Læsetid: 3 min.

Tyrkiske aktivister lever farligt

Demonstranter og forkæmpere for menneskerettigheder bliver anholdt og chikaneret af myndighederne – også sørgende mødre med billeder af deres forsvundne sønner
24. januar 2001

ISTANBUL – Forrige søndag viste tv-stationerne billeder af en demonstration foran politistationen i Sisli-kvarteret, hvor der en uge forinden sprang en selvmordsbombe, som et medlem af den venstreorienterede organisation, Revolutionary People’s Salvation Party-Front, DHKP-C, havde på sin krop.
Midt i kameraernes linse stod advokaten Eren Keskin, der er forkvinde for den tyrkiske menneskerettighedsorganisation, IHD, i Istanbul. Sammen med de andre demonstranter protesterede hun over overgreb på fanger i forbindelse med, at de blev overflyttet til de nye F-type-fængsler.
Men demonstrationen blev kort. Eren Keskin blev sammen med de andre demonstranter anholdt for ulovlig demonstreren. Det kan give op til et års fængsel. Først dagen efter blev Eren Keskin løsladt igen – som så mange gange før.

Ingen forbedringer
Siden IHD blev grundlagt i 1986, er 14 medlemmer blevet dræbt, og mange er blevet fængslet. IHD–kontorerne bliver konstant lukket af myndighederne, og enkelte afdelinger er sågar blevet bombet.
Eren Keskin er ikke optimistisk. Hun mener ikke, at der er sket nogen forbedringer af menneskerettighederne i Tyrkiet, selvom den tyrkiske regering har taget flere initiativer på området. Den har bl.a. nedsat en menneskerettighedskommission under det tyrkiske parlament. »Der er ingen udvikling på menneskerettighedsområdet. De oprettede en kommission ja, men det er bare spil for galleriet. Kommissionens præsident er fascist, og de laver ingen virkelige tiltag for at forbedre menneskerettighederne,« siger Keskin, der heller ikke tror, at udsigten til medlemsskab af EU kan gøre noget for at forbedre forholdene.
»Vi ved alle, at landene nyder godt af hinanden og stadig gerne vil fortsætte med at sælge deres våben. Men vi er åbne over for ideerne fra Europa, for de kommer ikke fra vores regering. Men det er ikke alt fra Europa, vi kan bruge,« siger Keskin og henviser til, at de nye F-type-fængsler med små celler er bygget efter europæisk forbillede.
IHD er netop nu ved at forberede en retssag mod den tyrkiske stat for tortur og drab af fanger i forbindelse med stormen på de tyrkiske fængsler i december.
Meget af deres arbejde går med at lægge sag an, skrive rapporter og gøre pressen og omverdenen opmærksom på krænkelser begået af myndighederne. Det er lige fra muslimske piger, der ikke må bære tørklæde på universiteterne til overgreb på politiske fanger. Men IHD får ikke meget støtte fra den brede befolkning.
»Der er opbakning til vores arbejde, men majoriteten støtter os ikke. Indtil nu er de vant til at få det hele fra regeringen og har ikke kæmpet for noget. Der skal også en mentalitetsændring til i befolkningen, før situationen bliver forbedret i Tyrkiet,« siger Keskin i de ydmyge lokaler, hvor det vrimler med folk – løsladte fanger og mødre, der i mange år har prøvet på at gøre opmærksom på deres forsvundne sønner.

Lørdagsmødre
Hanim Tosun er en af mødrene. Hver lørdag de seneste fem år har hun stået foran Galatasaray-skolen i nærheden af Taksimpladsen med et billede af sin mand, der døde i politiets varetægt. Hun er ikke alene, nogle lørdage har der været hundrede mødre, andre lørdage kun nogle få. De er kendt som ’lørdagsmødrene’, som fredeligt står med fotografier af deres mænd eller sønner, der enten er døde eller forsvundet i politiets eller statens varetægt.
Men efter PKK-lederen Abdullah Öcalan blev fanget i 1999, og der sprang bomber i Istanbul, har politiet chikaneret dem så meget, at mange mødre er blevet bange for at komme. Den sidste måned har det været helt umuligt for dem at gå ned på Taksim.
»Jeg har været tilbageholdt fem til seks gange. En gang var jeg i politiets varetægt i tre måneder, men ellers er jeg blevet løsladt efter anholdelsen hver gang,« fortæller den spinkle kvinde med tørklæde om håret.
»Lægerne har verificeret, at jeg er blevet slået. De har også stuvet os sammen i en lastbil og smidt tåregas derind,« fortæller Hanim Tosun, som ikke vil give op på trods af chikanen. »Vi vil fortsætte med at protestere, men vi er bange for at stå på åbne steder i øjeblikket, så vi holder en pause.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu