Det er ikke kun i de private rengøringsfirmaer, tempoet er alt for højt, siger miljøsekretær i Kvindeligt Arbejder Forbund
»Rengøring er et udsat område, men jeg ser overhovedet ikke den store forskel mellem de private arbejdsgivere og de offentlige arbejdsgivere.«
Sådan lyder meldingen fra miljøsekretær Karin Schlichting fra Kvindeligt Arbejderforbunds (KAD) afdeling 1 i København på baggrund af statsminister Poul Nyrup Rasmussens nytårstale.
Heri sagde han: »Vi har udliciteret meget i de senere år. (...) Nogle steder er arbejdet tilrettelagt fornuftigt, men det er mit klare indtryk, at tempoet mange steder er sat urimeligt højt i vejret.«
Og Nyrup fortsatte:
»Hvordan skal en rengøringsassistent, som, ifølge Arbejdsmiljøinstituttet, dagligt skal rengøre et areal, der svarer til 28 danske parcelhuse, kunne bevare sin arbejdsglæde og sit overskud til ungerne derhjemme?«
Dette spørgsmål fik i går rengøringsgiganten ISS til at reagere i Jyllands-Posten. ISS mener, at der er tale om manipulation med tallene. Der er ikke tale om, fortæller selskabet, at dets tusinder af rengøringsassistenter hver eneste dag gør rent i 28 parcelhuse og dertil også pudser alle nipstingene på alle hylderne.
Og det er der ganske rigtigt heller ikke tale om. I rapporten fra Arbejdsmiljøindstituttet, som statsministeren baserer sig på, er der nemlig ikke tale om parcelhuse men derimod om rengøringsassistenter, der hver time skal gøre rent på 400 kvadratmeter gulv, syv timer om dagen.
For at lette forståelsen er arealet så udregnet til 28 parcelhuse på hver 100 kvadratmeter i stedet for fodboldbaner.
Rapporten fra august sidste år konkluderer i øvrigt, at rengøring er »fysisk krævende arbejde, som engagerer store muskelgrupper og belaster energiomsætningen.« At rengøring desuden er »præget af ensidige gentagne bevægelser«, »højt arbejdstempo« og »store lokale belastninger for de dele af kroppen, der arbejder konstant,« som der står i rapporten. Og at kun de færreste kan holde til en sådan belastning et helt arbejdsliv igennem.
Højt offentligt tempo
Men det er ikke kun hos de private rengøringsselskaber, at tempoet er højt.
Også hos det offentlige er tempoet for rengøringsassistenterne skruet op simpelthen fordi alternativet mange gange er omgående udlicitering til de private, hvis altså ikke de offentligt ansatte gør det hurtigt nok, mener Karin Schlichting fra KAD. Miljøsekretæren er ikke i tvivl: Det fører til nedslidning.
Når medlemmerne kommer op i 40-års alderen, melder skaderne sig: Tennisalbuer, golfalbuer, seneskedehindebetændelse, kold skulder og slidgigt.
Karin Schlicting bruger omkring 75 procent af sin arbejdstid på at besøge arbejdspladser, og derfor føler hun sig godt orienteret om situationen. Dertil kommer, at afdelingens nedslidte medlemmer kommer til hende, når de skal have støtte fra fagforeningen. Og det er ikke kun midaldrende medlemmer.
»Jeg har netop i dag siddet med to medlemmer. Den ene var 37 år, sygemeldt gennem et helt år, hun havde to børn og ejerbolig. Den anden var kun 28 år, men havde golf- og tennisalbuer i begge arme. Og så havde hun to børn og i øvrigt også en ejerbolig. De er selvfølgelig bekymrede over, hvad der skal ske.«
Karin Schlichting fortæller, at KAD i sin overenskomst med ServiceBranchens Arbejdsgiverforening har en såkaldt arbejdstakt, som er sat til 130.
»100 er en normal arbejdstakt, men i overenskomsten står der altså 130. Det har vi i mange år forsøgt at få ændret eller mildnet, men det afviser arbejdsgiverne. Og det er med til at gøre det svært.«
Der sker nemlig det, at Arbejdstilsynet ikke vil gå ind i sager om det høje tempo fordi KAD selv har et ansvar for det høje tempo, forklarer miljøsekretæren. Men måske er der håb forude:
»Vi forventer, at rengøring snart kommer på arbejdsministerens liste over de ti farligste jobs. Og når det sker, så vil arbejdsgiverne være tvunget til sammen med os og med Arbejdstilsynet at diskutere en handlingsplan, så vi kan undgå det opskruede tempo og nedslidningen.«
I Århus amt skal en større undersøgelse de næste år vise, om der for 3.500 rengøringsassistenter er sammenhæng mellem belastningen i deres arbejdsdag og deres helbred. Og på baggrund heraf skal KAD så udforme en strategi til at forebygge arbejdsskader.
