Fremtidens kamp kommer til at stå om at få mere tid til at være lidt langsommere
i arbejdslivet, mener forfatteren Bente Hansen
Get a life!
»Tiden er i den grad blevet en luksus, at netop tid vil blive det helt store debatemne i de næste 20 år,« vurderer forfatter Bente Hansen, som for præcis 20 år siden skrev en kronik i Politiken med titlen »6-timers arbejdsdag til alle«. Hun plæderede dengang for at nedsætte den daglige arbejdstid til seks timer i første omgang:
»Seks timer er i overkanten, hvis vi tager den teknologiske udvikling med i billedet. (...) Hvis ellers vort samfund overlever de økologiske og militære trusler, så kan vi formentlig skyde på, at der ikke er mere end fire timers arbejde til alle, når vi nærmer os år 2000,« skrev den gamle venstrefløjs- og kvindesagsforkæmper i 1981.
Hendes vision var og er fortsat, at der ikke er mere end højst seks timers arbejde til alle, hvis man fordelte arbejdet ligeligt. Men det er gået lige omvendt: De, der arbejder, arbejder mere og mere, samtidig med at mange ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet.
»Vi holder jo 600-700.000 på overførselsindkomster, og i hvert fald halvdelen kunne klare at arbejde, hvis arbejdet og tiden var til det.«
Ganske vist er den formelle arbejdsuge herhjemme blevet kortet ned til 37,5 timer, og i Frankrig har den socialistisk ledede regering skåret arbejdsugen ned til 35 timer, men Bente Hansen mener ikke, at det er vejen frem.
»Det er blot en salamimetode,« siger hun og forklarer, at en ugentlig nedsættelse af arbejdstiden kun betyder, at fredagen bliver kortere og kortere, indtil den måske til sidst helt forsvinder.
»Og det er alene mandesidens store drøm: At få en lang weekend. Det er ikke nødvendigvis kvinders drøm, fordi weekender og ferier ikke er kvinders fridage,« siger hun og peger på, at for kvinderne vil en forlænget weekend blot byde på ekstra familiekomsammener og andre praktiske gøremål.
»Det er de stressede hverdage, der er problemet. Småbørnsforældrene ved godt, at det er det, der er uholdbart. Derfor er det den daglige arbejdstid fra mandag til fredag, der bør skæres ned,« siger Bente Hansen.
Og til de mange, ikke mindst inden for IT-branchen, som hver dag frivilligt lægger 10-12 timer på arbejdspladsen, er Bente Hansens besked klar:
»Hvis de er så vilde med det, kan de jo sagtens fortsætte med at arbejde over, når den daglige arbejdstid bliver nedsat blot uden at få løn for det. Det har jeg også selv gjort i en periode af mit liv, fordi jeg brændte sådan for det.«
Men hastigheden i samfundet og manglen på tid kan få det til at gnistre hos Bente Hansen. Ikke mindst er hun kritisk over for IT-højhastighedstoget, der suser af sted og trækker resten af samfundet op i fart.
»Jeg vil vædde min gamle hat på, at der kommer et oprør imod det og et krav om langsomhed,« siger Bente Hansen og fortsætter:
»Mange i IT-branchen er jo brændt ud som 34-årige og finder først da ud af, at så smart var det altså heller ikke, det der adrenalintrip. Det bliver nedtur, og jeg vil nødig være dem, når ITboblen sprænges, for det kan gå meget hurtigt med en nedkøling af økonomien.«
Bente Hansen sætter sin lid til de små ungdomsårgange, som nu er på vej ud i arbejdslivet. De vil have mulighed for at ændre billedet.
»I 1980erne havde vi store årgange, og man sagde nej til en hel generation. De kunne ikke få lærepladser eller arbejde og skulle have 5.000
point for at komme ind på en helt almindelig uddannelse. Men nu kommer de rigtigt små årgange, som arbejdsgiverne skal ud og fedte for. Det glæder jeg mig til at se.«
*De foregående artikler i serien kan ses på webadressen: tema.information.dk/getalife. Serien fortsætter.
