Jörg Haiders demokratimodel i det forbundsland, hvor han er regeringschef, viser mangler
ZÜRICH Siden Jörg Haider overtog regeringsmagten i Kärnten i foråret 1999, har han sat sit personlige præg på dette østrigske forbunds-land.
Man kan derfor i dag begynde at få et indtryk af, hvad den såkaldte »model Kärnten« står for.
Den stedfortrædende regeringschef, Matthias Reich-holdt, ligeledes fra Frihedspartiet, fremhæver over for Information, at man »siden Haiders tiltræden som landshøvding ligefrem har kunnet mærke, hvordan befolkningens selvbevidsthed er blevet kombineret med kreativitet og livsglæde.«
På det seneste har der dog vist sig tegn på, at ikke alle har denne opfattelse. Ved den julefest, som Haider havde inviteret forbundslandets topembedsmænd til, skete det uhørte, at to tredjedele blev væk i protest mod, at Haider egenmægtigt har strøget den automatiske forfremmelse for 107 højere statsansatte.
Klager på vej
Embedsmændene vil nu klage til domstolene, og både socialdemokratiet og det borgerlige folkeparti mener, at Haider har misbrugt sin magt og har benyttet udnævnelsespolitikken dels til reklame for Frihedspartiet som »den lille mands« parti, idet 41 lavere ansatte samtidig fik deres forfremmelse, dels til at gøre de statsansatte bange, for dermed lettere at kunne gøre dem til lydige redskaber i landshøvdingens hånd.
Haider lægger da heller ikke skjul på, at hans endemål er at afskaffe embedsmandsbegrebet. Dermed vil en vigtig beskyttelse for de statsansatte mod politisk pres ovenfra falde bort.
Allerede nu griber Haider og hans nærmeste fortrolige ind i adskillige sager, som tidligere lå uden for politikernes indflydelsessfære.
Klarest sker det i skolevæsenet. For øjeblikket løber der en retslig undersøgelse mod tre skoleinspektører, der ikke har fordelt en skrivelse til deres elever. Skrivelsens væsentligste indhold var en lov-prisning af landshøvdingen og hans politik.
Ligeledes våges der nøje over, om skoleinspektører og lærere tolererer demonstrationer, f.eks. mod den borgerlige østrigske regerings spareplaner på undervisningsområdet. I så fald bidrager de pågældende nemlig til at gøre »elever og forældre usikre.«
Bevillingsmagt
Jörg Haider er ud over at være landshøvding også minister for undervisnings- og kulturpolitikken i Kärnten. Det har man også fået at mærke på kulturområdet, hvor Haider nu kan tildele de offentlige bevillinger efter forgodtbefindende.
Det har blandt andet betydet, at Klagenfurts udstillingscenter, kunsthuset, fik strøget sin statsbevilling. Kunsthuset havde sidste sommer sat røde lamper op og ændret navneskiltet til »horehuset«, fordi Haiders kulturrådgiver, Andreas Mölzer, havde sagt, at »den moderne kunst er en luder.«
Andre institutioner forsøges gjort møre ved, at tildelingen af bevillinger trækkes i langdrag i håbet om, at de genstridige så husker på, at man bider ikke den hånd, der fordrer én, som Haider selv udtrykker det.
Når de alligevel ikke falder til føje, får de så at vide, at bevillingen er strøget, som det skete for det ellers så succesrige eksperimentalteater i byen Villach.
En interessant variation af »true- og fodre-politikken« gav Haider, da han den ene dag afskedigede lederen af landsgalleriet, Arnulf Rohs-mann, for dagen efter at erklære, at han stadigvæk var ansat, men blot skulle forelægge samtlige udstillingsplaner til forhåndsgodkendelse hos kulturministeren.
Rohsmann valgte på denne baggrund at betragte sig som afsat. Hans væsentligste forseelse lå i, at han havde bragt en udstilling med værker af Cornelius Kolingk, en af Kärntens førende billedkunstnere, som imidlertid har pådraget sig Frihedspartiets modvilje ved at have i-standsat en sal i den stedlige parlamentsbygning, som tidligere var udsmykket med nationalsocialistisk prægede billeder.
Turistfremstød
Også chefen for Kärntens turistkontor, Ferdinand Posnik, har fået at mærke, at Haider reagerer efter reglen: »den, der ikke er min ven, er min fjende«.
Posnik har ved flere lejligheder beklaget sig over, at turistfremstød blev brugt til at gøre reklame for landshøvdingen og for dennes partifælle, ministeren for turisme, Karl Pfeiffenberger.
Specielt kritiserede Posnik, at det rabat-kort, Kärntner-kortet, som turistvæsenet udgiver, ikke mere fortrinsvis skal komme turis-terne til gode, men i stedet blandt andet bruges til at købe billigere benzin med af Kärntens egne borgere. Posnik har fået sin afsked, på grund af »manglende vilje til forandringer«, som en ofte hørt afskedigelsesgrund i dag hedder i Kärnten.
Demonstrationen ved embedsmændenes julefest var en sjælden tydelig meningstilkendegivelse. Som regel tier de fleste af angst for at mis-te deres stilling. Det ser man også for øjeblikket i hospitalsvæsenet, hvor først den ensrettede lokalpresse førte en kampagne mod funktionærerne, og hvor disse nu får frataget en stor del af deres medbestemmelsesret.
Den overvejende kritik i Kärnten ønsker at bevare anonymiteten. Men den lyder ret ensartet: »Eneste overlevelsesstrategi er betingelsesløst at rette sig efter Frihedspartiets ønsker. »Man mindes uvilkårligt en valgplakat med et billede af Jörg Haider og ordene: »Den frihed, som JEG mener«.
