Læsetid: 3 min.

Oh, Porto?

26. januar 2001

(2. sektion)

Til næsen
Mennesker, der gennem mange år har drukket meget og god vin, ender ofte med sent i »karrieren« at kaste deres kærlighed i særlig grad på enten klassificeret Bordeaux i gode årgange eller på fornem ditto portvin.
Og det gælder, hvad enten deres privilegerede status skyldes en professionel tilgang til vin, eller at de blot har været så heldige at have midlerne til at pleje vinen som hobby.
Det er en iagttagelse, jeg har gjort mig, og som jeg kom til at tænke på i den forgangne uge, hvor jeg havde lejlighed til at drikke både det første og det sidste.
Men lad os gå kronologisk til værks. Det startede med en sammenkomst for vinskribenter i den fine gamle københavnske vinhandel Kjær & Sommerfeldt. Da det rygtedes, at Danmarks eneste kvindelige vinkyper, Malene Smidt, skulle overtage ledelsen af K & S, gik der et sus gennem branchen. Hvis der er et sted, der er præget af traditioner og historie i en grad, der nærmer sig det »støvede«, er det just K & S. Og hvis der er en person i branchen, der er drevet af dynamisk virke- og forandringslyst, er det Malene Smidt.
Vertikalsmagning
Hun havde da også hidkaldt os for at fortælle om en lang række initiativer, der kunne gøre de fleste forpustede, og som vi nok skal høre mere til – også i disse spalter.
I dag vil vi dog nøjes med et par ord om, hvad vi drak og smagte, mens vi lyttede. K & S har altid været kendt som et frankofilt foretagende, og større var revolutionen da heller ikke, end at vi startede med en vertikalsmagning af 5. Cru-vinen Château Batailley fra Pauillac i syv årgange. Atter må man forundres over top-bordeauxernes levetid – 1959 var godt nok ved at miste pusten og havde fået et strejf af acetone, men en mellemårgang som 1971 levede fint endnu, og vinen fra et topår som 1985, har endnu mange gode år for sig.
De nyeste årgange, vi smagte, var 1997 og 1998. De koster næsten det samme (lige under 300 kr.), men pengene er så afgjort givet bedst ud på 1998’eren. Efter nogle rigtig gode årgange i 1995 og 1996 kunne producenterne i Bordeaux slet ikke få armene ned, og 1997 er ofte groft »overpriced.«
Til frokost drak vi mangt og meget, men her skal vi blot hæfte os ved, at der mod slutningen fra de dybe kældre kom Graham’s Vintage Port på bordet fra de to legendariske år 1960 og 1963. De er en mageløs fornøjelse at drikke – med smag af nødder, marcipan og alt godt.
Og så ville skæbnen, at vi nogle få dage senere var inviteret til middag hos Vinkonsulenten og Svampeprofessoren, som begge er fremtrædende medlemmer af Portvinsklubben. De havde fået den eksotiske idé at servere en seks retters middag, kun ledsaget af portvin (og – Gud ske lov – masser af koldt vand).
Portvinen var også kold, hvilket gør tanken og dens udførelse mindre vammel. Og det viste sig da også, at kyndigt udvalgte portvine sagtens kan drikkes til sager som kyllingeleverpaté med svampe, grillede jomfruhummere med rodfrugter, dyreragoût med hvidroer, svedsker og tre slags peber, blåskimmeloste (bl.a. Stilton), samt selvfølgelig en dessert som hasselnøddepraliner.
Vinen til osten var »blind«, men med lidt guidning fandt vi frem til, at det var en Vintage fra 1. halvdel af 1960’erne. Det var det – en udsøgt Feist 1963. Blandt aftenens andre portvinsfristelser i den mere opnåelige klasse, faldt jeg ikke mindst for en Taylor’s 10 years tawny. Den kan De være heldig at finde til ca. 100 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her