Læsetid: 3 min.

Kapløb om lav selskabs-skat i EU

8. januar 2001

International storbank fælder dødsdom over Danmarks ønske om fælles EU-skat for selskaber. Fri konkurrence på lav selskabsskat koster lønmodtagerne skattelettelser

Danmarks ønske om et fælles minimumsniveau for selskabsskatterne i EU bliver aldrig til noget. Tværtimod vil kapløbet om at tiltrække virksomhederne med lavere skatter fortsætte med uformindsket styrke.
Sådan lyder den klare vurdering fra en af førende investeringsbanker, amerikanske Schroder Salomon Smith Barney (SSMB).
Banken er så sikker i sin sag, at den nu foretager en markant opjustering af forventningerne til overskuddet i de europæiske virksomheder med specifik henvisning til, at EU-landene ikke kan blive enige om et fælles minimumsniveau for selskabsskatterne.
Den endegyldige dødsdom kommer, efter at landene i forhandlingerne om Nice-traktaten ikke kunne blive enige om flertalsafgørelser på området, siger bankens EU-økonom, Jean Francois Mercier.
»Forløbet har vist, at det er umuligt for landene at blive enige om et fælles minimumsniveau. Alt peger i stedet på, at skattekonkurrencen vil fortsætte de kommende år. Det er simpelthen for fristende for de enkelte lande at forsøge at fastholde de etablerede virksomheder eller lokke udenlandske virksomheder til med lavere selskabsskatter. Og jeg er ret sikker på, at lande som eksempelvis Storbritannien og Irland vil modsætte sig ethvert forsøg på at overgå til flertalsafgørelser på området,« siger Jean Francois Mercier til Information.

12 af 15 sænker skatten
Udsigten til stadig lavere selskabsskatter betyder, at SSMB allerede i år 2002 forventer en gennemsnitlig vækst i virksomhedernes overskud på hele 11 procent imod det nuværende vækstniveau, der ligger lige omkring en pct. om året.
Det er især nylige skattenedsættelser i Tyskland, Italien og Frankrig, der løfter virksomhedernes indtjening, men de andre lande er også godt med. 12 af de 15 EU-lande nedsatte således deres selskabsskatter i løbet af 1990’erne. Den danske sats er eksempelvis faldet fra 50 pct. i 1989 til 30 pct. i dag.
Ifølge Jean Francois Mercier er årsagen til skattekonkurrencen klar:
»Den stigende konkurrence i EU’s indre marked og den fælles mønt, euroen, medfører, at de enkelte lande vil sænke selskabsskatterne, så længe der ikke bliver enighed om en fælles minimumsskat i EU,« siger SSMB-økonomen.
Og banken er ikke alene med sin spådom. Førende danske økonomer er enige. Blandt andet den tidligere økonomiske vismand, professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.
»Det bliver meget svært at dæmme op for konkurrencen, når man ikke kan bruge flertalsafgørelser. Landene er meget glade for at konkurrere på selskabsskatten, for det er en meget synlig skat, når landene skal forsøge at tiltrække nye virksomheder eller beholde de eksisterende virksomheder,« siger Torben M. Andersen.
Men samtidig påpeger han, at selskabsskatten kun er en del af virksomhedernes samlede skattebetalinger. Afskrivninger og grønne afgifter tæller også med i regnestykket.
Derudover udgør statens indtægter fra selskabsskatten kun en begrænset del af de samlede skatteindtægter. I år udgør de 39 mia. kr., som virksomhederne ventes at betale i selskabsskat, 5,1 pct. af de samlede skatter.

Lettelse på fire pct
27 mia. kr. er dog mange penge for en regering, som gerne vil sikre det danske velfærdssamfund og give skattelettelser til almindelige lønmodtagere.
Det viser en analyse, som Økonomiministeriet fik lavet i slutningen af 1998. Det var her, at regeringen for alvor råbte vagt i gevær over for skattekapløbet.
Analysen forudsiger, at den effektive selskabsskat i EU vil blive presset helt ned på én pct., hvis det ikke lykkes EU-landene at blive enige om at koordinere selskabsskatterne. Omregnet til såkaldt nominelle satser svarer det til en selskabsskat på 5-10 pct. mod de nuværende 30 pct. i Danmark.
Konsekvenserne for danske lønmodtagere er drastiske. Hvis EU-landene i stedet var blevet enige om et fælles minimumsniveau, kunne det have åbnet op for en fire procents nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst, konkluderer Økonomiministeriet.

Skattefusk
Men det er ikke det eneste problem, viser et arbejdspapir fra en af de nuværende økonomiske vismænd, professor Søren Bo Nielsen fra Handelshøjskolen i København.
Her peger han sammen med to udenlandske økonomer på en række uheldige effekter af en meget lav selskabsskat i forhold til den personlige beskatning.
»For det første øger det tilskyndelsen til at omlægge lønnen til aktieoptioner o.l. (…) Og for det andet øger lave selskabsskatter lønmodtagernes tilskyndelse til at oprette virksomheder for at spare i skat,« hedder det i arbejdspapiret.
Søren Bo Nielsen kan dog ikke kommentere den seneste udvikling, da de økonomiske vismænd i den næste vismandsrapport vil beskæftige sig indgående med den internationale skattekonkurrence og udfordringerne for det danske skattesystem i de kommende år. Rapporten kommer til maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her