Læsetid: 4 min.

Opskrift på næste løftebrud

Valget er for nært til, at S, V og K tør indrømme nødvendigheden af at give efterlønnen et nyt syrebad. Kun De Radikale er frygtløse
30. januar 2001

De økonomiske vismænd – både forhenværende og nuværende – siger det umisforståeligt: Efterlønnen skal have endnu et syrebad.
I gårsdagens Berlingske Tidende erklærer tidligere overvismand, professor Nina Smith:
»Der er vist ingen økonomer, der tror, at de reformer, der er lavet af efterlønnen, er tilstrækkelige til at nå de mål, der er stillet op.«
De mål, hun sigter til, er at finde i regeringens investeringsredegørelse fra sidste uge. Den forudsætter, at den danske arbejdsstyrke over de næste ti år udvides med 100.000. Ellers venter det ubehagelige valg mellem skattehop eller hårde nedskæringer i velfærden.
Mandskab til de 100.000 flere arbejdspladser skal leveres af en stærkt forbedret integration af indvandrere og af, at ældre bliver længere på arbejdsmarkedet.
Men, siger nuværende vismand Søren Bo Nielsen:
»Regnestykket kan kun gå op, hvis man kigger alle offentlige ydelser igennem, så vi kan stimulere flere til at komme ud på arbejdsmarkedet.«
Og Nina Smith lægger til:
»Der bliver behov for at se på efterlønnen igen. Dels vil der være brug for at begrænse de stadigt stigende udgifter. Dels vil det være for dyrt for samfundet at undvære den arbejdskraft, som de ældste vil kunne tilbyde.«

Ude i samme ærinde var nuværende overvismand Niels Kærgaard i Politiken fredag:
»Man kan ikke skaffe 100.000 job med de arbejdsmarkedsreformer, som allerede er sat i søen. Der skal nye initiativer til, og de skal rette sig imod en ældre del af arbejdsstyrken. Og det kunne f.eks. være at belønne de ældre, som bliver længe på arbejdsmarkedet, med en højere pension.«
Blandt politikerne er det kun de Radikale, der har nerven til at sige det samme. I lørdags lød folketingsmedlem Inger Marie Bruun-Vierøs ord til Information:
»Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at vi bliver nødt til at afskaffe efterlønnen. Vi må tilbage til et system, hvor folk bliver på arbejdsmarkedet, indtil de når pensionsalderen.«
»Jeg tror ikke, at vi har råd til at opretholde en ordning, der tillader fuldt funktionsdygtige folk at trække sig tilbage allerede som 62-årige.«
Ugen forinden sagde Bruun-Vierø til dette blad:
»Jeg véd fra Socialforskningsinstituttet, at kun ti procent under 74 år har aldersbetingede lidelser. De, der er nedslidte, må over under de almindelige sociale ordninger.«
Samme sociale vinkel anlægger kandidaten til den radikale landsformandspost, Torsten Jakobsen:
»Naturligvis skal den nedslidte slagteriarbejder have lov til at forlade arbejdsmarkedet, hvis han ikke kan holde til mere.«

Dermed er de Radikale tilbage ved den tankegang, der var udspringet til efterlønnen.
Specialarbejderforbundets arbejdsmiljøkonsulent Magnus Demsitz lavede i begyndelsen af 1970’erne en undersøgelse af, hvor længe SiD’s medlemmer var på arbejdsmarkedet. Resultatet blev trykt i Fagbladet den 25. maj 1974. Det viste, at et stort antal SiD’ere gik på invalide- og førtidspension på grund af sygdomme og nedslidning.
»Min idé var, at der skulle laves en tidlig pensionsmulighed for visse udsatte grupper – syersker, slagteriarbejdere, asbestarbejdere, svejsere, støberiarbejdere osv. – så de kunne forlade arbejdsmarkedet fra det 55. år,« betroede Demsitz dagbladet Aktuelt, da han selv som 63-årig i 1997 gik på efterløn.
Det kunne han, fordi ordningen var kommet til at omfatte alle – ikke bare de udsatte.
Der skulle nemlig indgås kompromis’er, da det politiske klima var blevet modent til en efterlønsordning. Tiden var 1978-79, regeringen var SV, og ordningen blev skubbet igennem af makkerparret arbejdsminister Svend Auken og SiD-formand Hardy Hansen.
Arbejdsløsheden havde i mellemtiden vist sig ikke bare at være forbigående. Men Socialdemokratiet håbede endnu, at den med de rigtige lovgivningsinitiativer kunne trylles væk.
Efterlønnen blev serveret som et af tryllemidlerne: Hvorfor bruge offentlige midler til ungdomsarbejdsløse, når pengene i stedet kunne gives til at sikre de ældre en tidlig, velfortjent tilbagetrækning, der ville give plads til de unge?
Auken anslog i forbindelse med lovforslaget, at ordningen i løbet af nogle år ville omfatte op til 27.000 personer og koste 600 millioner kr.
Der tog Svend Auken fejl. Selv om kravene til forudgående medlemsanciennitet i en a-kasse blev strammet både i 1980 og 1991, var i 1994 hele 113.000 på efterløn. Ordningen var gledet fra at være en blanding af omsorg og ’konjunkturudjævnende’ foranstaltning til et være et almindeligt velfærdsgode.
Men i mellemtiden var de de-mografiske konjunkturer blevet ganske anderledes. Nu vadede man ikke længere i store årgange med en mindre skare halstarrige gamle siddende som flaskehals på arbejdsmarkedet.
Udsigten var blevet den modsatte: Alt for mange gamle at forsørge; alt for få unge til at gøre det.
Disse perspektiver fik i valgkampen i foråret 1998 Venstre og de konservative til at at tale om efterlønnen som reformmoden. Det forledte statsminister Poul Nyrup Rasmussen og hans kampagnestab til at begå den genistreg at lade Nyrup udstede højtidelig annoncegaranti for, at han ikke ville pille ved efterlønnen.
I valgkampens hede et snedigt trick. Men efterfølgende en af nyere dansk politiks hårdest rammende boomeranger. I finanslovsforhandlingerne i efteråret 1998 inddrog den socialdemokratiske inderkreds en efterlønsreform – endda uden Venstre havde bedt om det.

Den efterfølgende offentlige bestyrtelse over løftebrudet gav Socialdemokratiet – og statsministeren – et popularitetsknæk, der endnu ikke er forvundet.
Så traumatisk er oplevelsen, at arbejdsminister Ove Hygum nu slår syv kors for sig, når han bliver spurgt til yderligere reformer af efterlønnen. Heller ikke V og K skal nyde noget – nu, før valget. Vi må se tiden an, forklarede de borgerlige ordføreres partier i går i dette blad.
Dermed er grunden lagt til næste løftebrud. 181.000 er nu på efterløn. Den regering, der frem-står efter valget, må nødvendigvis spørge sig selv, om det er et fornuftigt sted også at anbringe folk, der kan gøre tiltrængt fyldest på de kommende års arbejdsmarked.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu