Valgoptakt
Rødt eller sort? Det er valget, når det kommer. Rasmus Fjog eller Rasmus Klump? Forskellen mellem Danmarks Liberale Parti og Socialdemokratiet er i realpolitisk henseende så lille, at det umuligt kan være størrelsen, det kommer an på. Faktisk kan navnet på det regeringsbærende parti være hip som hap for alle andre end lige netop de, der er afhængige af poster i den politisk/administrative nomenklatur. Aspiranterne forsømmer derfor ingen lejlighed til at skyde spurve med kanoner og gøre myg til elefanter.
Vi almindelige og i gennemsnit uduelige vælgere gør nok klogt i at ty til tilfældigheden for ikke at havne på den forkerte side ved den kommende ballotering. På rouletten kan man spille på henholdsvis rouge eller noir og få indsatsen dobbelt igen, såfremt den lille kugle lander i et hul, der er markeret med den af de to farver man i sin bliv-rig-i-en-fart-iver har sat kassekredittens sidste jetoner på. Og forholdet mellem antallet af røde og sorte huller er lige nøjagtig 1:1, hvis årsag der her nødvendigvis må være en højere retfærdighed til stede, såfremt det ene udfald bliver hyppigere end det andet.
Bagsiden på casino
Bagsidens departement for praktiske løsninger på ideologiske problemer har besøgt Royal Casino i Århus for at få et fingerpeg om, hvorvidt spil på den røde eller sorte farve giver det højeste afkast. For det er vel det personlige udkomme, der må dirigere ens placering på det politiske landkort i en tid, hvor man kun må sige ordet solidaritet i forbindelse med samtidig omdeling af brækposer.
En af de mange sikre veje til gevinster ved rouletten, som har været lanceret gennem spillets historie, går netop ud på, at man vælger en af farverne rød eller sort og satser f.eks. 100 kroner. Lad os nu bare for gammelt fjendskabs skyld sige, at vi satser på rød. Kommer sort ud, fordobler man indsatsen på rød og sådan bliver man ved, indtil rød kommer ud. For man belønnes jo med det dobbelte af indsatsen, når ens farve vinder. Ligesom i politik.
I øvrigt anser mange spil på casino for at være den sikre vej til at fylde statens og indehavernes lommer men hvor de statslige tips- og lottospil sender 40 øre retur hvergang spillerne investerer en krone, punger casinoerne ud med hele 97 øre for hver satset krone. Ergo er det langt billigere at tabe sine penge på casino...
Dobbelt op
Jeg var lige ved at placere en 100-kroners jeton på sort for det er jo den vej vinden blæser da jeg i sidste øjeblik blev grebet af et voldsomt sug i maven. Om det var mine rødder, Forsynet eller en medfødt angelsaksisk trang til at støtte the underdog ved jeg ikke, i hvert fald nåede jeg lige at placere den lille plasticdims på rødt. (Her skulle Thomas Eje så have sagt som en kugle der fiser rundt i et roulettehjul, men han havde for travlt med at parodiere en mand der har været så længe i showbizz, at han må holde sig på maven af grin hele vejen hen til investeringsselskabet, så De må nøjes med at forestille Dem en række successive klik for Deres indre ører.)
Sort kom ud. Men det betyder jo ikke noget, for så dobler man bare indsatsen på rød: To jetoner i næste spil. (Her skulle Thomas Eje ... men han var ude at se på et nyt privatfly.)
Sort kom ud. Jeg begyndte at svede det var så godt som mine egne penge, der var på spil men systemet er jo idiotsikkert: før eller siden vil rød komme ud og så har jeg min gevinst. Altså lagde jeg fire jetoner i en stabel på rødt. (Thomas Eje skulle her ... men den mands honorarer kan man købe præsidentembeder for i Mellemamerika, så ... )
Sort kom ud. Jeg tog en kraftig slurk af min danskvand, rømmede mig og købte for 1.000 kroner jetoner hos croupieren. Og lagde straks de otte på rødt.
(Eje millioner, hvis ...). Kuglen tabte fart alt som graviteten fik magt over centrifugalkraften, og dér røg den ned i et sort hul. Jeg tog en dyb indånding og spurgte min borddame om hun kunne låne mig et par tusind en fem minutters tid. Til min store forundring skubbede hun uden videre en stak jetoner hen foran mig og jeg nåede lige at få stablet 16 op på rødt, før croupieren med løs hånd sendte kuglen afsted.
Nu eller aldrig! Nu var den der sort kunne ikke komme ud for femte gang i træk.
Spil på sort
(...). Arrghhhh! Gid jeg var blevet afvist ved indgangen til spillesalen med ordene »Your cash is good at the bar« som det skete for en gæst på Ricks Café Americaine i filmen Casablanca. Så havde jeg i det mindste været ude af stand til at føre automobil uden at skænke mit manglende kørekort en tanke.
Da jeg listede væk fra bordet stillede en herre i kjole og hvidt sig foran mig. »De lånte for et øjeblik siden en betragtelig sum af min kone ...«
Spil på sort, kære læser, Fogh vinder, det er jeg ikke i tvivl om.
Når jeg er færdig med at pudse alle vinduerne i ågerkarlens palæ vil jeg kun spille lotto. Det er trods alt et mere sikkert spil.
