Verdens næststørste uafhængige pladeselskab, Edel, har nu indgået en samarbejdsaftale med internetfænomenet Napster mere af nød end af lyst
Musikbranchen
Internetfænomenet Napster er elsket af forbrugerne, men hadet af pladeselskaberne. En 22-årig amerikansk college-studerende har opfundet et program, der gør det muligt for den enkelte bruger at hente i hundredetusindevis af musikfiler og brænde numrene på en cd.
Napster er så sindrigt indrettet, at det ikke har alle musiknumrene liggende centralt på store computere. Det ville jo være ulovligt, og krænke kunstnernes og pladeselskabernes ophavsrettigheder. I stedet ligger alle musiknumrene rundt omkring på brugernes egne computere.
Når man åbner Napster og går på Internettet fra sin computer, åbner man samtidig op for sin harddisk, og giver tusinder af andre brugere verden over adgang til de musikfiler, der ligger på harddisken. Når rigtig mange mennesker gør det på én gang, har man et overvældende udbud af sangtitler inden for snart sagt alle genrer. Napster gør ikke noget ulovligt de videredistribuerer blot information om musikfiler.
Programmets succes og store udbredelse har fået pladebranchen til at ryste i bukserne. Hvordan sikrer man kunstnernes rettigheder og får tjent nogle penge i en verden, hvor alle med internetadgang kan hente musikken ganske gratis?
Det første pladeselskab, der droppede strategien om at sagsøge Napster langt ind i helvede, og indledte et samarbejde med virksomheden i stedet for, var BMG, ejet af den tyske underholdningsgigant Bertelsmann.
Nu har også det internationale pladeselskab Edel indgået et samarbejde med Napster. I sidste uge blev samarbejdet offentliggjort, og i går var direktøren, Michael Haentjes, i København for at orientere sine danske medarbejdere og den danske presse om baggrunden og konsekvenserne af samarbejdet.
Skriften på væggen
»Egentlig er det meget simpelt,« siger Michael Haentjes til Information. »Den måde, Internet vil blive anvendt på nu og i fremtiden er drevet af forbrugernes ønsker og behov. Forbrugerne er glade for Napster, og der er intet der tyder på, at begejstringen vil aftage. Så vi har indgået et samarbejde med Napster ud fra devisen if you cant beat them, join them,« siger han.
Verdens pladesalg er først og fremmest opdelt mellem fem store spillere de såkaldte Big Five: BMG, Universal, Sony, Warner og EMI.
BMG er den eneste fra Big 5, der har valgt at indgå et samarbejde med Napster. Det er ærgerligt, mener Michael Haentjes:
»De store er ikke særlig konstruktive i deres forhold til Napster. I stedet for at se skriften på væggen lægger de sag an i det naive håb at lukke virksomheden. Men hvis de får Napster lukket, dukker der bare en ny op. Sådan er Internet jo,« siger han.
Michael Haentjes mener, at det største problem for musikindustrien og Napster er, at det ikke er en samlet branche, der har indgået et samarbejde og dialog med Napster.
Mere information
»Hvis vi ikke alle sammen forhandler os frem til en løsning, vil vi aldrig kunne give forbrugerne det produkt, de gerne vil have. Edel stiller sit bagkatalog af kunstnere til rådighed, det samme gør BMG. Men det nytter ikke noget, hvis de andre store ikke også er med. Så får vi et halvt produkt, der ikke dækker forbrugerens behov. Forbrugeren ved jo ikke, om kunstneren er på det ene eller andet selskab. Derfor er det nødvendigt, at alle kunstnerne og deres pladeselskaber er samlet ét sted på Napster,« siger han.
Edel har endnu ikke forhandlet sig frem til en endelig løsning på de ophavsmæssige problemer, der er opstået i kølvandet på Napster. Michael Haentjes forventer, at der tidligst kommer en løsning om et års tid. Nu har han sikret sig en fast plads i Napsters advisoral board, en arbejdsgruppe der skal udvikle mulige løsninger på problemerne. »Jeg ved ikke, hvor meget det skal koste at benytte Napster i fremtiden, eller hvordan man skal opkræve betaling. Én ting er dog sikkert: Eftersom Napster helt sikkert vil få konkurrerende internetsider i det øjeblik, man opkræver betaling, vil det være nødvendigt at gøre Napsters tjenester og vareudbud langt bedre end tilfældet er i dag. Vi skal tilføre Napster mere værdi,« siger Michael Haentjes.
Haentjes strategi er, at Napster ikke blot skal være et sted, hvor man henter musik, men også det sted i verden og ikke kun på Internettet hvor man henter information om kunstnerne.
Det kunne være tekster, becifringer, billedmateriale, musikvideoer eller mulighed for at chatte med kunstnerne online.
»Man kunne forestille sig, at vi vil komme til at benytte samme strategi som natklubberne og diskotekerne. Her betaler man også et vist beløb ved indgangen for at komme ind og købe en svinedyr Coca-Cola. Egentlig kunne man få sin cola meget billigere i et supermarked, men fordi man har lyst til at være en del af et fællesskab og få en ekstra oplevelse, vælger man at betale entré og en merpris for denne her sodavand,« siger Michael Haentjes.
Blåstempling
Denne tankegang vil Haentjes forsøge at overføre på Napster: Man abonnerer på Napster frem for andre lignende tjenester, fordi pladeselskaberne har givet Napster en blåstempling og tilført internetstedet en masse officiel information om kunstnerne. De fremtidige, betalende brugere har således valgt Napster frem for andre sites for at få adgang til informationerne og for at sikre, at kunstnerne får deres penge.
»Napster vil helt sikkert få konkurrenter, når betalingssystemet er oppe at køre,« siger Michael Haentjes. »Men vi lever i en mærkevare-verden, og jeg mener, at Napsters varemærke er utrolig stærkt. Det er simpelt hen brændt ind i forbrugerens bevidsthed, og det er en utrolig stor fordel for både Napster og os. De konkurrerende tjenester må vi tage en ad gangen. De store må vi samarbejde med, ligesom vi gør med Napster nu, de mindre må vi forsøge at lukke. Længere er den ikke,« siger han.
