Læsetid: 4 min.

Mere skat på miljøet

9. januar 2001

Det Økologiske Råd har flere forslag til grønne afgifter. SF vil gerne have endnu flere

Det Økologiske Råd stiller forslag om nye grønne afgifter til et beløb på 10-12 milliarder kr. Nogle af pengene skal føres tilbage til erhvervene for at fremme en mere miljøvenlig produktion og undgå tab af konkurrenceevne. Andre af pengene skal bruges til social kompensation – og til at sænke skatten på indkomst.
SF og Enhedslisten hilser foreslagene velkomne. De to partier var med i pinsepakken og skal derfor tages i ed, hvis skatterne skal lægges om. På trods af de seneste ugers prøveballoner fra skatteminister Frode Sørensen og statsminister Poul Nyrup Rasmussen, har regeringen dog ikke kontakte de to partier endnu, siger både Åge Frandsen, SF og Søren Kolstrup, Enhedslisten.

Tredje bølge
Danmark, Sverige og Holland førte an med grønne afgifter i begyndelsen af 90’erne. Og de har virket, skriver Det Økologiske Råd i sin pjece. I slutningen af 90’erne kom de store EU-lande, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Italien, med.
»Vores forslag kan være starten på en tredje bølge,« siger Det Økologiske Råds sekretariatschef, Christian Ege.
Siden 1992 har Danmark haft afgift på CO2 af hensyn til drivhuseffekten. Men klimaet påvirkes også af methan og lattergas, som slipper ud fra landbruget, industrien, affaldssektoren og energiproduktionen. Det Økologiske Råd foreslår afgift på lossepladser (som kan tilskynde til at udnytte methan-gassen) og peger på en række andre områder, hvor man kan begrænse drivhusudslippet ved afgifter. Det gælder også de tre industrigasser HFC’er, PFC’er og SF6.

Flere CO2-afgifter
Beskatningen af CO2-udslip kan forhøjes. De danske afgifter på benzin og diesel bør stige i takt med de tyske. Producenterne af olie og gas i Nordsøen bør betale en afgift for afbrænding og udslip fra felterne, ligesom den norske. Og bortset fra de meget energitunge virksomheder som f.eks. Stålvalseværket og cementfabrikkerne, bør erhvervenes CO2-afgifter sætttes op – og pengene føres tilbage som lettelse af lønudgifter, selskabsskat eller den generelle indkomstskat, siger Det Økologiske Råd.
Rådet foreslår også en afgift på elektriske apparater, sådan at de mest energieffektive bliver forholdsvis billigere.
Befordringsfradraget bør fjernes helt og beskatningen af privatbilismen bør sættes op, så den indhenter de sidste 15 års fald i forhold til folks reelle indkomst.
»Befordringsfradraget er et miljøskadeligt offentligt tilskud. Det mener vi, der er solid dokumentation for, og det har OECD også erkendt,« siger Christian Ege.
Indtil den såkaldte road pricing, hvor man betaler afgift via en satellit-registrering af kørslen, bliver teknisk og økonomisk gennemførlig, foreslår Det Økologiske Råd at bilerne får en plomberet kilometertæller, som afløses ved de periodiske syn.
Rådet foreslår også afgifter på uønskede kemiske stoffer, herunder fosfatgødning som indeholder cadmium, og på udslip af kvælstofilter fra kraftvarmeværker – og på længere sigt også fra dieselkøretøjer.
SF kan støtte alle forslagene, bortset fra at partiet vil lade amterne selv bestemme, om de vil beholde et befordringsfradrag eller bruge de samme penge på at udbygge deres kollektive trafik, siger Åge Frandsen.
»Vi vil gerne videre til en egentlig økologisk skattereform, der både omfordeler skattebyrden og gavner miljøet og naturen,« tilføjer miljøordfører Jørn Jespersen. »Men det forudsætter et bedre internationalt samarbejde. Jeg synes, Danmark skal tage det mere aktivt op i EU. Et flertal her i Danmark vil gerne have sig frabedt, at EU træffer flertalsafgørelser om skattepolitik, men derfor kan vi jo godt samarbejde og koordinere. Det synes jeg, man burde,« siger han.
Han påpeger, at den tyske regering tænker i de samme baner.
»Det er udmærket med de miljøafgifter, der helst skulle holde op med at give penge, når de virker, og man finder andre og bedre stoffer. Men vi har også brug for vedvarende kilder til skatteprovenu, fra processer og stoffer, vi ikke vil afskaffe, men gerne vil begrænse ved at hæve priserne – og sænke skatten på arbejde tilsvarende,« siger han.

Uenig på langt sigt
På det punkt er Enhedslisten ikke enig.
»Det glæder mig, at både Nordsøen og alle drivhusgasserne er med i forslagene fra Det Økologiske Råd,« siger Søren Kolstrup, »men vi skal passe på med at bruge miljøafgifter som strategi. Jeg går ind for grønne afgifter, som afskaffer sig selv, efterhånden som de påvirker adfærden.«
Også sekretariatschef Peder Andersen i Det Økonomiske Råd advarer mod at bruge miljøskatter som en almindelig offentlig indtægtskilde.
»Miljøafgifter skal primært bruges til at føre miljøpolitik. Det er de rigtig gode til. Men det er farligt at sælge dem til befolkningen med løfte om skattelettelser,« siger han.
Hvis miljøafgifterne virker rigtig godt, så falder skatteindtægterne. Selv om man på forhånd siger, at man vil hæve f.eks. energiafgifterne en ekstra procent om året, så kan det jo ske, at forbruget falder mere end en procent – og så bliver man tvunget til at bryde sine løfter, påpeger han.

*http://www.ecocouncil.dk/publikationer/pub1999.html – Grønne skatter og afgifter i EU og Danmark

FAKTA
Økologi og skat
Ideen om en økologisk skattereform går ud på, at man hæver prisen på de knappe ressourcer og sænker prisen på arbejdskraft. For eksempel kan man beskatte forbruget af energi og andre ressourcer efter en stigende skala – og sænke indkomstskatten tilsvarende.
Punktskatter på miljø har derimod det formål at overflødiggøre sig selv. F.eks. blev PVC i husholdningsfolie afskaffet ved hjælp af en afgift. Og forbruget af blyholdig benzin faldt brat, da den blyfri benzin blev gjort billigere ved en afgift.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her