Læsetid: 2 min.

Landbruget: Nej tak til støtte

20. januar 2001

Om et halvt eller helt år må markedet, altså forbrugerne og erhvervet, betale udgifterne ved kogalskab, siger Landbrugsraadet

Ud over de første seks måneder – eller måske et år – vil landbruget slet ikke have penge fra det offentlige til at bekæmpe kogalskaben, siger Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke til Information.
»Vi går specielt efter det første halve år. Når først tiltagene er gennemført, så må udgifterne dækkes af prisen på produkterne,«
Peter Gæmelke siger også, at det er et »vildskud« hvis landbruget lukker sine test-laboratorier i protest. »Testordningen kører, enten dyrene skal til destruktion eller forbrug. Sådan skal det være. Det allervigtigste er jo at få genoprettet forbrugernes tillid til at spise oksekød. Det må der ikke rejses tvivl om.«
Forslaget om at holde ejendomsskatterne tilbage, går han heller ikke ind for.
»Jeg tror ikke, vi kan holde sammen om det,« siger Gæmelke.
Begge trusler bliver ellers bakket op af formanden for Danske Mælkeproduceneter, Povl Thomsen, og af formanden for Kødbranchens Fællesråd, Lennart Korsgaard.
Oprørte landmænd samles på fredag til protestmøde i Vejle. Der er plads til 2.000, og en ekstra sal er reserveret.
»Jeg håber vi får god opbakning. Det vil vise udadtil, at vi er utilfredse med regeringen,« siger Peter Gæmelke. »Den lever ikke op til det, der blev vedtaget i EU. Vi er også utilfredse med den arrogante holdning, at vi bare må omstille os. Vi har selv tilrettelagt produktionen, men vi har jo gjort det helt i overensstemmelse med gældende lov og regeringens kontrolmyndigheder. Vi kræver ikke kompensation for markedet men for de ekstra omkostninger til test og destruktion af kød- og benmel,« siger han.
Dansk landbrug føler sig uretfærdigt behandlet, fordi producenterne i f. eks. Holland og Spanien, får kompensation af deres regeringer.
– Vil I kræve disse nationale ordninger fjernet om et år?
»Så længe vil vi ikke vente,« svarer Peter Gæmelke. »Hvis ikke Folketinget og regeringen vil bære en del af udgifterne, så kræver vi af Ritt Bjerregaard, at hun straks går til EU-kommissionen og Ministerrådet for at få disse konkurrenceforvridende foranstaltninger fjernet.«
»Men vi har et problem. For Ritt Bjerregaard siger, at hun allerede har foreslået, at det ikke skulle foregå som nationale foranstaltninger. Det kom hun ikke igennem med. Vi andre er jo nødt til at bøje os, hvis flertallet træffer en politisk beslutning, som går os imod. Ritt Bjerregaard er bare løbet fra beslutningen.«
– Men på sigt er du enig med Ritt i, at erhvervet selv skal bære omkostningerne?
»Ja, sådan vil det jo være. Skatteyderne er jo også forbrugere. Så i sidste ende er det da mest logisk, at det bæres af markedet.«
Lektor Alex Dubgaard, Landbohøjskolen, mener at landbruget ligesom andre erhverv selv skal bære sine miljø- og sundhedsomkostninger. Permanente støtteordninger og kunstigt lave priser forvrider markedet og skader på længere sigt. Han mener dog ikke, man skal bruge forureneren-betaler-princippet på en uforudselig begivenhed som kogalskaben. »Men det er bedst, at alle bærer de samme byrder,« tilføjer han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her