Læsetid: 4 min.

Kære svin og idioter...

Den anden samling af gonzo-journalisten Hunter S. Thompsons breve er netop udkommet i USA. De beskriver den herlige tid i 60’erne og 70’erne, hvor det var muligt at skaffe ordentligt LSD...
29. januar 2001

Mandagsbogen
SAN FRANSISCO – »Kære Redaktør. Dit værdiløse svin og pikspiller. Jeg havde regnet med at modtage et honorar på 8.000 dollar på nuværende tidspunkt, men intet er sket. Et inkassofirma er konstant i hælene på mig og truer med at gøre udlæg i mine to Doberman hunde.«
»Gud i himlen. Jeg har netop nedskyllet to LSD-piller og noget mescalin med en halv flaske whiskey af mærket Wild Turkey. Rummet snurrer underligt og billederne på væggen springer ud i hovedet. Uden for ligger snigskytter, der efterstræber mit liv. Jeg skriver blot for at meddele, at den boganmeldelse, som jeg lovede for tre uger siden, ikke er færdig. Jeg har skrevet 14.000 ord, men det er noget ubrugeligt bræk. Bogen er en gang meningsløs nonsens, som gør mig syg. «
»OK. Nok for nu. Jeg kan ikke længere ramme tasterne, og der er ild i gulvtæppet.«
»Send penge. Amen.«
Sådan er tonen i den samling breve af den amerikanske Gonzo-journalist Hunter S. Thompson, som netop er udkommet i USA.
Samlingen Fear and Loathing in America er nummer to i en planlagt serie på tre udgaver og dækker den muntre periode 1960-1980.
Thompson skitserer i brevene, hvordan han har tænkt sig at dække så betydningsfulde begivenheder som det demokratiske konvent i Chicago i 1968, Nixons valgsejr samme år, præsidentvalg-kampen i 1972, Watergate, Nixons fald og det militære nederlag i Vietnam.
Hunter skildrer også sit eget politiske engagement. Det gælder hovedsagelig hans forsøg på at blive valgt til sherif i byen Aspen i Colorado. Her forsøger Hunter S. Thomsen sammen med en række aktivister at bekæmpe en udvikling, der truer med at gøre Aspen til et mondænt skisportsted. Det sker under den politiske bevægelse Freak Power, der samler motorcykel-folk, flippere, stof-freaks og andre outlaws under een farvestrålende paraply.
I sit forsøg på at blive valgt må Hunter S. Thompson dog love ikke at tage mescalin, LSD eller andre stoffer i arbejdstiden. Efter arbejdstid vil han dog have mulighed for at overtræde loven og tage de stoffer, som det nu engang er nødvendigt at ned-svælge for at kunne holde omgangen med allehånde idiotiske redaktører ud.
Det meste af brevskriveriet foregår tidligt om morgen, mens Hunter kæderyger. Mange af brevene er til redaktører, der bliver skældt huden fuld på grund af manglende betaling. Trods en række bogsucceser – navnlig Hells Angel-bogen – synes den syrede Gonzo-journalist konstant at være på røven.
De få midler, han har, anvendes til at købe Owl Farm i Colorados bjerge. Det er vigtigt for manden at have et fristed i en verden, der er ved at gå i opløsning. Et sted, hvor han kan sidde på sin terrasse og fyre high powered geværer af mod klippevæggen, mens solen står op.
I andre tilfælde – det gælder navnlig til Random House-redaktøren Jim Silberman og Jann Wenner fra bladet Rolling Stone – bruger Hunter S. Thompson brev-skriveriet til at forme sine tanker og udvikle sine journalistiske ideer.

New journalism
Han anvender tidligt begrebet gonzo-journalistik, der dækker over en brutal trang til subjektivitet samt en blanding af fiktion og fakta. I de fleste af Hunter S. Thompsons reportager er det yderst vanskeligt at afgøre, hvad der rent faktisk har fundet sted, hvad der er det pure opspind – og hvad der skyldes indtagelse af mærkværdige piller.
Hunter S. Thompson diskuterer denne journalistiske idé, som vennen Tom Wolfe (som Thompson kalder »din stinkende bunke albino vorter«) har døbt ’new journalism’, og som var populær engang, før faget gik af lave.
Selvom Hunter S. Thompson nidkært vogter over sit image som den whiskey- og stof-indtagende galning, så bliver det gennem læsningen af de 750 siders breve klart, at dette ikke er helt sandt.
Hunter S. Thompson erkender mellem linierne, at han eksempelvis ikke var på stoffer, da han skrev gonzo-klassikeren Fear and Loathing in Las Vegas.
Bogen starter ellers med sætningen: »Vi var nået omkring Barstow, da stofferne begyndte at virke.« Men Thompson erkender i et brev, at de hallucinerende afsnit i bogen er skrevet på baggrund af tidligere tiders erindringer med stofindtagelse.

Never mind
Samlingen af breve beskriver – på godt og ondt – en periode, der bød på en række farverige historiske begivenheder. Hippietiden i San Francisco, hvor Hunter S. Thompson boede en gade fra det centrale Haight Street. Nixon som lystløgner. Protesterne mod Vietnam-krigen.
Det er, som om der skete mere dengang. I hvert fald fremstår nutidens billeder af George W. Bush fra det nymøblerede ovale kontor som blege, renskurede og uden det stof, som sand galskab udspringer af.

FAKTA
Rablende
*Hunter S. Thompson: Fear and Loathing in America – The Brutal Odyssey of an Outlaw Journalist, 1968-1976. Edited by Douglas Brinkley. Illustrated. 756 s., Simon & Schuster. 30 dollar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her