Læsetid: 3 min.

Med sanser og sjæl

Ib Michaels trykte dagbog for 1999-2000 har fået en rædsom titel. Men indholdet overbeviser!
25. januar 2001

Ny bog
Kan man tænke sig nogen mere selvoptaget titel på en bog end Mit år, som Ib
Michael har kaldt sin dagbog fra perioden mellem Sankt Hans 1999 og midsommeren år 2000? En alkoholikers memoirer kunne passende hedde Min tår, og en frisør-gurus lærebog i haute coiffure kunne velsagtens betitles Mit hår. Det havde man kunnet bære. Men ved sit valg af overskrift siger Ib Michael bombastisk, at det var ham, der fyldte det hele. Man forstår ham imidlertid godt. For i det tidsrum dagbogen dækker, rejste han faktisk Jorden rundt og nåede tilmed afstikkere til Frankfurt, New York, Afrika og Arabien. Han blev tvillingebedstefar, tilmed til én af hvert køn, og han så solen formørkes totalt. Ydermere skrev han sin digtkreds Rosa Mundi, hvis tilblivelse følges tæt i medrivende meditative optegnelser fra et ophold i Syditalien.

Skabelsens naturlov
Dette bliver dagbogens ene dragende tyngdepunkt, vildt selvoptaget, ja, men vældig lærerigt i kraft af de indblik læseren får i inspirationsprocessen. Pludselig en dag kommer der et digt, sidenhen en struktur, der kan bære, og derfra løftes den skrivende fremad, idet hans krop mister tyngde og hans bevidsthed gennembryder tankens, erkendelsens mure.
»Jeg tror,« skriver Ib Michael, at når man skriver, så er man »nødt til at opfinde sine egne systemer og bagefter overholde dem som var det universelle love.« Når reglerne først er skabt, må de følges, som naturlove, »ellers falder hele skabelsen til jorden.«
Ikke for ingenting begejstres han voldsomt, da han i dagbogens anden del læser i Inger Christensens essaysamling Hemmelighedstilstanden, at digteren viser eksistensen af en hemmelig dimension, som liv og digtning deles om i et rum bag al viden, hvorimod den traditionelle videnskab stopper op på vejen og forsøger at tegne et kort: »Dag efter dag samme rørende forsøg på at pine sandheden ud af livet og få forstanden til at røbe Guds tilholdssted,« skriver Inger Christensen i en betragtning over Blakes berømte kobberstik af Newton, manden der siddende med sin passer uddrager en ligning af selveste verdensordenen.
Lige så indsigtsfuld Ib Michael kan være, når han reflekterer over forholdet mellem digtningen og kosmos, eller over forskellene på vestlig og østlig tænkning, lige så fladpandet bliver han, idet han giver sig til at klage over det danske kulturelle miljø i almindelighed og kritikken i særdeleshed. De to steder dette sker, er karakteristisk nok, da digtkredsen er færdig, og da bogen omsider udkommer.

Jorden rundt
Nej, så er han afgjort friere, når han ankommer på nye steder, og boltrer sig i Kattegat og Stillehav, eller når han blot mærker sig lyden af visse udtryk og ord. »Rum sø«. »Flugtstol«. »Galgenfrist«. Og »frasagn«. Han er som de fleste af os bedst, når han får sin undren og glæde tilbage.
Dette hænder ofte i løbet af den jordomrejse, der udgør bogens andet tyngdepunkt. Sammen med et tv-hold begiver forfatteren sig først til Mexico og Ecuador, senere til Polynesien, Japan, Tibet, Kina og Mongoliet. Som udgangspunkt skal Ib Michael blot stille sin viden og fortælling til rådighed for projektet, men den hemmelige dagsorden har åbenbart samtidig været at fascinere og begejstre ham, så hans særlige kombination af receptivitet der går indad, og fabulerende sprudlen, der vender udad, forplanter sig til skærmen. Optegnelserne sandsynliggør, at dette fra tid til anden vitterlig lykkedes.
»En dagbog afslører intet; den er en lillebitte facet i hele personligheden, og den er heller ikke som en fyrlinse, der koncentrerer lyset og sætter fokus på det allermest væsentlige,« medgiver skribenten et sted. »Man er altid en anden, og en anden, og en tredje. Man burde som en anden Kierkegaard gå omkring mellem tolv skrivepulte med tolv forskellige dagbøger ført under sytten pseudonymer.« Det afstår han heldigvis fra, og han dækker sig kun nødtørftigt. Vedkender sig at være en fæl bralrerøv, der »taler for højt, fylder for meget,« men véd til gengæld, at hver gang han står over for noget, der virkelig tæller, så bliver han lille og spag i mælet.
Afsnittene fra Japan om tilvirkning af traditionelle buer, og rapporterne fra Tibet om møderne med mennesker, der trods den kinesiske undertrykkelse bevarede sindet åbent og frihedshåbet intakt, kan læses som eksempler. Selv drager Ib Michael af sine rejser og iagttagelser den lære, at vi må droppe sjælen som metafor og i stedet tænke i cellernes komplekse informationssystemer. Hvor ironisk, at hans dagbog fra et omtumlet rejsens år ikke alene bugner af fakta, men også emmer af sjæl.

*Ib Michael: Mit år. Dagbog. 257 s., 250 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu