Læsetid: 2 min.

Tre søstre og andre dyr

Pudsig power-performanceparentes i Kanonhalregi giver sig ikke ud for mere end det er – så det holder
31. januar 2001

Teater
1: På den åbne, nøgne scene står et aflangt bord med hvid dug, en danskvand m. citrus og navneskilte foldet i papir. Et debatpanel? Ved en plydschaiselon yderst til venstre er der en el-guitar m. forstærker. »Irina«, »Olga«, »Masja« og »Andrej«, står der på skiltene.
Javel. Tjekhov. Anton Tjekhov. Tre søstre. Kedsomhed og Indholdsløshed. Løsrevne replikker om social dekadence. Fire norske skuespillere, to mænd og to kvinder, velklædte, sætter sig bag bordet, således at partiet Olga spilles af en mand i jakkesæt.
Henvendelse direkte til publikum (er det en del af stykket?):
»Vi har lovet at spille tre dele, men vi blander det sammen for at få det hele til at svinge bedre.«
Det er Irinas navnedag. Personerne påbegynder den tjekhovske klagesang og taler til snarere end med hinanden; Olga med vemod om sin far og Moskva. Andrej går til guitaren og indleder en improviseret popsang. Masja tager en frakke på og vil gå. Olga kaster sig ned og klynger sig bizart til hendes ben. »Slip mig, slip mig så!«. Optrinnet trækker ud.
Stykket bliver nærmest afbrudt – eller gør det? – da Andrej tager en blomst fra bordet og med Masjas og Irinas hjælp – de løfter ham op – fæstner den i en lillebitte krog i en snor, der hænger 22o cm over gulvet. Bl.a.
Et sted inde imellem er Gritt Uldall-Jessens historie om den excentriske rejseleder, som har givet stykket sit samlende navn, Doctor
Happy.

Turen går til Bremen
2: Efter et kvikt sceneskift, som skuespillerne selv arrangerer under fuld lyssætning, kæk xylofonmusik og en med vilje manieret alvorstung dans, ifører de sig snuder og tryner og bliver Brdr. Grimms Stadsmusikanterne fra Bremen.
Æsel, hund, kanin og gris skal finde vej til Bremen. Grotesk. Der løbes en del i ring; der sparkes; der hyles; der svedes.
Æslet er en overgang ceremonimester, kaninen spænder en snor ud mellem publikum og scenen, hunden hyler og stikker gafler i to kartofler og bevæger dem spurtende og bankende hen over et bord. Grisen (der har en charmerende finsk dialekt) afbryder af og til og læser med lavt mæle op fra sin dagbog:
»Dag 13: Hele turen har jeg haft lyst til at stikke af og vende om, men nu ved jeg, at det har været det hele værd.«
Hvad der foregår på scenen er hele vejen igennem hæsblæsende, besynderligt og vanvittigt uden at udvikle sig til ulidelig crazykomik, og løjerne stopper, bedst som de topper.
Happy Doctor giver sig ikke ud for mere, end det er. Så det holder. Ikke mindst takket være nordmændenes
gode spil.

*Happy Doctor. Kanonhallen. Gæstespil af Verk Produksjoner og Balteatret. Tekst: Grimm, Tjekhov Gritt Uldall-Jessen. Til 9. feb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her