Den digitale kløft mellem de fattige udviklingslande og de rigeste vestlige lande er voksende, og hvis ikke markedskræfterne reguleres, så vil den digitale kløft blive endnu større.
Den advarsel sendte den internationale arbejdsorganisation, ILO, afsted fra Geneve til det schweiziske skisportssted Davos, hvor verdens førende økonomiske og politiske ledere i går indledte World Economic Forums årsmøde.
Sidste år nedsatte den magtfulde Davos-gruppe en digital taskforce-gruppe, der skal komme med forslag til, hvordan informationsteknologien kan blive et økonomisk springbræt for de fattigste lande i verden. I de næste dage vil de forsamlede 250 politiske ledere og over 1.000 fremtrædende business-ledere gøre status og diskutere, hvordan de kan bygge bro over den digitale kløft.
Men siden sidste års Davos-møde er den digitale kløft ikke blevet mindre. ILO-rapporten Life at Work in the Information Economy fastslår, at der i dag er 332 millioner mennesker i verden, der bruger Internet, og 88 procent af dem bor i de vestlige industrilande. Alene på Manhattan i New York er der flere telefonlinjer end i hele Afrika, og mindre end fem procent af alle computere koblet op på nettet står i udviklingslandene.
IT ikke alternativ til mad
Antallet af telefonlinjer og computere er dog ikke udslagsgivende. Forfatteren til ILOs rapport Duncan Campbell skærer det ud i pap: »Intet udviklingsland vil komme ind i den digitale æra uden basal uddannelse og færdigheder.«
FNs generalsekretær Kofi Annan, der deltager i årets Davos-møde, er klar over, at udfordringen er kolossal.
»De nye kommunikationsteknologier er den drivende kraft bag globaliseringen. De bringer folk sammen og giver beslutningstagerne helt nye redskaber for udvikling. Men på samme tidspunkt er der en reel fare for, at verdens fattige vil blive udelukket fra den fremvoksende vidensbaserede globale økonomi,« sagde han i mandags på et møde på Sri Lanka.
I Davos mødes Annan med sin arbejdsgruppe om den digitale kløft. En af gruppens medlemmer er EUs ansvarlige kommissær for virksomheder og informationssamfundet, Erkki Liikanen. Han siger til Information, at »i udviklingslandene må vi finde en måde, hvorpå informationsteknologien kan hjælpe dem. IT er ikke et alternativ til mad, vand og sundhed, men det kan styrke deres politik på disse områder,« fastslår han.
Håbefulde tegn
I Davos vil en gruppe virksomheder som bl.a. Abacus Software, Deloitte Touche og Tohmatsu sammen med IT-guruen Esther Dyson og Verdensbankens Carlos Primo Braga på mandag lancere Technology Empowerment Network, TEN, der skal give finansiel støtte til projekter, som kan »forbedre sundhed, uddannelse og økonomisk vækst i underudviklede lande.«
Planen er bl.a. at støtte udviklingen af et digitalt bibliotek i Afrika, som skal tilbyde lån af e-bøger, eller at gå ind i det såkaldte Greenstar-projekt i Jamaica, hvor landsbyer uden elektricitet, kobles på Internettet. Det er kun stikpunkter, men ILO-rapporten viser, at en målrettet indsats kan give en positiv effekt. I et land som Costa Rica har investeringer i informationsteknologi betydet, at man har kunnet springe nogle udviklingstrin over.
»Der er håbefulde tegn på, at de nye teknologier har en positiv effekt på beskæftigelsen,« fastslår ILO. Selv om en tredjedel af verdens arbejdsstyrke på tre milliarder mennesker er uden job, så håber ILO, at vækst skubbet frem af den nye teknologi kan skabe 500 millioner nye arbejdspladser frem til 2010.
Brasilien, Kina, Israel, Malaysia og Rumænien fremhæves som lande, der har skabt sig nogle IT-nicher i verdensøkonomien, og Indien har været et af »de mest spektakulære« eksempler med en årlig vækstrate på 50 procent i halvfemserne.
