Lovpligtig forsikring mod arbejdsskader undermineres
Hvert år får 1.000 mennesker kræft på grund af deres arbejdsmiljø. Men der anmeldes kun 200 tilfælde. Og kun halvdelen af dem bliver anerkendt som en arbejdsskade.
»Arbejdsskadeforsikringen er rystende undermineret. Den fungerer stort set ikke,« siger lægekonsulent Thora Brendstrup i SiD.
»Tvivl burde komme den skadelidte til gode, men det sker aldrig i arbejdsskadeforsikringen. Man kan ikke få erstatning, hvis man lider af en kræftsygdom, der ikke står på listen over anerkendte erhvervssygdomme. Og selv om man lider af en form for kræft, der er med på listen, bliver det ikke anerkendt som en arbejdsskade, hvis man samtidig har haft en usund livsstil.«
Fagforeningerne er ikke
alene bekymrede på vegne af de medlemmer, det direkte går ud over, men også fordi statistikken over anerkendte arbejdsskader i høj grad danner udgangspunkt for det
forebyggende arbejde i arbejdsmiljøet.
Et bedre arbejdsmiljø kunne redde op mod 1.000 mennesker om året fra kræft, skønner institutleder Jørgen H. Olsen, Kræftens Bekæmpelse.
Forebyggende forskning
Ud fra udbredelsen og anvendelsen af de kræftfremkaldende stoffer, hvis virkning på mennesker er nøje undersøgt, kan man regne sig frem til 500 tilfælde af arbejdsbetinget kræft om året. De øvrige tilfælde er et skøn over de kræftfremkaldende stoffer, hvor man ikke kender kræftformen og risikofaktoren præcist og det store antal stoffer, der ikke er nok undersøgt: »Hvis vi fik flere penge til at forske med henblik på forebyggelse, ville jeg først og fremmest bruge dem på brystkræft,« siger Jørgen H. Olsen. »Brystkræft har været stigende siden 1940erne og er i dag den mest udbredte form for kræft. Man ved, at der er en sammenhæng med tidspunkterne for menstruation, første fødsel og overgangsalder. P-piller og brug af østrogen i overgangsalderen spiller en rolle. Men det kan kun forklare 20-30 procent af stigningen. Vi ved for lidt om sammenhængen med faktorer i det ydre miljø og arbejdsmiljøet.«
Lægerne har pligt til at anmelde arbejdsbetingede sygdomme. Det gør de ikke. Lungehindekræft skyldes næsten altid asbest. Alligevel er der langt flere tilfælde i cancerregisteret end i Arbejdsskadestyrelsens register.
»Vi skev til de lungemedicinske afdelinger for nogle år siden, for at gøre dem opmærksomme på deres anmeldepligt. Men der sker ingenting. Hospitalerne er indrettet på behandling, ikke på at finde de sociale årsager til sygdommene,« siger Thora Brendstrup, SiDs lægekonsulent.
Når arbejdsmiljøet fører til nedslidning eller overbelastning af kroppen, bliver kun fem procent anerkendt som arbejdsbetingede lidelser.
»Det er en falliterklæring for velfærdssamfundet, hvis man i stigende grad bliver henvist til at anlægge en civil erstatningssag og tegne en privat forsikring for at få arbejdsskader dækket. Arbejdsskadeforsikringen blev netop oprettet for at sikre de ubemidlede, som ikke har overskud til sagsanlæg og selvforsikring,« siger Thora Brendstrup.
