Læsetid: 4 min.

Informationssamfundets socialisme

15. januar 2001

I en tid, hvor informations-kapitalismen går sejrsgang verden over, er der mere end nogensinde tidligere brug for kritiske røster, der forstår de nye teknologier, men samtidig ikke bare lader stå til

En voldsom debat raser i det britiske venstreorienterede miljø for tiden. Hvordan ser et kritisk venstreorienteret projekt ud i en verden, hvor den såkaldt ’ny økonomis’ informationsbaserede kapitalisme har sejret, og hvor globaliseringen underminerer ethvert statsligt forsøg på at kontrollere de internationale finansbevægelser?
Hidtil har valget stået mellem to muligheder, der begge virker lige umulige. Skal man enten følge Tony Blairs (og Nyrups) reformerede socialdemokratiske ’tredje vej’ og prøve at give det internationale kapitalistiske system et ’menneskeligt ansigt’? Eller skal man hellere tage anti-globaliserings parti, og støtte demonstranterne i Seattles, Prags og Londons gader?
Med bogen Empire er der imidlertid kommet et nyt radikalt bud på et venstreorienteret politisk projekt for Informationssamfundets tidsalder. Empire er skrevet af de selvudnævnte kommunister Michael Hardt og Antonio Negri, og har i den seneste tid været centrum for intens debat i England.

Magt gennem teknologi
Lige meget, hvor man går hen, eller hvem man taler med i det venstreorienterede miljø, bliver Empire bragt op. Til foredrag, diskussioner og til konferencer: Empire har i den grad sat dagsordenen for kritikken af det kapitalistiske Informationssamfund. Og med god grund.
Hardt underviser på Duke University i USA, og Negri sidder i dag fængslet for pro-kommunistisk aktiviteter i Italien. Deres hovedpointe er, at magt i dag bliver udøvet gennem en række teknologisk baserede netværk, der kontrolleres af repræsentanter for internationale firmaer samt en elite i de største stater.
Samtidigt har kapitalismen bevæget sig op på et globalt plan, og dens krav om stadig større fleksibilitet samt øget hastighed berører alle i verden.
Med dette skift oplever vi en genetablering af middelalderens politiske system på et globalt plan – vi har fået et internationalt Emperium. Modsat nationalstaten findes der i Emperiet ingen fastlåste regelsæt.
Emperiets folk opfinder reglerne, når de har brug for dem, som vi så det med NATO’s intervention i Kosovo. For at kunne kritisere dette er det nødvendigt, at de venstreorienterede selv tænker globalt og netværksorienteret.
Det nytter ikke noget at drømme om at genetablere nationalstaten som centrum for et politisk fællesskab, mener Hardt og Negri. Det gælder om at angribe

Emperiet direkte.
Det er præcis den rolle, Hardt og Negris helte spiller. Som modstykke til Emperiet identificerer Hardt og Negri en række modstandsbevægelser, som de sætter deres lid til: Zapatisterne i Mexico, demonstranterne på Tiananmen Square, og flygtningene der rejser fra den tredje til den første verden.
Disse bevægelser giver Hardt og Negri samlebetegnelsen ’Mangfoldigheden’ (the multitude). Mangfoldigheden kæmper en række spredte kampe mod Emperiet, og hvert eneste slag, Mangfoldigheden slår, er med til at svække Emperiets magt og peger fremad mod et nyt politisk system. Og Hardt og Negri er optimistiske på Mangfoldighedens vegne.
»Emperiet skaber et større potentiale for revolution end modernitetens magtregimer, fordi det giver os (…) et alternativ: Tilstedeværelsen af en undertrykt og udnyttet Mangfoldighed, som er i direkte modstand til Emperiet, uden at der er nogle medierende mellemled mellem de to,« skriver de.

Fordi Emperiets netværk når ud i alle afkroge af kloden, er det også muligt at ramme det overalt. Kærlighedsvirussen som sidste år kostede det internationale samfund – eller Emperiet – flere milliarder kroner blev formentligt designet af en ung data-nørd i Filippinerne. Hermed blev virusset et symbol på systemets sårbarhed.
Men måske er Hardt og Negri overoptimistiske, når alt kommer til alt. Deres bog tvinger os til at rette blikket kritisk mod det internationale kapitalistiske system, og huske på at ord som ’proletariat’, ’udnyttelse’, ’profit’ og ’solidaritet’ stadig bør være centrale i formuleringen af et politisk projekt.
Den har en grundlæggende teknologisk forståelse, som mange andre venstreorienterede mangler. Men den mangler et svar på, hvad der kommer efter Emperiet og hvordan overgangen dertil rent praktisk kommer til at finde sted. For som bekendt overlevede det kapitalistiske system også Kærlighedsvirusset.
Og det er svært at være overbevist om, at Mangfoldighedens potentielle styrke er så stor, som forfatterne gerne vil have det. Et system baseret på netværks-organisering er næsten uendeligt fleksibelt.
Her skal vi måske huske på, at Internettet – som kan tjene som model for det opbygningen af det internationale kapitalistiske system generelt – blev designet af det amerikanske militær for at USA’s kommunikationsstrukturer skulle kunne overleve ethvert atomart angreb.
Hvis ikke kommunikationsstrukturerne havde et centrum, som fjenden kunne ramme, så ville USA kunne overleve ethvert angreb, der kun ramte en del af landet.
På samme måde vil det internationale kapitalistiske system formentligt vise sig at være mere sejlivet, end Hardt og Negri forudser.

En fælles bevidsthed
Hertil kommer bogens mest alvorlige problem: For at vi kan overvinde Emperiet kræver det, at Mangfoldig bliver etableret som et »politisk subjekt«, som Hardt og Negri siger. Der skal være en fælles bevidsthed, en fælles sag.
Præcis hvordan dette skal ske er for tyndt beskrevet i bogen: Først på side 394 ud af 413 siders tekst når forfatterne til spørgsmålet om, hvordan denne politiske bevidstgørelse kan finde sted. Men dette spørgsmål kan ikke løses på et par sider.
Så mens Michael Hardt og Antonio Negris analyse af nationalstatens død og Emperiets fremvækst er fascinerende og overbevisende skrevet, så mangler vi stadig bind 2, hvor det politiske projekt er mere konkret formuleret. Grunden er lagt – nu mangler vi detaljerne.

Empire
*Michael Hardt & Antonio Negri, Harvard University Press, 2000.
478 s. 23, 95£

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu