Læsetid: 5 min.

Hellig krig om Tyrkiets forfatning

Tyrkiet er ved at lukke landets store religiøse oppositionsparti, selv om regeringen prøver at redde det på falderebet. Islam opfattes som en trussel mod statens sikkerhed – selv når det bare handler om at bære tørklæde
31. januar 2001

Istanbul – »Jeg har det meget dårligt med det her. Det nedbryder mig, men vores fremtid er uddannelse, så jeg er nødt til det,« siger pigen med fornavnet Sultan.
Hun er netop kommet ud af porten til Istanbul Universitet og er ved at iføre sig sit islamiske tørklæde, som hunifølge den tyrkiske forfatning ikke må bære i offentlige institutioner.
I modsætning til mange andre troende muslimske piger har hun valgt at fortsætte sine historiske studier på Istanbul Universitet, selv om det kræver, athun blotter sit hoved.
»Det er ydmygende, men jeg håber, at jeg kan gøre gengæld, når jeg er færdig med studierne. Hvis jeg dropper min uddannelse, har jeg intet atkæmpe med,« siger Sultan, der skjuler sin krop i en frakke afcowboystof, der går helt ned til jorden.
Istanbul Universitet håndhæver tørklæde-forbudet med alle midler. Indgangene til campus er bevogtet af vagter, der sørger for, at ingen tørklæde-klædte piger slipper ind på området, også de studerendes tasker bliver gennemsøgt, ligesom vagterne må kropsvisitere eleverne.
»Det er sådan, man opfatter menneskerettigheder i Tyrkiet. De tror, atde beskytter os mod islam ved at forbyde tørklædet, et symbol,« siger Sultan.

Trussel mod staten
Og forbudet mod det islamiske tørklæde, som dog langt fra håndhæves overalt i det tyrkiske samfund, har netop været et symbol på det moderne Tyrkiet, siden generalen, Kemal Atatürk, grundlagde republikken i 1923. Ataturk ville have en moderne,sekulariseret og stærk enheds-stat efter vestligt forbillede. Hans ideer – kaldet kemalismen – er stadig den tyrkiske stats grundideologi, som militæret vogter nidkært over.
Kurdiske separatister og islamiske fundamentalister opfattes således som en trussel mod statens sikkerhed. Kurderne truer tanken om, at Tyrkiet er udeleligt og alle statsborgere er tyrkere, mens fundamentalisterne opfattes som uforenelige med en vestlig, sekulariseret stat, også selvom 98 procent af tyrkerne er muslimer.
Så selv om fundamentalisterne i Tyrkiet er moderate, går ind for EU-medlemskab og følger de demokratiske spilleregler, har de det svært.
Den tyrkiske Forfatningsdomstol er netop nu ved at tage stilling til, om det fundamentalistiske parti Fazilet – Dydens Parti – skal forbydes,ligesom dets forgænger Refah – Velfærdspartiet blev det i 1998. Anklagen mod Fazilet er dels, at det blot er en videreførelse af Refah, dels at det søger at modarbejde den sekulariserede stat.

En stærk opposition
Da Refah kom til magten i 1995, blev det Tyrkiets største parti med 21,4 procent af stemmerne, som især blev høstet i fattige kvarterer, hvor partiet gav beboerne økonomisk støtte og sørgede for basale fornødenheder som rent drikkevand.
Det Nationale Sikkerhedsråd – som er domineret af militæret og ofte har det sidste ord i tyrkisk politik – afsatte i 1997 Refah ved det, nogle kalder »militærets fjerde statskup«, efter at Refahs leder, Necmettin Erbakan som ministerpræsident havde forsøgt at indføre moderate islamiske reformer.
Først året efter blev partiet lukket af Forfatningsdomstolen. Fazilet har ikke opnået helt den samme popularitet, men er dog det største oppositionsparti med 103 sæder i parlamentet ud af 550.

Ecevit i modvind
Vel vidende at et forbud mod Fazilet ikke vil falde i god jord i EU, forsøger ministerpræsident Bülent Ecevit og hans koalitionsregering nu at gennemføre ændringer af forfatningens paragraf 69, så det bliver sværere at lukkepolitiske partier.
Ikke kun for at lette vejen til EU, men også fordi regeringen vil gøre alt for at undgå et valg, der kan ødelægge de skrappe IMF-støttede reformer, der skal bringe Tyrkiets tårnhøje inflation ned på et tåleligt niveau.
Men Ecevit er oppe mod stærke kræfter, når han vil ændre forfatningen.
Selv om de tre regeringspartier kan samle flertal i parlamentet, er forhandlingerne om forfatningsændringerne gang på gang blevet udsat. Militæret har nemlig udtrykt sin bekymring, og Forfatningsdomstolen har imod al praksis på området blandet sig i lovgivningsarbejdet og advaret om, at en forfatningsændring vil true statens sikkerhed.
Ifølge tyrkiske aviser er Ecevits koalitionsregering løbet ind en gammel magtkamp, der drejer sig om, hvorvidt Tyrkiet skal være medlem af EU eller ej.
Dele af eliten – militærpersoner, stærke forretningsfolk og ledende embedsmænd – ønsker nemlig ikke, at Tyrkiet kommer ind i EU, så de modarbejder det i detskjulte.
»Disse ‘skjulte’ anti-EU cirkler gør alt, hvad de kan for at forhindreTyrkiet i at komme ind i EU. Det er grunden til alle de mærkelige tendenser, vi er vidne til i disse dage. Det er også grunden til Forfatningsdomstolens udtalelse,« skrev Ismet Berkan f.eks. for nylig i avisen Radikal.
Mens andre mener, at Forfatningsdomstolens udtalelse betyder, at Fazilet under alle omstændigheder bliver lukket.
»Som koalitionspartnere har vi modtaget signaler om, at Fazilet bliver lukket,« har viceministerpræsident Devlet Bahcelis fra det nationalistiske parti MHP sagt ifølge avisen Cumhuriyet.

Islamisk splittelse
Mange EU-tilhængere håber, at Fazilet slipper for at få kniven. For meget tyder på, at partiet kan blive sprængt indefra af en reformistgruppe, der mener, at de ledende traditionalister fører en marginaliseret islamisk politik.
Lederen af Fazilet, Recai Kutan, tilhører traditionalisterne, der mest kæmper for at bevare den tidligere Refah-leder Necemettin Erbakans, ideer, mens reformisterne i partiet udgøres af den populære Abdullah Göl og den ikke mindre populære, tidligere borgmester i Istanbul, Tayyip Erdogan.
De så gerne, at Erbakan havde afsonet sin fængselsdom for at signalere til verden, hvad der sker i Tyrkiet, lige som de vil føre en konservativ politik for folket, går ind for EU-medlemskab og ikke er optaget af islamiske reformer. Flere iagttagere mener, at reformisterne vil bryde ud og danne et nyt parti, uanset om Fazilet bliver lukket eller ej.
Imens fortsætter kampen for eller imod islam stadig på alle niveauer og med livet som indsats nogle gange.
I begyndelsen af januar erklærede Marmara Universitet i Istanbul, at de nu også vil håndhæve tørklæde-forbudet med samme fasthed som Istanbul Universitet.
Det kostede dekanen ved det teologiske institut, Prof. Zekeriya Beyaz, tre knivstik i maven, da han under en ophidset diskussion med de studerende, forsvarede tørklæde-forbudet.
Professoren er chokeret, men uden for livsfare lyder meldingen, og knivstikkeren blev fængslet dagen efter.

*Dette er den femte artikel i en serie fra Tyrkiet. Tidligere artikler blev bragt 23., 24. og 27. januar. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu