Læsetid: 4 min.

’Solidaritet er ikke retro’

8. januar 2001

Svensk ATTAC er domineret af unge studerende, som vil lave en dynamisk bevægelse, der kan handle hurtigt

STOCKHOLM – Under parolen »En anden verden er mulig«, samledes over 400 svenske ATTAC-græsrødder i går på Sergels Torg i hjertet af Stockholm. Gadefestlighederne tog fart umiddelbart efter ATTAC i Sverige officielt blev stiftet i Arbejderbevægelsens bygninger. Tonerne fra skrattende megafoner og mobile højttalere med tung techno trak mange nysgerrige til. ATTAC-aktivisterne udstråler en livsglæde, der varmer den milde vinterluft. Overalt på pladsen er forskellige performancegrupper i gang med kulørte happenings. De brænder for at vise, at ATTAC på ingen måde er en aggressiv bevægelse.
Gadefesten er kulminationen på en lang og lidenskabelig debat i Sverige, hvor de nye ATTAC-aktivister flere gange er blevet udskreget som »politiske hooligans« i kølvandet på optøjerne i Seattle, Prag og Nice.
Sveriges sikkerhedspoliti, SÄPO, har sågar kategoriseret ATTAC som en potentiel trussel i forbindelse med EU-topmødet i Göteborg til sommer. Men den ophidsede mediedebat har kun givet bevægelsen endnu mere opmærksomhed. På Sergels Torg holder politibetjentene sig behørigt i baggrunden. SÄPO skal også være mere paranoide end selv Jan Guillou har formået at fremstille det forkætrede, svenske sikkerhedspoliti, hvis de mange glade mennesker skal opfattes som farlige.
Sergels Torg ligner et zoologisk eksperiment: Det vrimler med folk, der lever i nuet og folk, som lige er trådt ud af en tidsmaskine: overvintrede hippier, sortmalede punkere i Berliner-modellen og cyberpunkere med orange hårtotter. De fleste er dog helt almindelige svenskere i tykt, gråt vintertøj:
»Det er afgørende, at ATTAC viser, at solidaritetspolitikken ikke tilhører ’68-oprøret. Vi er bestemt ikke retro. ATTAC er en moderne organisation,« siger David Jonstad, som har været med til at opbygge lokalafdelingen i Sundsvall.

Studenterorganisation
ATTAC er vokset frem i Sverige på mindre end et halvt år. Bevægelsen er et konkret bevis på, at Internettet kan bruges umådeligt effektivt til at organisere politiske bevægelser i dagens samfund. ATTAC i Sverige har endnu ikke en fysisk postadresse. Alligevel strømmer indmeldingerne ind på web-adressen: www.attac.nu
»Lige nu er det mest universitetsstuderende, som tegner selve organisationen,« siger Andreas Dolk fra Helsingborg, som tror, at der vil komme flere midaldrende og ældre, når lokalforeningerne kommer op at køre for alvor:
»Der er os unge, der har kræfterne til at sætte det hele i gang – og så kommer de andre nok med hen ad vejen,« siger han og suppleres af kammeraten, Clas Rönnbäck:
»Der er nok mange unge, som bliver tiltrukket af ATTAC, fordi bevægelsen er helt ny. Men den afgørende forklaring på, at unge melder sig ind er, at bevægelsen kun har globale spørgsmål på dagsordenen. Andre svenske NGO’er har i dag kun undergrupper, der arbejder med globalisering,« siger Clas Rönnbäck.

Bureaukratiske partier
De mange unge, som har været med til at stifte ATTAC er overbeviste om, at bevægelsen vil modbevise forestillingen om, at unge ikke gider engagerer sig politisk:
»Efter min mening har det hele tiden været en myte, at nutidens unge ikke interesserer sig for politik. Hvis der nogensinde har været et problem, har det ene og alene været, at de etablerede, politiske organisationer ikke har fulgt med tiden. De politiske partier er i dag så kedelige og bureaukratiske, at jeg udmærket forstår, at de fleste unge ikke gider bruge deres energi dér,« siger Aron Etzler, som selv er aktiv i SFU’s søsterorganisation, Venstrepartiets Ungdom:
»ATTAC udfylder et politisk vakuum i Sverige. I de sidste mange år har vi ikke haft en bevægelse eller organisation, som både er i stand til at sætte fokus på aktuelle, globale problemer og som samtidig har fantasi til at foreslå konkrete løsningsforslag,« siger Aron Etzler, som fremhæver den offensive brug af informationsteknologi som en væsentlig forklaring på ATTAC’s hurtige udbredelse:
»ATTAC er gennem en udstrakt brug af IT blevet en levende organisme, som meget hurtigt og effektivt kan sprede information – og dermed skabe oplyst debat om de globale problemer, som venstrefløjen i Europa endnu ikke har kunnet konfrontere i fælles front.«

Påvirkningstorvet
Weekendens stormøde var i sig selv et eksempel på, hvordan unge organiserer sig politisk i dag. Ordstyreren slog fast fra begyndelsen, at man ikke gad at høre på store plenum-diskussioner. Den livlige debat blev i stedet spredt til en lang række forskellige rum, hvor folk kunne dele sig efter interessefelt. Slut med lange, kedelige monologer af folk, som mangler social fingerspidsfornemmelse – og velkommen til en debat, hvor folk deltager, når de har noget på hjertet.
Generalsekretæren i det franske ATTAC, Pierre Tartakowsky, var begejstret for de unge svenskere:
»ATTAC i Sverige har fået en meget mere fleksibel organisation, end vi har i Frankrig. Men vi vidste jo slet ikke, at bevægelsen ville sprede sig så hurtigt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu