Læsetid: 4 min.

Nationalisme vs. flysikkerhed

10. januar 2001

Ny rapport fra EU-Kommissionen peger på problemer med flysikkerheden i Europa. Men nationale interesser stiller sig i vejen for et bedre system

Er der nogen, som kan huske Zagreb? Dengang i september 1976, da en britisk Trident fra Heathrow med destination Istanbul kolliderede med en DC-9er fra Inex Adria på vej fra Split til Köln?
Skylden for flykatastrofen, der kostede 176 mennesker livet, blev umiddelbart placeret på skuldrene af flyvelederne i Zagreb. Men ulykken satte også nærfokus på en række problemer med flykontrollen, som bragte sikkerheden i fare. Blandt andet mangel på flyveledere og deraf følgende ekstrem overudnyttelse af de eksisterende. En af årsagerne til katastrofen dengang var, at der manglede en assistent til en af flyvelederne.
En endnu ikke offentliggjort rapport fra EU-Kommissionen – omtalt i den britiske avis The Observer – tegner nu et billede af flysikkerheden i Europa, som får en til med frygt og bæven at mindes Zagreb. Situationen dengang i 1976 kan ifølge rapporten blive dagligdag over hele Europa, hvis der ikke gribes ind for at forbedre flysikkerheden.
Rapporten tegner et grumt billede af et luftrum over Europa, der ligner stormagasinet Harrods i udsalgstiden. Hvor rene horder af fly slås om at komme til at lande, men i stedet må forurene atmosfæren – endnu mere – ved at cirkle rundt og rundt i utålmodig venten. Hvor trætte flyveledere med akutte stressproblemer går på kompromis med sikkerheden for at få dem ned på jorden. Og hvor stærkt irriterede passagerer evig og altid må døje med forsinkelser og aflysninger.
Problemet er, at flytrafikken er vokset som svampe i en fugtig skovbund, mens kontrolsystemerne stort set er forblevet uændrede.

Rapporten konkluderer, at der er behov for en europæisk »flysikkerheds-zar« – dvs. en opsynsperson, der vel at mærke skal være uafhængig af såvel de instanser, der udfører flysikkerheden, og de, der p.t. regulerer den.
*Det anbefales også at etablere en handlingsplan for, hvordan flytrafikken kan vokse yderligere på en sikker måde. Den forventede vækst de kommende år i den europæiske flytrafik er på ca. 7 procent.
*Desuden skal der indføres et nyt system for rapportering af uheld og fejl, som skal gælde både for flyveledere og piloter.
*Der skal afsættes flere ressourcer til at udvikle et enhedssystem til afløsning for det nuværende, opdelte kontrolsystem.
*Militærfly skal holde sig væk fra den civile luftfart.
*Og endelig skal der rekrutteres flere flyveledere, og de eksisterende skal uddannes bedre.

Problemet er på ingen måde nyt, og EU har diskuteret vigtigheden af at få den stærkt stigende flytrafik til at passe sammen med de eksisterende kontrolsystemer i årevis. Europæisk samarbejde på feltet går tilbage til 60’erne.
Og der er skam også sket noget. Blandt andet har harmonisering og integration gjort kommunikationen mellem de forskellige flysektorer meget bedre. Men den stadigt stigende interesse hos europæerne for at komme ud at flyve betyder, at udviklingen så at sige har overhalet disse tiltag inden om. De slår ikke længere til.
Det seneste direktivforslag fra EU-Kommissionen drejer sig om nye regler for indberetning af hændelser. Samtidig er et forslag – også om indberetninger – på vej i det danske Folketing. Meningen er at forsøge at finde de steder og situationer, hvor risikoen for ulykker er størst, og så gøre en ekstra indsats der. Hensigten er at nedbringe antallet af ulykker. For nok er det meget sikkert at flyve – f.eks. sammenlignet med at tage en tur med de britiske jernbaner for slet ikke at tale om tyske og franske motorveje – men hvis ulykkeforekomsten forbliver på samme niveau, som den er nu, vil væksten i flytrafikken ganske stille og roligt også føre med sig, at der bliver flere ulykker.
Der kan udmærket også rekrutteres og uddannes flere flyveledere. Men det ændrer alt sammen ikke ved, at den underliggende struktur i den måde, Europa kontrollerer sit luftrum på, er håbløst gammeldags, utidssvarende, ueffektiv og i sidste ende risikerer at kompromittere sikkerheden.

EU-rapporten anbefaler, at det opdelte system erstattes af et enhedssystem for hele Europa. I øjeblikket insisterer hvert enkelt land på sin ret til at kontrollere sit eget luftterritorium, og dermed basta.
Med en enkelt undtagelse – Eurocontrol i Maastricht, der kontrollerer luftrummet i 24.500 fods højde over Belgien, Luxembourg, Holland og dele af Tyskland. Hundredevis af eksperter og tykke stabler af rapporter og artikler har forlængst påvist, at det ville være meget mere effektivt med f.eks. kun fem flykontrolcentre i Vesteuropa.
Her ligger den berømte hund begravet, og der har den ligget længe. National suverænitetsfiksering – en velkendt hindring for EU-samarbejde – forhindrer en sådan »Single European Sky«, som rapporten kalder det. På dansk kunne man måske sige et »Indre Europæisk Luftrum«.
Forhåbentlig er det ikke nødvendigt med et nyt Zagreb, før nationale politikere får øjnene op for, at suverænitetsafgivelse kan have sine fordele.
Artikler på forsiden og side 4

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu