Læsetid: 1 min.

Hvad teatret kræver...

18. januar 2001

»Man må gebærde sig og holde op med at gebærde sig, stille sig frem og forsvinde, udmatte sig, så man intet vil mere, abdikere, give afkald på alle de holdninger man består af. En rolle på teatret er et hold-up: man har ingen krop mere, ingen hjerne, det er noget nær at miste sig selv. Og så finder man sig selv igen. I et følelsesmæssigt rum som er så tæt, at man på en gang må være ved hjertet af det og i udkanten. Behersket og ubehersket. Det teater, der berører mig, er det, hvor der pludselig ikke er nogen modstand mod en selv, mod ens frygt. Det ødelægger mig ikke, tværtimod, det samler mig.«
Isabelle Huppert til Liberation, om sin rolle som Euripides Medea på théâtre de l’Odeon, Paris. Til 10 februar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her