Læsetid: 12 min.

Teach me tiger

Galf er blevet til golf, og på Refshaleøen står folk i flere etager for at baske til den lille hvide
27. januar 2001

Man tager sine golfkøller og sætter sig ind i linje 8. Man skal ikke tage sig af, hvis de øvrige passagerer kigger underligt på en. De må vænne sig til, at folk har en sæk køller med i bussen, hvis sporten yderligere skal demokratiseres. Engang var det sådan, at hvis ubemidlede forvildede sig ind på en golfbane, blev de prompte skræmt bort af den samlede udstråling af snobberi og dresscode, men sådan er det ikke helt mere. Middelklassen er kommet til, og oftere og oftere hører man golf udtalt med o og ikke med aristokratisk a som i Klampenborg og Anders Bodelsen. Sporten, der jævnt hen lader sig se på tv’s mange kanaler, er den idræstgren, der har haft størst fremgang i Danmark de sidste ti år og er nu den sjette største sportsgren og i fortsat fremgang.
Jeg tog 8’eren ud hinsides Christiania og Holmen til Refshaleøen, hvor golffolket gennem de sidste to år dagligt er fylkedes i B&W’s gamle hal, Refshalevej 117B (Copenhagen Indoor Golf Center), der er så stor, at der kan stå adskillige Rundetårne i den. Fra bussens endestation sås et rodsammen af forladt og helt eller delvis benyttede bygninger og øde arealer. Over et af disse stavrede jeg i en slags slalom mellem store vandpytter for at nå frem til målet. En bil kunne have gjort det bedre. Hvad ville de gamle B&W-arbejdere have sagt til forandringen? Fagforeningerne havde næppe toleret den.
Selv havde jeg intet udstyr med, idet jeg ikke er spiller (endnu). Mit beskedne kendskab til golf hidstammer fra nu afdøde Ulrik Uhrskov, der efter at have drevet Holte Bio som kunstbiograf i en menneskealder, anskaffede sig en ét-værelseslejlighed i Marbella i Spanien og købte en aktie i en lokal golfklub. Sådan en kostede 70-80.000 kr., og man skulle være heldig for at få en ledig aktiepost, men den var nødvendig for overhovedet at komme til at spille på de veltrimmede golfbaner på Solkysten. Ulrik Uhrskovs højdepunkt som pensionist og golfspiller var, da han i klubben traf den engelske fodboldstjerne, Kevin Keegan, som lige stod og manglede en makker. De gik en omgang sammen, 18 huller og en kop kaffe.
Til gengæld opnåede UU aldrig at møde Sean Connery, som ellers spillede banerne tynde dernede og ofte lod sig se i lokalavisens sladderspalter side om side med våbenhandleren Kashoggi, når denne var på fri fod. (Golf er opfundet i 1700-tallet i Connerys hjemland, Skotland). Det huskes også, hvordan danske boldstjerner som Preben Elkjær og Søren Lerby med flere kastede sig ud i golfsporten, da de begyndte at få noget, der lignede en løn.

Lige når man træder ind i hallen, møder synet en grøn green, der ikke er en minigolfbane, men maxi, og spillerne træner i at potte eller putte, dvs. få kuglen i hul fra kort afstand. Der er også noget sand, som skal illudere sandgrav. Af gammel tilskyndelse søger jeg ind i en café, hvor spillerne melder til og fra, når de betaler for en time. I Tokyo har jeg set, hvordan golfspillet var udbredt. Var der en ledig grund midt i byen, stod mennesker på rad og række og spillede hver især til et hul, omgivet af rigeligt med kugler. Der er en masse baner midt i Tokyo, hvor grundpriserne er dyre. Spillet kan også foregå på 37. etage i et parkeringshus. Jeg havde hørt, at det var noget lignende, der nu var populært i København og ville gerne se det.
»Hvad i alverden laver du herude?«
En mand ved cafédisken er oprigtigt overrasket. Det viser sig at være min brors svoger, som bor i en lejlighed lige om hjørnet i forhold til min. At vi skulle helt herud for at løbe ind i hinanden! Jeg anede ikke, at Torben spillede golf. Bag ham i cafeen ses et signeret foto af Engelbert Humperdinck, som lige lagde vejen forbi golfcenteret, da han for nylig sang i København.
Storm P. skrev engang om en mand, der ville lære at flyve, at han begyndte med at stille sig op på en avis og hoppe ned fra den. Den næste dag stillede han sig op på to, den næste igen tre, og så fremdeles. Han fløj ikke mange steder hen, men metoden minder mig om den, Torben demonstrerede, da han venligt ville give mig en fornemmelse af spillet. Vi gik hen på puttinggreenen, og han lagde en kugle 20 cm fra hullet. Jeg stillede mig med parallelle fødder, som jeg har set de rigtige gøre, og ramte snildt hullet. Torben lagde den 40 cm fra hullet, og jeg ramte igen.
»Det går jo fint,« nikkede han anerkendende. Men allerede ved en meters afstand gik det galt og kuglen strøg lige forbi hullet. Jeg forsøgte mig også fra sandgraven, men jernet borede sig dybt ned i sandet.
Nu ville Torben gøre klar til at tage mig med op på den imponerende store bane, hvor folk stod på et stillads i tre etager og baskede til bolde, så langt de kunne. Forinden præsenterede han mig for en ung mand, Mads Flindt, der dels passer butikken, dels er professionel træner, dels har spillet på amatørlandsholdet, men navnlig har fået en aftale med en golfklub i Californien, Carmen Valley, hvor han fra 5. marts skal træne i en længere periode.
»For at søge lykken?« spurgte jeg.
»Det kan man godt sige,« svarede han. »Og for at prøve mig selv af.«
Mads fortæller, at han startede med at spille golf, da han var 12-13 år.
»Mine forældre og bedsteforældre spillede golf, men jeg gad ikke. Jeg vil hellere spille badminton, men en dag prøvede jeg. Det var kanonsjovt.«
Vi kommer til at tale om Tiger Woods, der som kun 25-årig er verdens bedste og mest hotte golfspiller, og som tjener ufattelige summer på ikke at ryste på hånden, når det gælder. Det virker næsten overnaturligt, at nogen kan være så træfsikker.
»Hvad er Tigers hemmelighed?« spørger jeg. Mads Flindt tænker sig om et øjeblik.
»Det siges, at når han skal slå et slag, så er det det vigtigste overhovedet i verden. Hver gang. Og der kan stå mange tusinde dollars på spil på et enkelt slag, måske en million.«

Og nu er vi inde på det med penge og sport. Pudsigt nok var golf – ligesom tennis – i tidligere tider ikke nogen stor publikumssport, tværtom. Det kom med tv og med pengene, to sider af samme sag. De fleste klassiske sportsgrene har udviklet deres finesse gennem generationer og stået deres prøve. De er spændende, men nogle popper op og bliver de store magneter. Det interessante er, at det veksler fra kontinent til kontinent – brydning er – i sumo-form – en stor sport i Japan, men ikke andre steder, baseball er i Japan og USA, men ikke i Europa, hvorfra til gengæld fodbold og cykelsport så småt har bredt sig til andre, osv. Interessen for en sportsgren stiger, i det øjeblik sponsorerne ser muligheder i den. Et slag vækker betydelig mere publikumsinteresse, hvis der står en million på højkant i stedet for en tiøre. Det gælder både i boksning og golf. Ligesom en kamp mellem to lande i fodbold efterhånden ikke er så interessant, hvis den ikke indgå i EM- eller VM-tuneringerne.
Tiger Woods får 100 millioner dollar (862 milliner danske kroner) fra Nike for at spille i fem år og med diverse præmier og det løse har han tjent til nu snart to milliarder kroner på den sport, som han er en lidenskabelig elsker af for ikke at sige golfnarkoman. Mads Flindt fortæller, at der på nogle af banerne i USA er 100.000 tilskuere til golf, altså rene fodboldtal som på de store europæiske stadions.
Tiger Woods – eller Eldrick Woods, som han rigtigt hedder – har været proff siden 1996. Hans opdukken har som i sin tid Muhammed Alis og nu søstrene Venus’ betydet meget for det sorte og farvede USA. Om sin baggrund har han en gang for alle forklaret pressen i et skriftligt formuleret statement, at hans far er afro-amerikansk og mor asiatisk. At han er stolt af sin etniske baggrund som produkt af to store kulturer og også stolt af at være amerikaner. Og nu ville han i øvrigt koncentrere sig om at spille golf og være menneske, for det bør ikke gøre nogen forskel, hvilken etnisk baggrund man har. Slut.
Tigers far var oberstløjtnant i US Army, nu pensioneret. Moderen er fra Thailand. Eldrick fik tilnavnet Tiger efter en af faderens venner, en vietnamesisk soldat. Allerede da han var et halvt år gammel, kunne han imitere faderens sving med golfkøllen, og som to-årig puttede han med Bob Hope i et tv-show. Som studerende på Standford Universitet vandt han, hvad der var at vinde, og siden gik det slag i slag, slag for slag, og han er pt. nærmest urørlig, undtagen når han en enkelt gang imellem har en dårlig dag.
Hans force er en indre ro, når han skal slå, uanset hvad der sker omkring ham. Han er ret høj og veltrænet, meget elastisk i kropsbevægelserne, og han er med især et særligt skuldersving i stand til at slå så hårdt, at tilskuerne dårligt når at se bolden. Selvfølgelig er teknikken i orden og evnen til at lave beregninger og korrigere i forhold til vind og blæst. Her kan han rådføre sig med sin caddie, der forresten tjener fem millioner om året, et betroet erhverv. Caddien er ham, der fragter køllerne rundt.

Jernet vil ikke makke ret. Jeg slår med et ordentligt sving og rammer ikke engang kuglen. Nu viser Torben, hvordan man gør. Han rammer let kuglen, som flyver langt ud ad de 130 meter bane, der er, for så at havne i det kæmpenet, som er spændt ud for at opfange alles kugler (den største ordre, fiskenetfabrikanten har fået). Man slår efter armslængdeprincippet – noget med at armen skal ’huske’ afstanden, den førtes tilbage med, når den igen føres frem.
»For så vidt er det ok at kunne slå 150 m,« forklarer Torben, »men de gode spillere kan slå 200-300 m. Det er langt, meget, meget langt. Det kan man så øve med driveren, der skal have et ordentligt schwung.
Det gode ved golfcentret er, at man kan træne langskud om vinteren i modsætning til før. Den blev etableret af to balletdansere fra Det Kgl. Teater, for hvem golfen var en behagelig afveksling, som med sit krav om kropskontrol ikke lå helt fjernt fra balletten. Landsholdsspillere træner her, og for unge nybegyndere er det et godt sted at prøve sig af.
Torben bekræfter, det er rigtigt, at golf er blevet et spil i bredere kredse.
»Men man skal helst have bil, og det sætter nogle af. De fleste baner ligger isoleret, og det er i øvrigt svært at komme til, fordi der ikke er nok af dem. I København er der op til 12 års ventetid, i Nordsjælland to år, så for at komme til med det samme må man ud på Sjælland, f.eks. til Sorø. En af de mere interessante findes i Humlebæk, designet af en englænder. Golfbaner er et speciale for designere, som helst skal lave opfindsomme forhindringer.«
Der er 130 baner i Danmark. Traditionelt har det ikke været ualmindeligt, at man skulle skyde kuglen over en mindre sø eller en lille samling træer, som i øvrigt hindrer udsynet til hullet.

Søren Brun er – i tegneserien Radiserne – ved at potte og er meget koncentreret, da en flok af de andre radiser i stormløb tromler ham ned. Han rejser sig, børster støvet af og råber efter dem:
»Det er forbudt at tackle i golf.«
Og det er det. Golf har nogle helt andre regler end fodbold. Man må ikke sparke, men skal slå med jern eller kølle. Golfens teminologi har et ordforråd, der turde høre hjemme på en sexmesse – jern, kølle, kugle, hul, putte, scorekort – men alligevel er sporten forblevet pæn og stueren.
Man slår fra en tee, en lille dimmer, som placeres på udslagsstedet. Her lægger man kuglen, der er så kompakt, at den kan slå et menneske ihjel, hvis den i stor fart rammer f.eks. tindingen. Derfor udøves stor forsigtighed med, at banen er fri. Et ordentligt slag med driveren sender kuglen af sted, så langt man kan i hullets retning på golfens motorvej, the fairway. Den skulle nødig lande ud i det lange græs, the rough, thi da er man for alvor på spanden. Med lidt dygtighed eller held lander den på the green, et stykke veltrimmet, slået græs, hvor hullet er. Med lidt mere dygtighed eller held får man kuglen i hul på tredie slag.
Det er den standard, idealscoren, kaldet par, der opereres med. Når man i tv hører, at Tiger eller Thomas Bjørn har brugt så og så mange slag over eller under par, betyder det i forhold til gennemsnittet for banen eller det enkelte hul. I forhold til par får den endnu ikke så gode golfspiller fastsat sit handicap, et antal slag, han må bruge mere end den dygtige, der har nul i handicap. På den måde kan den gode og uøvede alligevel have skæg ud af at konkurrere og gå en runde sammen. Et af de mere tiltalende træk ved sporten, som også er god derved, at den kan dyrkes op i en høj alder af både kvinder og mænd. En birdie er et slag under par, en eagle to, mens en bogie er et slag over. Hole-in-one er det slag, alle golfere drømmer om, og som kan give store præmier.
Golf er fortsat dyrere at komme i gang med end andre sportsgrene, men i stedet for de rigtige golfsko, der minder om fancy stepsko fra 20’erne, kan man starte med et par kondisko. Og jern og køller kan lejes, eller man kan være heldig at få brugt og billigt i Den blå Avis. Man kan så stille og roligt finde ud af, om og hvordan man rammer bolden, førend man går videre og ansætter en caddie til fem millioner om året og vinder en af de fire store verdensturneringer.
Men nu står der pludselig 15-20 personer, mest kvinder, som ser ud, som om de vil spille golf. Det viser sig at være praktiserende læger og sygeplejersker fra Østerbro, som skal holde personalefest og har henlagt den til golfcentret, hvor de før silden bydes på en lektion i golf. Også en måde at rekruttere på.
I de seneste 10 år er der hvert år kommet 5.000-6.000 nye golfspillere til i Danmark. Tallet nærmer sig 100.000, et uhørt boom, der kun bremses af, at der ikke er baner nok, oplyser Danmarks Idræts Forbund. Tennis, der boomede i 70’erne, derimod er næsten halveret – fra 120.000 i storhedstiden i 70’erne til nu kun 75.000.
Alligevel er det, som om tennis får mere omtale i aviserne, en inerti fra dengang Bjørn Borg og McEnroe var stjernerne? Med Thomas Bjørns placering på top 20 er Danmark nået betydeligt længere frem i golf, end vi med Kenneth Carlsen og Kristian Pless er i tennis, skulle vi hilse og sige. Fremtidsproblemet for golf er, at kun 6.000 af unge under 18 er medlemmer af en klub. Det er et spørgsmål om priser og mangel på baner. Baner nok ville få tallet langt højere op, vurderer man i idrætsforbundet.

FAKTA
Golfens sjetteplads
Medlemmer i de populæreste idrætsgrene:

1. Fodbold 286.716
2. Gymnastik 149.119
3. Håndbold 132.777
4. Badminton 121.216
5. Svømning 120.235
6. Golf 91.647

Fra Danmarks Idræts ForbundGolfens sjetteplads

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu