Dahls Jazzpar
*Var sidste års Jazzpar-koncert i Randers så meget bedre end selve priskoncerten i København to dage efter, eller var den indspillede lyd så meget bedre end hallyden? Eller hvorfor lyder Carsten Dahls kvintet så meget bedre på hans plade, der har fire optagelser fra Randers og to fra København, end jeg husker den fra Københavns-koncerten? En fremragende plade er det i hvert fald, en af de bedste med dansk-ledede Jazzpar-grupper. Med en uortodoks blæserkombination: Englænderen Tony Coe, prisvinder i 1995, fortrinsvis på klarinet, og det tyske basun-fænomen Jörg Huke og med Dahls klaver i et herligt nyt samarbejde med svenskeren Lars Danielsson (bas, men også cello) og vores egen Aage Tanggaard (trommer). Tre stykker af Dahl, to af Christina Nielsen og et, en skøn tango af Coe, gør pladen til noget af et must.
Carsten Dahl: JAZZPAR 2000 Quintet. Storyville 101 4248
Lloyds bedste?
*Charles Lloyds seneste cd er hans syvende på mærket ECM, som han har indspillet for siden 1989 med smukke, men ikke absolut medrivende resultater. Når den ny gør sig bedre, skyldes det dels, at han selv kun står for halvdelen af repertoiret og bl.a. giver plads til Carmichael, Ellington og Strayhorn, dels at han er i inspirerende selskab med en meget velspillende Brad Mehldau (klaver) og med John Abercrombie (guitar), Larry Grenadier (bas) og Billy Higgins (trommer).
Charles Lloyd: The Water Is Wide. ECM 1734
Riels fødselsdag
*I september fejredes Alex Riels 60-årsdag i Copenhagen JazzHouse, og en af aftenerne, den på selve datoen (13. sep.), med fødselarens trommer, Jesper Lundgaards bas og Kenny Werners klaver, kan nu genhøres i udsnit. Blandt flere plader i Riels navn i de senere år, er denne langt den mest musikalske, med harmonisk triospil i et velvalgt repertoire af populære standards og jazzklassikere. Kunne vi blot også få den fantastisk inspirerede musik på den tidligere Riel-aften (7. sep.) med Six Winds plus en forynget Palle Mikkelborg ifølge Riel bevaret på DAT-bånd.
Alex Riel Kenny Werner Jesper Lundgaard: Celebration. Stunt STUCD 00232
Kirks Domino
*Endnu en mindre klassiker er kommet som Verve-Master Edition, nemlig multi-instrumentalisten (primært fløjtenisten) Roland Kirks Domino, som på cden suppleres af næsten lige så meget oprindeligt uudgivet materiale. Kirks nærmest orgiastiske spil på fløjte og saxofoner ledsages i disse optagelser fra 1962 af pianisterne Andrew Hill, Wynton Kelly og Herbie Hancock samt trommeslageren Roy Haynes og et par mindre storheder på bas og trommer.
Roland Kirk: Domino. Verve 543.833-2
Lirekassemands-swing
*Også på Master Edition: Organ Grinder Swing med Jimmy Smith, Hammond-orglets uovertrufne mester, som i anmelderens ører aldrig har spillet mere medrivende end i disse 1965-optagelser med kun Kenny Burrell (guitar) og Grady Tate (trommer). Især Smiths bluesspil er rene eksplosioner af grænsesprængende rytmisk intensitet, og hvad gør det så, at der ikke bringes mere materiale end på den oprindelige lp?
Jimmy Smith: Organ Grinder Swing. Verve 543.831-2
