Læsetid: 4 min.

Mesterlige fortællertråde

Den uretfærdigt oversete engelske forfatter George Eliots romanklassiker ’Silas Marner’ foreligger igen på dansk
30. januar 2001

Ny bog
George Eliots Silas Marner fra 1860 er en rigtig viktoriansk roman: Her er både melodrama, moral og sentimentalitet, nok til en tv-serie. Og som i andre af 1800-tallets detaljerige romaner skal man ned i tempo, når man læser, for der er mange beskrivelser og refleksioner, der marcherer afsted i lange slyngede sætninger. Men hvilke sætninger:
»Den slags samtaler har beskæftiget adskillige unge vævere med blege ansigter og sjæle så ubefæstede som spæde bevingede skabninger, der flagrer forsagt i tusmørket.« (s. 16)
Silas Marner blev allerede oversat til dansk i 1863, genoversat i 1909 og foreligger nu i en nyoversættelse ved Claus Bech, der forhåbentlig også kan være med til at forny George Eliots danske læserskare. Hun er i høj grad værd at stifte bekendtskab med og har sin egen helt særlige stemme og stil. Ikke så grotesk og fabulerende som Dickens, mere indtrængende og filosofisk.

Intellektuel forfatter
Forfatterinden bag det mandlige pseudonym har haft et lidt sært efterliv: Som den hurtige danske førsteoversættelse bevidner, var hun meget læst i sin samtid, og ved sin død stod hun som tidens betydeligste romanforfatter. Henry James’ forfatterskab er f.eks. utænkeligt uden hendes. Men et stykke inde i det 20. århundrede mister hun status – som man også ser det af det lange interval fra oversættelse nr. 2 i 1909 frem til i dag. I litteraturhistorierne rykker hun om bag Dickens og Thackeray under »andre romanforfattere i det 19. årh.« og kritiseres bl.a. for at være for belærende.
Problemet er måske, at hun er en af de meget få rigtige intellektuelle i engelsk litteratur (hvor intellekt jo traditionelt ikke vurderes højt) – hun oversætter Feuerbach til engelsk og er både filosofisk og naturvidenskabeligt belæst – og det mærkes i hendes romaner. Bag Silas Marner ligger f.eks. et skelet af refleksioner, som kigger frem i kompositionen og fortællerens kommentarer. Det er ikke en fejl, tværtimod en intellektuel fornøjelse ved bogen.
Feministiske læsere har ment, tilsidesættelsen af Eliots forfatterskab skyldtes den almindelige nedvurdering af kvindelige skribenter, og det er nok bl.a. den feministiske litteraturkritik, der har været med til på ny at få hendes romaner frem i forgrunden – især de to hovedværker The Mill on the Floss (1860 – ikke oversat til dansk siden 1912) og Middlemarch (1871-72 – ikke oversat til dansk siden 1873!), hvor kvindelige hovedpersoner og dermed også kønsproblematikken spiller en rolle.

Mangfoldige tråde
I Silas Marner er kønnet ikke særlig tematiseret. Her gælder det, som i flere andre af Eliots værker, beskrivelsen af såkaldt ’almindelige’ mennesker – på Eliots tid hovedsageligt den uuddannede industri- og landbefolkning.
Hovedpersonen Silas Marner er således en lidet uddannet og artikuleret væver, der uretfærdigt kastes ud af den religiøse sekt, han har levet indenfor, og må skabe sig en tilværelse i et landligt småsamfund, hvor der nok er økonomiske og andre standsforskelle, men selv på de højeste lokale niveauer ingen større oplysning eller dannelse. Et lokalsamfund, hvis opbygning læseren gradvis får indblik i gennem fortællingen om Marners liv, først i ensom arbejdsomhed som væver, senere i større kontakt med nabolaget i kraft af det hittebarn, han tager til sig, og som er et centralt led i romanens dramatiske intrige.
Det fine ved Eliot er, at hun i sine romaner er i stand til at fremstille de mangfoldige tråde, der knytter sådan et samfund sammen. I Middlemarch og The Mill on the Floss har denne skildring karakter af en ganske omfattende og nuanceret kulturel, sociologisk og psykologisk analyse. I Silas Marner, som er meget kortere, bliver skildringen mindre detaljeret, og intrigen træder desto mere melodramatisk frem. Jeg skal ikke røbe hvordan – selv om forlaget ødelægger noget af spændingen ved absolut at ville resumere handlingen på bagsiden.

Uden oversætteromhu
Denne gennemlysning af ofte jævne folks liv er så meget desto mere bemærkelsesværdig, fordi det lykkes George Eliot at skildre næsten uartikulerede personer uden at berøve dem nuancer og sjælsdybde – samtidig med at hun lader fortælleren træde frem med analyser og filosofiske kommentarer. På den måde åbner hun dette landbosamfund under Napoleonskrigene for den dannede læser – herunder også den nutidige – og det er naturligvis en del af hendes moralske hensigt med romanen. Som det hedder et sted i romanen:
»For mennesker, der er vant til at reflektere over den form, som deres religiøse følelse har antaget, er det svært at sætte sig ind i den jævne, ulærde mands tankegang, som aldrig har lært at skelne mellem følelsen og den form, den ytrer sig i.«
George Eliot viser subtilt hvordan. Mere subtilt end oversættelsen til tider registrerer. Claus Bechs oversættelse fungerer, men har ikke den dybdeskarphed og omhu for detaljen, som egentlig burde blive en klassiker som George Eliot til del.
I den engelske original er det en vigtig pointe, at Eliot lader sine hovedpersoner tale dialekt – noget som ellers traditionelt kun komiske skikkelser eller bifigurer gør – men vel at mærke uden at de taber i sympati eller alvor. Dialekt er altid et problem i oversættelser. George Eliot fastholdt selv vigtigheden af at bibeholde skellet mellem dialekt og dannet tale i sin korrespondance med romanens franske oversætter. Claus Bech har valgt at undlade denne distinktion. Det er et tab, men ville givetvis have været vanskeligt at gennemføre i troværdig dansk udgave.
George Eliot er ikke helt let at læse på engelsk, så man må hilse nyoversættelsen velkommen og håbe, den bare er en forberedelse til de to store romaner, som absolut bør findes i en nutidig dansk oversættelse.

*George Eliot: Silas Marner. Væveren i Raveloe. Oversat af Claus Bech. 224 s., 250 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu