Som kaldet udsender Rosinante netop nu Francis Wheens kritisk-medrivende appetitvækker af en ny kæmpebiografi om hin enorme bedstefar med jahveskægget, som ændrede verden på meget ondt og noget godt, hvoraf det bedste omsider skulle have en chance
Ny bog
ATTAC! Selv på forsiden af Politiken i går lød det: »Danskere mod global kapitalisme Græsrodsbevægelsen ATTAC, der siden 1998 har fået tusindvis af tilhængere i sin kamp mod internationale kapitalister og social ulighed, er nu på stærk fremmarch i Danmark.« Hvorefter nævnes bl.a. Informations offentlige debatmøde 24. februar, »hvor man formentlig vil etablere et dansk ATTAC.«
Inde i bladet lyder det endnu mere manende over seks spalter: »Kravene vokser: En helt ny verdensorden, tak«. Selv tak ville Karl Marx have svaret; han som allerede i 1864 var en af hovedgrundlæggerne af den såkaldte »Første Internationale«, der udtrykkeligt skulle stile mod en helt ny verdensorden, vendt mod den globale kapitalisme og social ulighed.
Sigende er det dog, at hverken de franske oprindelige ATTAC-grundlæggere eller den hidtidige danske ATTAC-debat i Informations spalter eller web-debat har slynget om sig med henvisninger til dette første internationale forsøg på at kræve en helt ny verdensorden. Hvilket næppe alene skyldes historisk uvidenhed men for mange ATTAC-folk måske snarere det modsatte: En særdeles begrundet frygt for at knytte bevægelsen til Marx navn og virke, marxismen, kommunismen og socialismen. Dertil er alt dette i dag simpelthen i vores del af verden for rædselsfuldt kompromitteret eller lagt direkte og lidenskabeligt for had af mennesker, som ellers godt kan indigneres over »kapitalismens rå markedskræfter« og stigende social ulighed samt naturødelæggelse.
Hvad er det så for en helt ny verdensorden, der kæmpes for? Når modstykket til kapitalisme og social ulighed for sagens skyld endelig ikke længere må have noget med socialisme, kommunisme, Første Internationale og Karl Marx at gøre? I længden og nok allerede på kort sigt bliver det næppe muligt at opretholde og skærpe modstødet over for den globale kapitalisme og social ulighed samt naturødelæggelse uden visse forestillinger om alternativet. De forestillinger vil uvægerligt skulle sættes og vil uundgåeligt af tilhængere som modstandere blive sat i forhold til de tidligere alternative forestillinger, som Karl Marx Første Internationale gjorde sig.
Kommer som kaldet
Karl Marx slipper vi altså ikke for! Hvad var da det forkerte eller onde, som han, marxismen, socialismen, kommunismen i deres kampe for en helt ny verdensorden begik, siden de i dag i ikke blot den vestlige men i store dele af hele verden er kompromitterede eller direkte fordømte og forkastede for tilsyneladende tid og evighed? Eller er der trods alt noget at lære af Marx og den virkningshistorie, som med rette eller urette er knyttet til hans navn og internationale bestræbelser?
Som kaldet til at indlede dækningen af et af tidens mest påtrængende behov melder Forlaget Rosinante sig netop i dag med oversættelsen af den kun halvandet år gamle kæmpebiografi om Karl Marx, som englænderen og The Guardian-columnisten Francis Wheen har udsendt med den oplagte begrundelse: »Det er på tide at skære igennem al mytologien og forsøge at genopdage manden Karl Marx.« Og det i en oversættelse ved ingen andre end den nyudnævnte udviklingsminister Anita Bay Bundegaard og hendes mand Christian Bundegaard,
Ikke alene er det værket til tiden. Det er også værket med i dag lige det rigtige indhold i lige den rigtige form. Hverken en forsvarende helgenlegende eller en inkvisitorisk kætterforbandelse eller en overfladisk dokumentar-roman eller en dybtgående, endsige fyldestgørende filosofisk-politisk-økonomisk-social-antropologisk analyse. Men en velfunderet, kritisk-medrivende appetitvækker til den afklaring, som nu må indledes af de sidste halvandet hundrede års hidtidige forsøg på at skabe en anden verdensorden end kapitalismens, den sociale uligheds og naturødelæggelses orden. Og hvorfor netop Marx kom til at øve så afgørende indflydelse på disse forsøg. På meget ondt og noget godt, hvoraf det bedste omsider skulle have en chance. Efter at marxismen forhåbentlig er blevet klogere.
Drives af paradokset
Det er lykkedes Francis Wheen, fordi han alle sine fire hundrede også i oversættelsen velskrevne sider igennem ihærdigt, humoristisk, forarget og forstående har fastholdt, hvad han præciserer til sidst: »Marx værker drives af paradokset, ironien og modsigelsen. Den samme drilagtige treenighed kom til at præge hans liv. Han ville sikkert have tilsluttet sig Ralph Waldo Emersons udfordrende påstand:
»Mindre ånder, små statsmænd, små filosoffer og små teologer søger naivt at undgå det modsigelsesfyldte. Store ånder skyr det modsigelsesfrie.«
Som allerede Hans Magnus Enzensberger udtrykte det poetisk for flere årtier siden i Ivan Malinovskis oversættelse:
enorme bedstefar
med jahveskægget
på brune daguerreotypier
jeg ser dit ansigt
i den kridhvide aura
suverænt stridbart
og papirerne i mahogniskabet
slagterregninger
indvielsestaler
stikbreve dit omfangsrige
korpus
ser jeg i forbryderalbumet
enorme højforræder
displaced person
i diplomat og klipfisk
svindsotig søvnløs
galden ødelagt
af tykke cigarer
lageagurker laudanum
og likør enorme zaddik
jeg ser dig forrådt
af dine tilhængere
kun dine fjender
har du tilbage
jeg ser dit ansigt
på det sidste billede
fra april toogfirs
en jernmaske
frihedens jernmaske.
Francis Wheen leverer veldokumenteret, underholdende og hårrejsende vidnesbyrd om rigtigheden af netop det portræt, som Wheen i en fortællende form fremstiller det modsigelsesfyldte, som for filosoffen Villy Sørensen var det afgørende, da han for også flere årtier siden udgav Karl Marx ungdomsskrifter Økonomi og Filosofi:
»Et centralt marxistisk princip er, at det ikke er menneskenes bevidsthed, der bestemmer deres væren, men omvendt deres samfundsmæssige væren, der bestemmer deres bevidsthed ... Den måde, hvorpå det materielle liv produceres, betinger den sociale, politiske og åndelige livsproces overhovedet.«
Ad filosofisk vej
Det ville da være bedst i overensstemmelse med Marx teori, om man i sin fremstilling af den gik ud fra de sociale forudsætninger, men det er i bedre overensstemmelse med Marx egen udvikling at gå ud fra de teoretiske forudsætninger.
»Han selv kom ikke til sin revolutionære filosofi gennem sociale og økonomiske studier, han kom ad filosofisk vej til økonomien og samfundskritikken.«
Nøjagtig det er pointen og den bevægende kraft i Francis Wheens fremstilling:
Marx var netop i stand til at modsige sin tids samfundsmæssige væren og materielle liv, så han kunne påvise, hvor meget de materielle og samfundsmæssige betingelser kan ødelægge både mennesker og natur.
Det ATTAC er blevet endnu mere nødvendigt i dag.
*Francis Wheen: Karl Marx, 445 s., 369 kr, Rosinante. Udkommer i dag
