barndom er konventionel men stemningsfuld. Samværet med hans japanske ven Akira, forholdet til den smukke moder og den distante fader er en afrundet fortælling i sig selv. Idyllen brydes brat, da Christopher er omkring otte år. Forældrene forsvinder under mystiske omstændigheder, hjulpet på vej af den tvetydige onkel Phillip der vistnok har forbindelser til den lukrative opiumshandel. Christopher bliver transporteret til England, hvor der bekvemt nok dukker en tante op, som kan tage vare på ham.
Da romanen starter er han lige blevet færdig med sine universitetsstudier og har blikket stift rettet mod sin karriere som detektiv. Det fremgår, at han måler sig med de allerstørste samtidige forbilleder, Matlock Stevenson og professor Charleville, som de kaldes i romanen. Tilsyneladende går han fra succes til succes. I selskabslivet møder han den vistnok også forældreløse Sarah Hemmings, men lader sig ikke indfange på trods af en gensidig sympati. I stedet adopterer han en ung pige, som har mistet begge sine forældre ved en ulykke.
I 1937 vender han tilbage til Shanghai. Det kommer ikke som nogen overraskelse for læseren, at hele hans tilværelse som detektiv med dens opsporing af tab og forbrydelser har været en forberedelse til det endelige opgør med den forbrydelse, som fjernede hans forældre så brutalt.
Shanghai i 1937 er et kompliceret sted. Byen er under besættelse af Japan og præget af opgør mellem kommunister og nationalister. På sin færd gennem byen genfinder Christopher mirakuløst sin barndomsven Akira, som nu vistnok er en del af besættelsesmagten. Sammen kæmper de sig gennem en drømmeagtig krigszone, på jagt efter det hus hvor hans forældre angiveligt tilbageholdes. Mere skal ikke røbes, for den sidste tredjedel af romanen taber højde, og har brug for den spænding, der måtte ligge i at få opklaret gåden om de forsvundne forældre.

Ingen Sherlock Holmes
Med sit kunstfærdige sprog, som er glimrende fordansket af Jørgen Nielsen, sine skjulte citater og forkærlighed for britiske myter og stereotyper er Ishiguro er en rigtig (post)moderne forfatter. Han er en britisk-japansk Peter Høeg. Ligesom Frøken Smillas fornemmelse for sne er Vi forældreløse besat af rejse, eksil og hjemløshed, af det eksotiske og af opklaringen af gigantiske forbrydelser. Christophers konfrontation med sit barndoms traume i skikkelse af ’den gule slange’ får i romanen en iscenesættelse, som handlede det om sammenstødet mellem Sherlock Holmes og professor Moriarti. Men
Ishiguro er ingen Conan Doyle, Christopher Banks ingen Sherlock Holmes og den gule slange, som angiveligt er inkarnationen af det kommunistiske princip, er en slap ting i sammenligning med den rædselsvækkende professor.
Christopher klarer sig igennem krigszonen fordi han er en »hvid mand i civilt tøj«, og den beskrivelse antyder ganske godt grænserne for læserens kendskab til ham. Som hovedperson og fascinationsobjekt er figuren ikke vellykket og Christophers farveløshed understreges af fortællingens kulørte og grandiose iscenesættelse.

*Kazuo Ishiguro: Vi forældreløse. Oversat af Jørgen Nielsen. 344 s., 295 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu