Læsetid: 4 min.

Litteraturens Janushoved

19. januar 2001

(2. sektion)

Thomas Thurahs samtaler med 36 europæiske forfattere manifesterer, læst under ét, den nødvendige humanisme

Forfattere
Store forfattere giver ikke nødvendigvis storslåede interviews. De fleste af dem vil helst tale om sig selv (ligesom i øvrigt vi andre), og de der netop ikke vil, har sjældent noget spændende at sige. Men gør man sit hjemmearbejde grundigt, ved simpelt hen at læse så mange af deres værker som muligt, og evner man ydermere at lytte opmærksomt og improvisere, kan et litterært interview sagtens blive ikke alene et møde med et indsigtsfuldt menneske, men også et lynkig ind i det hemmelighedsfulde dyb, hvor den holdbare kunst bliver til.
Thomas Thurah (f. 1963) har i sit mangeårige virke som bogjournalist for Weekendavisen vist sig i besiddelse af den solide interviewers afgørende egenskaber. Han har igennem sin uddannelse inden for litteraturhistorie og filosofi den relevante vidensbaggrund, og han møder gerne op velforberedt; samtidig er han intuitivt lydhør og har tit situationsfornemmelse nok til at lade samtalerne fortsætte ud ad tangenter, han ikke forudså hjemmefra.
Historien er ikke slut dokumenterer 36 møder i samtalens form med europæiske forfattere, de fleste, men langtfra alle, fra kontinentets nordlige del.

Forfatterens ansvar
Metoden er hver gang den samme: Først indledning, personlig, men samtidig informationstæt, over to-tre sider; derefter et interview, velredigeret, stramt, i enkelte tilfælde opdateret, men ellers lavet på dén ene chance, som mødet og samværet gav. Bindets titel, der er et citat af det ældste offer i rækken, tyskeren Stefan Heym (f. 1912), angiver herudover, hvad Thurah har villet med hele bogen – nemlig insistere på historiens og erfaringens betydning, og på fortællekunstens dermed forbundne etiske eller moralske ansvar.
Man kan med udbytte pluklæse overalt i Thomas Thurahs gavmilde, velskrevne bog helt som lysten måtte byde én.
Men griber man den som en helhed, kan den groft sagt læses på to måder. Dels som en slags usystematisk og mundtligt fortalt litteraturhistorie, der skal give os et indtryk af europæisk litteratur helt fra 1940’erne til i dag, og dels som en stykkevist formidlet historie om den europæiske kultur gennem et halvt århundrede.
Vurderet som litteratur-oversigt er bogen skævvreden genremæssigt. Dramatikken og poesien står helt i prosaens skygge, hvilket igen har medført en generel nedprioritering af filosofiske og almene æstetiske problemstillinger, samt omvendt en klar overbetoning af politik, samfundskritik og etik. For alvor at skuffes herover falder imidlertid vanskeligt, så længe man får lejlighed til at reflektere over kloge, menneskeligt gennemerfarede overvejelser fra bl.a. Hans Magnus Enzensberger, Hugo Claus, Julian Barnes, José Saramago, Claudio Magris, Imre Kertèsz, Andrzej Szczypiorski, Günter Grass og mange, mange flere.

Farvel, utopi
At værket tynder ud, når Thurah fra Norden og Nordeuropa bevæger sig sydpå og østpå, giver ej heller grund til klage; her gælder det, som Goethe kløgtigt sagde, at det lige erkender det lige.
Læst i kulturhistorisk perspektiv fremtræder de 36 interviews under ét som en overmåde sympatisk manifestation af oplyst europæisk humanisme, af tillid til samtalen og det tøvende fremskridt, båret af historisk erindring og selvkritisk eftertænksomhed. Troen på revolution kan ligge på et lille sted, og Vasilij Aksjonov taler formentlig på de 35 øvriges vegne, når han stille tillader sig at minde om, at tolerance og demokrati i virkeligheden er forholdsvis nye forestillinger, født for 150 år siden. Det er stadig kun en lille del af menneskeheden, der tilslutter sig disse værdier, resten ledes stadig af det samme spontane begær efter at plyndre og ødelægge og slå ihjel. Ideen om revolutionen afviser han fuldstændigt, for der kommer intet godt ud af den. Selv de ædleste ideer vil til sidst skabe hærværk, sådan lyder hans konklusion.
Der findes ingen varig, endelig løsning på denne verden! Om magten ved vi, at den korrumperer, og hvad angår fuldstændig magt, ødelægger den fuldt og helt. Også i det små, som tjekken Ivan Klima har set og beskrevet det i Venten på mørke, venten på lys, hvis mandlige og kvindelige hovedperson begge ender i en art skizofreni, fordi de forsøger at praktisere et dobbelt bogholderi, leve stik imod alt hvad de inderst elsker og tror på.

Fortid og fremtid
Ikke uden grund står østeuropæerne og tyskerne stærkt i Historien er ikke slut. Thomas Thurah har en plausibel forklaring på det i en efterskrift »Om at se mere«, hvor han går tilbage til den såkaldte ruinlitteratur efter Anden Verdenskrigs slutning (foruden Enzensberger og Grass også Böll, Lenz m.fl.) og repeterer dens slogan: Bewältigung der Vergangenheit, forvaltning af fortiden. Hvad vil det sige?
Det vil i efterkrigsårenes, de sene 1950’eres og 60’ernes tyske perspektiv sige to ting. Dels at gøre nazismen nærværende, ikke lade den fortone sig bag år nul, dels at skabe en forbindelse fremefter. »Det ene er en demaskering, ikke at tro på den myte, at nazismen havde forført det stakkels tyske folk, men at erindre om, at tragedien fandt sted ved højlys dag.« Det andet er at forme en historie, der uden idealiseringer gør en fremtid mulig.
I denne Janus-position står også bogens nutidige forfattere i deres forsøg på med Seamus Heaneys ord at »give den komplekse virkelighed et mere fyldestgørende svar«. Hvad læserne angår, kan vi, ved at trænge ind i værkernes kompleksitet, trænge dybere ind i os selv, for »jo bedre vi forstår de modsætninger, værket er formet omkring, jo bedre forstår vi vores egne.«
Så langt, men heller ikke længere, går Thomas Thurah i sit forsøg på ud af samtalerne at drage en art opbyggelighed. At læse kan, siger han, i bedste fald »gøre os klogere på det, som er. Gøre det muligt for os at trænge dybere ind i det virkelige, at erfare mere om dets skønhed og rædsel.« Det skaffer os ikke til tusindårsriget, men det fører os tættere på dén tingenes dobbelthed, som ideologierne fornægter.

*Thomas Thurah: Historien er ikke slut. Samtaler med 36 europæiske forfattere. 474 s. Ill. Kr. 395,00. Gyldendal. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her