Læsetid: 5 min.

Husk Kosovo

9. januar 2001

Kosovos danske politichef advarer om risikoen for, at det internationale samfund mister interessen for Kosovo. Blandt andet er det altafgørende at få retsvæsenet til at fungere

Opbakning
»Jeg er bange for, at det internationale samfund fjerner fokus fra Kosovo og kaster sig over et andet kriseområde. Der er brug for at engagere sig stærkt i at løse problemerne i i Kosovo i mange år endnu,« siger Kosovos afgående politichef Sven Frederiksen.
Det internationale samfunds interesse i Kosovo synes kølnet, efter de nye moderate ledere i Serbien er kommet til magten.
»Men Kosovo er stadig en krudttønde. Bare se på konflikten i Presevo-dalen,« siger Sven Frederiksen. Presevo-dalen ligger i Serbien ved grænsen til Kosovo, og her har albanske oprørere taget kontrollen med flere landsbyer.
»Selv om NATO-styrken forhindrer krig i Kosovo her og nu, så kan en konflikten blusse op og brede sig til Montenegro eller Makedonien,« mener Frederiksen, der netop er vendt hjem efter halvandet år som chef for Kosovos politistyrke.
Sven Frederiksen er til daglig chef for ordenspolitiet i Glostrup, men han har flere poster som chef for FN-politi bag sig på Balkan. Han har tilbragt knap halvdelen af de seneste 10 år på Balkan.
Hans periode som politichef i Kosovo udløb ved nyt-år. Dermed krydser hans veje tidligere forsvarsminister Hans Hækkerup, som 15. januar bliver øverste chef for FN i Kosovo, og dermed Kosovos leder.

Ubrugelige betjente
Da FN i juni 1999 fik ansvaret for at styre Kosovo efter NATO’s bombardement, blev Sven Frederiksen bedt om at opbygge en international og en lokal politistyrke.
Det skete som led i, at hele Kosovo skulle bygges op fra grunden. De serbiske styrker, som trak sig ud, havde dræbt og hærget.
»Der var ikke engang en politistation tilbage,« fortæller Frederiksen, hvis job ikke blev nemmere af en ny voldsbølge: denne gang var det kosovo-albanere, der tog hævn over serbere og andre mindretal.
»Mit job blev beskrevet som ’at opretholde lov og orden’, men der var jo ingen lov og orden at opretholde, da jeg rykkede ind. Jeg sagde: ’giv mig lige et halvt år til først at skaffe lov og orden’,« fortæller Frederiksen.
Han fik lovet en styrke på 4.500 mand, men i starten gik det langsomt med at sende politifolk fra FN’s medlems-lande, og mange af betjentene var heller ikke ordentligt kvalificerede. Det ville Frederiksen ikke finde sig i.
»Jeg har sparket mange betjente ud – især i det første halve år. I alt blev det til 400. Det udviklede sig til en diplomatisk krise, da jeg i begyndelsen sendte politifolk fra Nepal og Bangladesh hjem, fordi de ikke kunne tale eng-elsk eller håndtere skydevåben.«
»FN siger, at alle er lige kvalificerede. Det mener jeg ikke. Der kan komme en situation, hvor en dansk politiassistent er bedre end en udenlandsk general. Man må være ærlig og se på den professionelle baggrund.«
»Der sidder folk i FN-hovedkvarteret i New York, som har deres på det tørre. De tør ikke prøve noget nyt,« siger Frederiksen, efter at FN-chefer først afviste hans forslag om, at politistyrken skulle bære våben. Fordi han havde oplevet ubevæbnet FN-politi med et svagt mandat andre steder på Balkan, var det vigtigt for Sven Frederiksen, at hans politi fik større gennemslagskraft. FN-systemet bøjede sig da også for den kontante dansker.

Svært at standse volden
»I dag er volden i Kosovo stadig for høj. Men fra 50-70 drab om ugen, da jeg trådte til, er vi nu nede på to-tre ugentligt. Det går i den rigtige retning,« mener Frederiksen, der også selv har mærket volden i form af trusler på livet. I 16 dage blev han beskyttet af livvagter døgnet rundt, fordi han var blevet truet af yderligtgående albanere, der ville med i hans politikorps.
»Hvis man har viljen til at dræbe, kan vi ikke forhindre det med nok så mange politibetjente og soldater. Men i lang tid fremover vil det serbiske mindretal i Kosovo sandsynligvis leve i enklaver beskyttet af internationale styrker,« siger han, der mener, at serbernes situation kunne forbedres, hvis de kosovo-albanske politikere offentligt tog ansvaret for dem.
Hans internationale politistyrke med 4.500 mand er nu begyndt at fungere sammen med et lokalt politikorps, men der er stadig store problemer med retsvæsenet.
»De lokale dommere og anklagere er for dårligt uddannede og etnisk farvede. Og det er svært at få internationale dommere. I dag har vi 12, men det er farligt for dem. Den gamle albanske lov, blodhævnen, gælder stadig. Det er et kæmpeproblem for Kosovo, og det bliver en af Hækkerups allerstørste opgaver. Hvis ikke retsvæsenet kommer til at fungere, risikerer man at sætte det hele over styr,« siger Frederiksen.
Han mener nok, at Hækkerup skal klare jobbet, selv om han »får hænderne fulde.«
»Hækkerup er mere en politiker, der fokuserer på resultater frem for sig selv. Bernard Kouchner har været for følsom, og det har drejet sig for meget om ham selv.«
Frederiksen var med i en af de største fiaskoer, som har ramt FN’s styrke i Kosovo, da 18 serbiske fanger i fjor undslap fra et fængsel, som hans politi bevogtede.
»Det var en skandale. Jeg havde det skidt med det, men jeg havde advaret om, at vi ikke havde ressourcer til det, og at mine politibetjente ikke var uddannede som fængselsbetjente.«
»Jeg er mange gange af FN-systemet blevet bedt om at udføre opgaver, jeg ikke havde ressourcer til. Men det er jo ikke anderledes end i politiet i Danmark, som tit bliver pålagt for store opgaver.«
Han mener, at danske politibetjente får stort udbytte af at gøre tjeneste på Balkan. »90 procent af dem kommer hjem som bedre betjente. De bliver mere tolerante af at være ude og får større for-ståelse for fremmede.«
Sven Frederiksen er derimod skuffet over EU-lande som Frankrig, Spanien og Italien.
»De har store politistyrker at tage af, men har kun sendt forholdsvis få betjente til Kosovo. Et land som Frankrig har 100 mand i Kosovo, og det er ikke meget sammenlignet med Danmarks 30. Vi bør have flere europæere med, fordi vi bedre forstår konflikterne på Balkan,« siger han.

FAKTA
Kosovo styres af FN
Kosovo styres i dag af FN gennem UNMIK, United Nations Interim Administration Mission in Kosovo, indtil der kommer et lokalt styre. Leder af UNMIK har siden starten i juni 1999 været franskmanden Bernard Kouchner. Den tidligere danske forsvarsminister Hans Hækkerup overtager 15. januar posten som chef for UNMIK.
*Det vigtigste dokument for Kosovo er FN’s sikkerhedsråds resolution nr. 1244 fra den 10. juni 1999. Den afsluttede NATO’s 78 dage lange bombardement af Jugoslavien, hvorefter serbiske styrker standsede deres overgreb i Kosovo og trak sig ud.
*Resolution nr. 1244 taler om et »betydeligt selvstyre« for Kosovo, men hvad der ligger i det, kan fortolkes. UNMIK ventes at gennemføre valg til et lokalt parlament til foråret. I oktober blev de første lokalvalg i Kosovo holdt, og de blev vundet af Ibrahim Rugovas moderate LDK-parti.
*Kosovo er en del af Jugoslavien, slår FN-resolution 1244 fast. Det er meget vigtigt, for det betyder, at Kosovo ikke nødvendigvis er en del af Serbien, hvilket det serbiske mindretal i Kosovo og Serbien gerne vil have. Det albanske flertal i Kosovo går ind for selvstændighed.th

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her