Læsetid: 6 min.

Kampen om hjernerne

8. januar 2001

Udsigten til massiv mangel på arbejdskraft har for alvor sat gang i kampen om de gode hjerner. Danmark og resten af Europa risikerer at tabe kapløbet, siger en af verdens førende eksperter i indvandring

Mandagssamtale
Få dage i selskab med danske medier vil uvægerligt efterlade indtrykket af, at indvandrere er Danmarks største problem. Men om få år vil billedet ændre sig dramatisk. Til den tid vil indvandrere være svaret på de kommende års største udfordring: Manglen på arbejdskraft.
Sådan lyder spådommen fra en af verdens førende eksperter i indvandring, franskmanden Jean-Pierre Garson, der er leder af migrationsafdelingen i de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD.
Tallene er svære at komme uden om. Uden indvandring vil befolkningstallet i EU falde med 12 pct. fra 2000 til 2050. Og da det især er antallet af folk i den arbejdsdygtige alder, der bliver færre af, er konsekvensen, at bruttonationalproduktet pr. indbygger vil falde med 18 procent, spår OECD. Med mindre at indvandringen øges.
»Jeg kan helt ærligt ikke se, hvordan det er muligt for en regering i EU at afvise behovet for øget indvandring på sigt. For resultatet af den udvikling, vi ser foran os, vil være af vital økonomisk interesse. Regeringerne bør allerede nu begynde at udarbejde metoder, så de kan skaffe den nødvendige indvandring,« siger Jean-Pierre Garson.
– Men de fleste prognoser siger jo, at manglen på arbejdskraft ikke slår igennem før i år 2010. Der er vel tid nok?
»Konkurrencen mellem OECD-landene bliver hastigt skærpet. Vi ser allerede nu erfarne immigrationslande som Canada og Australien konkurrere om at komme højest på listen, når det gælder om at tiltrække de rigtige indvandrere. Hvis man vil have fat i dem, der er kvalificerede til jobbene, bliver man allerede nu nødt til at designe programmer, som skaber incitamenter nok til at tiltrække disse mennesker. Hvis ikke, så tager de til USA, Canada eller Australien. Konkurrencen om de gode hjerner er allerede hård.«
– Du lægger altså op til, at EU-landene i stil med traditionelle indvandringslande som USA, Canada og Australien skal gå meget specifikt efter mennesker med særligt attraktive uddannelser?
»Det vil i stigende grad blive tilfældet. For hvis man bare åbnede op for sluserne, ville den folkelige opinion have svært ved at forstå, hvorfor man vil tage imod flere indvandrere, samtidig med at mange er arbejdsløse, som det eksempelvis er tilfældet i Danmark,« siger Garson.
Netop den høje arbejdsløshed blandt indvandrere er Danmarks akilleshæl. Danmark er det dårligst placerede land i OECD, når det gælder integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet.

Filosofiskift
En ændring af immigrationspolitikken sker dog ikke fra dag til dag. Især ikke når man som i Danmark har en immigrationsfilosofi, der primært er baseret på humanitære hensyn.
»Det kan tage år at skabe et immigrationsprogram, hvor man målrettet går efter bestemte indvandrere. Det viser erfaringerne fra Canada og Australien, hvor man i dag har opbygget et meget avanceret informationssystem både hjemme og i udlandet.«
»Her har man for det første fået opbygget et system, hvor man relativt præcist kan fastslå, hvilke brancher der mangler arbejdskraft. Systemet tager blandt andet højde for, at arbejdsgiverne har en tendens til at overdrive manglen på arbejdskraft.«
»Dernæst har man på de udenlandske repræsentationer opbygget et effektivt kontaktnet til potentielle immigranter. Det betyder, at det er meget nemmere at finde de rigtige personer. Det nytter ikke noget, hvis man kun indrykker annoncer i aviserne, som Tyskland gjorde, da man forsøgte at tiltrække indiske IT-arbejdere.«
– Men kan lande som Danmark, der har meget få erfaringer med en selektiv immigrationspolitik, overhovedet komme på omdrejningshøjde med lande som Canada?
»Det ligner umiddelbart en unfair konkurrence. Men hvis man er villig til at lære af de canadiske erfaringer, burde man i løbet af nogle år kunne opbygge et immigrationsprogram. Men det kræver viljen til at gøre det på trods af den politiske modstand. Omvendt er der ingen undskyldninger for at sige, at man ikke var klar over, at man skulle i gang,« fastslår Jean-Pierre Garson.

Indvandrere med krav
– Hvad er den vigtigste lære fra de traditionelle indvandringslande?
»Udover vigtigheden af at få de rigtige informationer fra både indland og udland, viser erfaringerne, at immigranter tydeligvis har præferencer. De ved, hvad de går efter.«
»Mange politikere har en idé om, at immigranter er mennesker, som kan bestilles med øjeblikkelig virkning. Men sådan er det ikke. Det har eksempelvis Tyskland måttet erkende i forbindelse med planen om at tiltrække 50.000 IT-arbejdere. Mange immigranter er bange for fremmedhadet i Tyskland. Selv om angsten for fremmedhadet måske er overdrevet, er det en af grundene til, at mange indiske software-ingeniører foretrækker USA eller England,« siger Jean-Pierre Garson.
Ifølge Garson er det langt fra nok, at gøre det lettere for enkelte eksperter at få midlertidige arbejds- og opholdstilladelse, som det er tilfældet i Danmark. Der er behov for langt mere attraktive tilbud.
»Se på USA og Canada. Her arbejder man langt mere med permanent immigration. Og i Canada er man nu gået så vidt som til at give familiemedlemmerne adgang til arbejdsmarkedet – selv når der er tale om midlertidige arbejdstilladelser. Canadierne har erkendt, at det er afgørende, hvis man skal tiltrække de rigtige mennesker.«
»Det er ikke ligesom i Europa, hvor man forestiller sig, at den enkelte immigrant skal arbejde ét bestemt sted, og at vedkommende ikke må medbringe familie eller have adgang til en række sociale ydelser. Hvis du vil have meget højt kvalificerede mennesker, kan du ikke sige til dem, at de skal komme til Danmark men lade familien blive hjemme. Det er en gammeldags immigrationspolitik.«
»Og det er vigtigt at huske, at immigranter typisk har et udviklet netværk, eksempelvis familier og venner i andre lande, som bliver brugt meget, når de skal afgøre, hvor de skal søge hen,« påpeger Garson.

Ny dansk politik
Når det drejer sig om Danmark, er Garson forsigtig med specifikke råd om, hvad politikerne skal gøre for at kapre de bedst kvalificerede af de mere end 2,5 millioner mennesker, der hvert år ankommer til OECD-landene som immigranter.
Men han er ikke tvivl om, at Danmark får meget svært ved at komme uden om at formulere en ny immigrationspolitik.
»Danmark har et meget ringe udviklet immigrationsprogram. Det er klart, at hvis danskerne blandt andet vil løse manglen på arbejdskraft via immigration, så skal der sættes meget mere opmærksomhed ind på det.«
»Vi taler om en ny politik. Og det er vigtigt at forberede samfundet grundigt på det, for det vil tage lang tid. Start debatten nu, og gør meget ud af at forklare om betydningen for økonomien,« lyder rådet fra Jean-Pierre Garson.
– Men kan import af arbejdskraft løse hele arbejdskraftproblemet?
»Nej! Den bedste politik baserer sig ikke massivt på immigration. Der er brug for at kombinere de politiske strategier. Den ene del kan være en øget brug af immigration, mens den anden del kan være en forbedring af efteruddannelsen for de grupper, som ikke har de rigtige kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet.«
»Og så er det næsten vigtigst af alt, at man ikke tager imod nye indvandrere, uden at man har gjort noget alvorligt ved de integrationsproblemer, der er med de nuværende,« understreger Garson.

Brain drain
– Er en selektiv indvandringspolitik ikke bare rent
tyveri af gode hjerner fra fattige lande. Et såkaldt »brain drain«?
»Det er et problem, man bør tage alvorligt. Og man bør gøre meget for at flytte arbejdsopgaverne ud til arbejdskraften i stedet for at flytte rundt på arbejdskraften,« siger Garson.
OECD’s seneste studier af problemet viser dog, at man ikke entydigt kan sige, hvad udvandringen betyder for fattige lande.
Mange udvandrere vender tilbage til hjemlandet, og derudover sender de store pengebeløb tilbage. Ifølge en OECD-undersøgelse af 20 lande, sendte udvandrere mere end 300 mia. kr. tilbage i 1998. Det svarer stort set til udviklingsbistanden til de samme lande.

*Læs mere på OECD’s hjemmeside om International Migration: www.oecd.org
Læs OECD’s seneste analyse »Trends in immigration« på www.information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her