Læsetid: 3 min.

Socialist og strid humorist

2. januar 2001

Serietegneren Jakob Martin Strid er aktuel med et nyt album – der maner alle rygter om humorforladt socialisme i jorden

Tegneserie
Jakob Martin Strid er ikke en af Danmarks blide serietegnere: Hans figurer kaster med lort, spiller pik, brækker sig og pisser for åben skærm. Casper Christensen har han tvunget til at æde sine briller. Dalai Lama har fået en på skrinet. Poul Nyrup har haft en agurk i røven. En lang, kulørt historie om Jens Lyn, Pia Kjærsgaard og en magisk muslimsk fundamentalistpistol har udspillet sig i Carsten Jensens højkulturelle mavesæk.
Tegneren er 27 år gammel, et forhærdet tidselgemyt med hår som ståltråd og pennen dyppet i eddikesyre.
Han er vokset ud af Danmarks rødeste undergrund. Han skåner intet i denne verden – undtagen det danske kongehus.
»Kongehuset kunne jeg ikke drømme om at røre. Det er en venstrefløjskliché at gå efter dem. De er sårbare og forsvarsløse. Det er bare for nemt,« siger den bidske tegner, der ikke kommenterede Dronning Ingrids død og begravelse med én eneste streg.

Aldrig stueren
Strid begyndte at tegne i Politiken i sommeren 2000. Som de fleste andre, der går gennem svingdøren på Rådhuspladsen, led han af lampefeber i begyndelsen. Han mødte pæn og vandkæmmet op i den første stribe – men blev øjeblikkeligt indhentet af sin frække fortid.
Strid bliver aldrig stueren. Hvor end han tegner, vil han være så flabet, som han var i de tidlige 90’ere, da han slog de første streger i de autonomes tidsskrift Slamm – et blad med ca. 300 læsere.
Og i striberne til ugeavisen Socialisten, hvor han også i nogle år har dementeret alle rygter om, at man ikke kan være både socialist og humorist.
Men Strid tager sin politiske holdning alvorligt. Og han reagerer skarpt, når han hører, at socialismen ikke er så moderne, som den har været: »Det er ikke et spørgsmål om mode. Man kunne lige så godt sige, at menneskerettighederne er umoderne! Det er jo ikke sko, vi snakker om. Det er menneskeliv! De samfundsproblemer, socialister slås med – de er lige så presserende, som de altid har været.«
Jakob Martin Strid færdes ikke i det danske tegneseriemiljø. Hans bagland er politisk. Men mediets formsprog kan han på fingrene, og han bevæger sig hjemmevant i de klassiske tegneseriers mytologiske landskaber: Der er flyvende tallerkener, hemmelige gange, rumvæsener, strålepistoler, Jens Lyn, Rip Kirby, en klonet Nyrup og en muteret Carsten Jensen, der suger rumskibe til sig med kosmisk ævl!
Carsten Jensen er yndlingsofferet:
»Jeg har intet personligt udestående med den mand,« siger Strid.
»Jeg kan bare ikke holde hans alvidenhed ud: ’Jeg har set det hele, jeg har set krigen, jeg har set dit og dat og alting begynde.’ Under eurodebatten formulerede han sig, så man skulle tro, EU var indstiftet af Dansk Røde Kors! Det irriterer mig ad helvede til. EU er ikke skabt for at sikre freden i Østeuropa – men for at sikre et stabilt handelsklima mellem de rigeste lande. Det er ikke et fællesskab for mennesker. Det handler om økonomi.«
Jakob Martin Strid har styrtet Pia Kjærsgaard i døden i Carsten Jensens blindtarm. Han har frelst et par muslimer, der holdt til i samme maveregion, med moske og snabelsko. Han er EU-modstander – men ikke nationalist.
Og dog mener han – som
sit forbillede, den afdøde serietegner, Claus Deleuran – at man kan elske sit land på en anden måde. At lukkethed og intolerance ikke er de eneste muligheder.
»Deleurans danskhed var åben, imødekommende, farverig og mangfoldig. Han favnede Danmark på en meget kærlig måde, med de små landsbysamfund, lindormen omkring kirken – og så var han forresten en pissegod tegner,« siger Strid, den unge serieskaber, der har taget arven op efter 68-generationens store humorist og satiriker.

*Jakob Martin Strid. STRID. Kendt fra medierne!! Nu 15 procent sjovere!!! Udgivet på forlaget politisk revy

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her