Læsetid: 4 min.

Søskende-kærlighed

16. januar 2001

Stor socialrealistisk roman med symbolsk dybde – Per Pettersons roman ’Til Sibirien’ udgivet herhjemme

Ny bog
Per Pettersons roman Til Sibirien dukker op på dansk med en kølvandsstribe af begejstrede anmeldelser. En indstilling til Nordisk Råds Litteraturpris samt oversættelser til engelsk, tysk, fransk, rumænsk og russisk kan den også mønstre.
De mange rosende ord hæfter sig især ved Pettersons sprog og blændende stil. Med rette, såvist, men måske også fordi romanen egentlig er svær at komme ind på livet af. Selvom den er fortalt i første person – af en ældre kvinde, der ser tilbage – er det ikke en jeg-fortæller, som plaprer ud med sine følelser, vi møder.

Moder, søster, elskte
Noget navn får hun aldrig. ’Søstermor’, den elskede storebror Jespers kælenavn til hende, er det nærmeste vi kommer.
På én gang fjernt og – naturligvis – uendeligt nært, sammensat som det er af ’moder’, og ’søster’ ... man fristes til at fortsætte: ’elskte, min kærlighed’. (Selvom Petterson er norsk, er det ikke nødvendigvis helt i skoven at citere Jakob Knudsen:
Størsteparten af romanen foregår i Danmark, og forfatteren (f. 1952) demonstrerer et imponerende kendskab til såvel landet som dets historie under Anden Verdenskrig.)
I det mindste er det i en forstand, der lykkeligvis ikke lader sig håndfast fastlægge, en historie om en dyb kærlighed mellem de to søskende i en ellers knuget og temmelig kærlighedsløs opvækst.
For søstermors vedkommende kan vi konstatere, at hun aldrig knytter sig til en mand, selv ikke da hun bliver gravid med én, som ikke er hende usympatisk. Snarere tværtimod: Det er barnet hun vil have, ikke manden. Og da Jesper dør, lyder romanens sidste linjer:
»... jeg var så ung dengang, og jeg kan huske at jeg tænke: Jeg er treogtyve år, livet er slut. Nu er der kun resten tilbage.«
Som nævnt skildrer romanen de to søskendes opvækst og baggrund i skyggen af Anden Verdenskrig og ikke mindst Den spanske Borgerkrig, der vækker dem politisk og gør dem til syndikalister. Vi erfarer allerede tidligt i romanen om Jespers død, så da han går ind i modstandskampen, tænker man jo sit,
men det kommer til at gå anderledes. Krigen overlever han.
Moderen er gudelig med et slør af hjemmegjorte salmer mellem sig og virkeligheden, faderen er tidligt blevet forstødt af sin egen mor. Han må ikke arve slægtsgården, selvom han bogstavelig talt har slæbt sig en pukkel til for at fortjene den. I stedet bliver han snedker og ’arbejder
sig nedad’, familien ender med et mælkeudsalg og en lillebitte lejlighed over butikken.

Mælken
Børnene leger, vokser og drømmer. Jesper om Marokko, søstermor om Sibirien. Man kan udmærket nøjes med at læse romanen som en stor, socialrealistisk skildring i slægt med Andersen Nexø, men man kan også lægge mærke til de symboler, der flyder under historien.
Eksempelvis mælken. Mens søstermor endnu går i skole, er hun først dødsfjende, siden bedsteveninde med en pige, der pludselig tages ud af skolen uden begrundelse. Hun er datter af gymnasiets rektor, som siden bliver nazist. Denne oplysning, samt oplysningen om, at hendes far får fordoblet mælkeleverancen fra mælkeudsalget, efter hun er taget ud af skolen, er alt vi får. Næste information er, at pigen er død, og at mælkeleverancen igen er halveret. Var hun gravid? Hvad er faderens rolle?
Midt i bogen deler Jesper og søstermor dernæst i nattens mulm og mørke en flaske mælk i butikken på vej ud på eventyr. Det er en slags initieringsritual, hvor Jesper tager den tolv-årige søstermor med på danserestaurant og får en ældre pige til at sminke hende, så hun ser voksen ud. Men forinden er hun blevet dårlig af mælken og har tænkt på død: Den døde (måske gravide) pige og bedstefaderen, der hængte sig. Hun kaster mælken op.
Til slut dør Jesper i Marokko efter at have drukket mælk fra en ged af en – måske – inficeret skål. Da er søstermor gravid. Liv og død snor sig om illegitim kærlighed, livgivende og fordærvet mælk, livets fortsættelse på godt og ondt.

Varme og kulde
Et andet vigtigt symbolpar er varme og kulde. I modsætning til søstermor, der aldrig kommer længere end til Skandinavien, får Jesper sin (varme) drøm om Marokko opfyldt. I modsætning til Jesper overlever søstermor og fortsætter livet, men giver afkald på sin (kolde) drøm om Sibirien.
Det er dog ikke så enkelt, som at varme er negativ og kulde positiv.
Søstermor fryser faktisk altid, men forestiller sig den sibiriske kulde som af en anden orden – i slægt med træets varme, kendt fra faderens snedkerværksted. På et tidspunkt får hun lagt den norske forfatter Cora Sandels Alberte-bog i skødet, bogen om den nok mest forfrosne skikkelse i datidens ungpigelitteratur.
Men Alberte får varmen, da hun kommer til Syden. Også kulden er altså flertydig. Der er ingen enkle betydninger.
Dog måske nok den, at livet leves og opretholdes i alle sine ufuldkomne former gennem modstand, ikke gennem medløb.

Puslespil
Betydningerne danser. Man kan godt lægge puslespillet, selvom det her ville føre for vidt, men spørgsmålet er, hvor meget det tilføjer. Under læsningen er det de følelsesmæssige og eksistentielle ambivalenser og mangetydigheder, der giver Til Sibirien dens styrke og dybde – ligesom i livet.

*Per Petterson: Til Sibirien. 208 s., 248 kr. Batzer & Co/
Roskilde Bogcafé

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu