Læsetid: 3 min.

Orgelbrus og aktietips

P1 om morgenen er præk, pop og penge for lutheranere
26. januar 2001

(2. sektion)

Radio
Morgentimen mellem klokken otte og ni er vel en slags prime-time i radioen. De flittige sidder stivnet i bilkøen på vej til arbejde, halvdovne eksistenser som jeg selv har i denne mørke vintertid knap fået øjne. Men før øjnene åbnes ørerne, hånden rækker ud efter radioknappen – og hør, dagen kommer mig i møde med et lifligt orgelbrus.
Der er morgenmesse; dagen skal hilses og Herren prises; orgelet skal bruse, koret synge og præsten lufte sin dybe røst. Efter orgelets intro messer koret og præsten, og jeg fanger brokker af, hvad de siger:
»Råb af fryd for Herren af Jorden«. (Det lyder herligt at starte dagen med primalskrig, men der er ikke meget råb over korets kedelige og disciplinerede stemmer.) »Tjener Herren med glæde.« »Kend at Herren er Gud.« Og så naturligvis: »Æret være faderen, sønnen og Helligånden«.
Derefter synges salme 286, tre første vers. Her kunne diktionen godt have været tydeligere, men det er noget med Guds Kirke fra kyst til kyst, og byg dit eget slot.
Der fortsættes med bibellæsning, salmesang, bøn og velsignelse. Da præsten tager en indånding for at læse fra Korintherbrevet, hører man tydeligt hans ånde og en lille smækkende lyd af tunge.
Ellers er udførelse og lydteknik upåklagelig; præstens stemme og diktion er eksemplarisk, og orgelet transmitteres, så dette kirkelige instrument fremstår i al sin paradoksalitet: De toner, der skal fylde rummet som æterisk englelyd, lyder som om, store menneskemunde puster tungt i orgelpiberne.

P1 af denne verden?
Bibellæsningen er fra Johannes-evangeliet, Jesu bøn for disciplene: »De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.« Og jeg tænker i mit stille sind, at måske heller ikke P1 er af denne verden, når kanalen anno 2001 hver morgen lader radiobølgerne bære præsterøst og orgelbrus.
Men det skal P1 ikke have sig sagt to gange: Da orgelet har brust færdigt, vender kanalen sig ganske mod det verdslige: Der er penge og pop på programmet, når Ajour går i luften, med undertitlen: »penge, erhverv og politik.« Ajours studievært har en stemmeføring, der er mindst lige så behagelig som præstens, men fra orgelbrus og bibelord vender vi os tydeligt mod vor egen tid med gode danske ord som »tax manager« og »Entertainment«.
Vi får erhvervsnyt og aktietips og en vismand, som ikke kommer fra Østerland. Jeg tror dårligt mine egne ører, da Tina Turner flyder ud af højttaleren; havde jeg åbnet for radioen på dette tidspunkt, havde jeg troet, jeg var faldet ind i P3. Et hedengangent P3, måske, som det lød i min ungdom. Efter foryngelsen af P3 har pop for de ældre åbenbart fået plads på P1. Morgenen efter stiller jeg ind på svensk P1 for at høre, om broderfolket på nogen måde kan hamle op med det danske udbud af Gud og mammon.
Det kan de naturligvis ikke. Her er hverken orgeltoner eller aktietips, kun en intensiv debat om Sveriges behandling af Raoul Wallenberg og kulturnyt om dramatikeren Line Knutzon. Intet der kan ruste mig så godt til dagen som et styrkende bibelord og et godt forretningsråd.
Dansk P1 har altså valgt at dele den vigtige morgentime ligeligt mellem Gud og mammon, mellem præst og pop. Først skal sindet lutres af bibelord, og så kan det åbne sig for en anden lutheransk yndlingsbeskæfttigelse: kapitalophobning. Ingen plads for det, jeg ellers åbner P1 for at høre: aktuel kultur og debat.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her