Læsetid: 4 min.

Missilforsvar er kommet for at blive

20. januar 2001

Trods al retorikken bliver det lidt af en sisyfos-opgave for Bush-regeringen at sætte fuld sving i et NMD-projekt

Raketforsvaret
WASHINGTON – Spøgelset ligger ikke begravet i den amerikanske muld.
Et missilforsvar er kommet for at blive. Det skal USA’s nye præsident George W. Bush og hans ministre nok sørge for at minde verden om.
Sidste sommer besluttede Bill Clinton at lade sin efterfølger afgøre, om de rette omstændigheder foreligger til at opstille et begrænset landbaseret skjold i USA til forsvar mod en snes fjendtlige missiler. I Europa, Rusland og Kina hilste man beslutningen velkommen og håbede i det stille, at udsættelsen og flere på hinanden følgende mislykkede prøveaffyringer af systemet i 1999-2000 havde druknet det ambitiøse projekt.
I løbet af valgkampen blev det imidlertid klart, at republikanerne under ingen omstændigheder vil opgive deres drøm om at gøre USA immun overfor missilangreb. Bush og hans udenrigspolitiske rådgivere talte ovenikøbet om at udvikle og opstille et mere omfattende missilforsvar end Clintons oprindelige projekt – i stil med præsident Ronald Reagans Strategic Defense Initiative, bedre kendt under navnet Stjernekrig.
I den sidste uges tid har George W. Bush, Colin Powell og Donald Rumsfeld – der bliver henholdsvis udenrigsminister og forsvarsminister – løftet lidt af sløret for deres tanker. Bush har i generelle vendinger sagt, at »det er vores pligt at beskytte USA og dets allierede mod reelle trusler i det 21. århundrede.«

Oldtids-traktat
De skarpeste udtalelser er faldet fra Donald Rumsfeld, tidligere forsvarsminister og formand for en kommission nedsat af Kongressen, der i 1998 advarede mod missiltruslen fra Nordkorea og Iran.
»Den Kolde Krigs afskrækkelse af fjenden (med atombomber) vil blive et ufuldstændigt våben mod nye trusler i det nye århundrede... Et missilforsvar er et mere effektiv middel,« sagde han i sidste uge.
Måske mest opsigtsvækkende var Rumsfelds afvisning af Anti-Ballistic Missile Treaty (ABM) som »oldtidshistorie.«
ABM-traktaten blev indgået mellem USA og Sovjetunionen i 1972 og forbyder opstilling af mere end ét enkelt regionalt baseret missilforsvar i hvert land. Det er således i strid med traktaten at bygge et raketskjold, der har til formål at forsvare hele landet (kaldt National Missile Defense).
Tilhængere af ABM-traktaten understreger, at USA’s og Ruslands sårbarhed overfor massive atommissilangreb sikrede freden under Den Kolde Krig. Et brud med traktaten ville bringe de stabile relationer i fare og givetvis lægge hele det nøje opbyggede kompleks af nedrustningsaftaler i ruiner, mener de.
Republikanerne peger på missiltrusler fra Nordkorea og Iran og udtrykker frygt for fjendtlige staters mulige »nukleare afpresning«. Hvis USA kunne opfinde et skudtæt raketskjold, ville truslerne være meningsløse.
Den konservative fløj i partiet begrunder desuden sin støtte til et raketskjold med at USA’s mission i verden er enestående, hvorfor det skal beskyttes.
Rumsfelds nedsættende omtale af ABM-traktaten lød derfor som sød musik i de konservative republikaneres øren. I deres øjne bør USA trække sig ud af traktaten med det samme. Om det vil ske indenfor kort tid, er svært at vurdere på nuværende tidspunkt. »Det virker som om Bush og hans rådgivere rager rundt i mørket. De har endnu ikke nogen klar forestilling om, hvad de vil gøre,« siger Spurgeon Keeny, formand for tænketanken Arms Control Association i Washington.
»Jeg tror, at deres had til Clinton er så intenst, at de simpelthen går ud fra, at han har snøret dem igen – at hans udsættelse sidste sommer ikke var velbegrundet. Men det var ikke nogen sammensværgelse, der havde til hensigt at stoppe NMD.«
Spurgeon Keeny, der har arbejdet for flere præsidenter, sætter sin lid til, at Colin Powell vil optræde som en moderat stemme i Bush-regeringen.
»Hvis de sætter fuld gang i projektet, vil der lyde et ramaskrig både her i USA og i udlandet. Jeg kan ikke forestille mig, at Powell ønsker at starte som udenrigsminister med et forklaringsproblem,« siger den ældre amerikanske diplomat.

Ulogisk og ufornuftigt
Under en høring onsdag i Kongressen lød Colin Powell imidlertid næste så høgeagtig som andre republikanere.
»Jeg husker tydeligt, at den britiske og tyske opinion var forfærdet over vores opstilling af Pershing-raketter i 1980’erne. Men hvis det er den rigtige ting at gøre, så gør man det bare,« understregede Powell.
Han sagde endvidere: »Det virker ganske enkelt ulogisk og ufornuftigt at udvikle et strategisk koncept, der kun er baseret på offensive våben.«
I sin nuværende udgave er ABM-traktaten ifølge USA’s kommende udenrigsminister »formentlig ikke længere relevant for vores strategiske koncept, så vi håber at overtale Rusland til at bevæge sig hinsides.«
Trods al retorikken bliver det lidt af en sisyfos-opgave for Bush-regeringen at sætte fuld sving i et NMD-projekt.
Ingen ved endnu med nogenlunde garanti, om Clintons plan med 100 affyringsramper og en ny radar i Alaska er teknologisk mulig. Allerede til marts skal Bush tage stilling til, om bygningen af radaren på Shemya-øen syd for Alaska skal påbegyndes.
Hvis denne tidsfrist overskrides, går der et helt år, førend man kan starte påny, fordi det hårde klima i egnen kun tillader byggearbejde i et par sommermåneder.
Grønt lys fra Bush i marts vil straks bringe den nye regering ud i et voldsomt diplomatisk uvejr.
»Bush vil utvivlsomt komme under stor pres fra den konservative fløj i partiet. Han vil føle sig tvunget til at gøre et eller andet,« forudsiger Spurgeon Keeny.
Det komiske er imidlertid, at Bush og republikanerne anser Clintons version af NMD for at være utilstrækkelig.
»De agter også at udvikle sø- og rumbaserede systemer, således at USA er beskyttet 100 pct. – også mod russiske missiler. Det er et gigantisk projekt og enormt bekosteligt. Efter min mening vil det tage mindst ti år at nå frem til et stade, hvor en præsident kan tage stilling til at opstille et sådant system,« mener Spurgeon Keeny.
Ifølge forlydender er de militære chefer i Pentagon yderst skeptisk indstillet overfor et raketskjold af den størrelse.
»De frygter, at NMD vil trække penge væk fra andre og vigtigere våbenprogrammer,« fortæller Keeny.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her