Læsetid: 5 min.

Spionopgøret, der løb ud i sandet

8. januar 2001

Da den formodede spion ’Lenz’ blev anholdt ved juletid 1999, lød det justitsministerielle startskud til den store jagt på danske Stasi-agenter. Et år senere ligger Stats- og Rigsadvokaten inde med blot tre sager, som næppe
når frem til retssalen

»Det antal folk, vi har interesseret os for, er under 50. Vi taler om folk, der har arbejdet mod statens interesser og er landsforrædere.«
Justitsminister Frank Jensen satte – bevidst eller ubevidst – en større lavine i gang med denne udtalelse i TV-Avisen den 20. november 1999.
Interessen havde længe været stor for at finde ud af, hvem der havde spioneret imod Danmark til fordel for den østtyske efterretningstjeneste Stasi, og i december pågreb politiet en dansk embedsmand. Manden var ansat ved EU-kommissionen i Bruxelles og blev sigtet for spionage mod Danmark i 70’erne og 80’erne.
Anholdelsen satte gang i en storm af avisoverskrifter, politiske udtalelser og læserbreve, der krævede et opgør med fortidens spioner i Danmark.
I dag, lidt over et år efter Frank Jensens udtalelse i TV-Avisen, kan man gøre status: Det er endnu ikke lykkedes at bringe én eneste formodet Stasi-spion for en dommer i Danmark.
Det store opgør med spionerne under den kolde krig endte i et antiklimaks.
»Der gik politik i Lenz-sagen,«, siger Jørn Vestergaard, lektor i strafferet ved Københavns Universitet til Information.
»Det betød, at der skulle vises noget frem, og det var så denne sag, der blev satset på. Det siger nok noget om, at der ikke er så meget på Stasi-sagerne generelt,« siger Jørn Vestergaard.

Forældet sag
Lenz-sagen var den første
spionsag efter den kolde krig. Sagen skulle prøves ved en domstol, og måske ville det få lavinen til at rulle, så andre spioner kom frem i dagens lys. Men 7. juli sidste år faldt Lenz-sagen til jorden. Justitsministeren meddelte, at der var gået for lang tid, siden ’Lenz’ begik sine ulovligheder – sagens forældelsesfrist var overskredet.
Det blev aldrig bevist, at danskeren fra EU var manden bag Stasi-kodenavnet ’Lenz’.
Spørgsmålet er, om der gemmer sig andre sager i Stasis gemmer.
I slutningen af 1998 lykkedes det at afkode de såkaldte SIRA-bånd fra Stasis gamle arkiv i DDR. De indeholder en oversigt over Stasi-agenter uden for DDR.
»Regeringen har benyttet sig af enhver mulighed for at få oplysninger om danske Stasi-agenter og har siden dekrypteringen af de såkaldte SIRA-databaser sendt et stort antal retsanmodninger til de tyske myndigheder. Vi mangler endnu at modtage svar på en række retsanmodninger, og der er derfor i dag ikke grundlag for at sige noget om, hvordan disse sager vil falde ud,« siger justitsministeren til Information.
Hos politiet og PET efterforsker man allerede sager på baggrund af oplysninger fra SIRA-båndene, og der ligger i øjeblikket tre sager hos Statsadvokaten og Rigsadvokaten.
Men Stasis Gauck-arkiv i Berlin, som SIRA-båndene stammer fra, er allerede blevet gennemlæst af journalister fra mindst tre danske aviser, og det er journalisternes vurdering, at der ikke er så meget mere at komme efter dér.
»Lenz-sagen er den største sag i SIRA-båndmaterialet,« mener f.eks. Per Michaelsen, Ekstra Bladet. »Men min fornemmelse er, at der nok har været mere centralt placerede spioner end Lenz. Flemming Sørensen har f.eks. været en overordentlig vigtig person.«

Bragte andres liv i fare
Flemming Sørensens sag er én de tre sager hos Statsadvokaten. De to andre er sagerne mod agenterne ’Apollo’, alias ’Hamster’, og ’Stein’.
Flemming Sørensen, tidligere korrespondent i Vesttyskland for Jyllands-Posten, har indrømmet, at han 1959-1979 var spion for Stasi under dæknavnene ’Flame’ og ’Heinrich’.
Som dobbeltagent videregav han oplysninger fra bl.a. FET, og nogen mener, han bragte menneskeliv i fare ved at stikke folk til Stasi, hvis de ville flygte fra Østtyskland. Han blev stillet for en tysk domstol i 1983, men blev frikendt på grund af manglende beviser. Den tyske rigsadvokat har senere udtalt, at Sørensen var blevet dømt, hvis man dengang vidste, hvad man ved i dag.
’Apollo’ hjalp op gennem 1980’erne Stasi med at forhindre østtyskere i at flygte til Vesten. Der er 883 Stasi-dokumenter om danskeren, der desuden infiltrerede den polske solidaritetsbevægelses afdeling i Danmark og videregav oplysninger om Det Konservative Folkeparti.
Flemming Sørensen og ’Apollo’s sager ligger i øjeblikket hos Statsadvokaten, niveauet under Rigsadvokaten.
’Stein’ var styrmand på en toldkrydser, mens han udleverede hemmeligheder om toldstederne i Gedser og Rødby Havn til Stasi i slutningen af 1980’erne. Hans sag ligger i øjeblikket hos Rigsadvokaten.
»Det er rigtigt, at der ligger sager, men jeg har ingen kommentarer til dem, for de bliver stadigvæk efterforsket,« siger rigsadvokat Henning Fode.
Fælles for alle tre sager er, at der er stor risiko for, at de, ligesom Lenz, må droppes på grund af forældelsesfristerne. I tilfælde af meget streng spionage, hvor spionen f.eks. videregiver militære hemmeligheder, er der dog en høj strafferamme, i nogle tilfælde helt op til livstid. Disse sager kan ikke forældes. Efter al sandsynlighed er det kun sagen mod Flemming Sørensen, der har mulighed for at falde ind under denne kategori.
I de to andre sager kan der kun gives mildere straffe, og det betyder en forældelsesfrist på 10, højest 15 år, afhængig af forbrydelsens grovhed.

Adgang til nye arkiver
Det er svært at finde tunge beviser mod spionerne fra perioden under den kolde krig. Østtyskernes vigtigste arkiv, HVA-arkivet, hvor de fleste danske spioner var beskrevet, blev destrueret efter Murens fald i 1989, og Stasi-arkivernes SIRA-bånd indeholder kun kodenavne og referater af spionernes opgaver.
Men måske kommer der en håndsrækning fra USA, der er begyndt at frigive et andet, indtil nu hemmeligholdt arkiv fra Østtyskland, Rosenholz-arkivet. Heri står over 300.000 agenter under deres egne navne. I løbet af de næste par år bliver der formentlig givet adgang til navnene på samtlige danske HVA-spioner via Rosenholz-arkivet, som bliver sendt til Gauck-arkivet. Det vil give et billede af omfanget af spioner i Danmark.
PET har dog formentlig allerede haft adgang til Rosenholz-arkivet i 1990’erne for at skaffe de oplysninger, der førte til anholdelsen i Lenz-sagen.
Fremtiden for de tre sager, der i øjeblikket ligger hos Statsadvokaten og Rigsadvokaten, bliver formentlig først afgjort i Justitsministeriet om et halvt til et helt år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu