Læsetid: 3 min.

Tysk tristesse

Velment og velspillet politisk teater, men hvor er relevansen?
30. januar 2001

Teater
Når man sidder dér, under dækket på Bådteatrets gamle pram, forventer man at komme ud at rejse. Og det kommer man da også med forestillingen Menneske Meier. 30 år tilbage i tiden, godt og vel.
I teaterproduktionsselskabet Octopus’ opsætning af Frantz Xaver Kroez’ såkaldte folkestykke fra 1972 spiller Jarl Forsman, Vibeke Hastrup og René Benjamin Hansen den tyske arbejderfamilie, Meier, som slås med ’de nye tider’, dvs. industrialiseringens sidste fase med rationaliseringer (det begreb, der i dag er for belastet og derfor hedder produktionsfremmende foranstaltninger).
Samtidig kæmper de med selvværdet, fordi det bliver sværere og sværere at bryste sig af en arbejderidentitet som deres, efterhånden som samfundets hierarkier bliver gennemskuelige.
Fru Meier sukker henført over tv-transmissionen af et royalt bryllup og afslører sine drømme med bemærkningen om, at »det mest fantastiske er, at prinsessen er borgerlig.« Samtidig sysler hendes mand med modelfly på hobbybasis og fantaserer om at være en slank, berømt, feteret pilot.
I virkelighedens verden sætter forældrene deres lid til den sociale mobilitet, dvs. til sønnen Ludwig, som sågu ikke skal være arbejder, men revisor, bankfunktionær eller bare noget finere end farmand.

Illusionen må briste
Drømmen om at være noget andet og mere, end det man er, kan være en kreativ drivkraft, men i tilfældet
Meier fører den ikke noget godt med sig. For hvad nu hvis det, man selv og sønnike kan, nemlig bruge hænderne, rangerer lavest på samfundets rangstige? Så kommer drømmene og virkeligheden til at divergere i en grad, så illusionen må briste. Det behandlede Arthur Miller allerede forbilledligt i En sælgers død, en god snes år før Kroetz skrev Menneske Meier.
Stykkets mest interessante konflikt er så afgjort denne identitetskrise og ambitionerne om at hæve sig over sin stand, for den rækker ud over halvfjerdserne og trækker paralleller til i dag, hvor vores kollektive utilfredshed kan aflæses af de skyhøje beløb, der omsættes for i Lotto, og i den overvældende interesse for at medvirke i Robinson, Big Brother, Baren og andre tv-genveje ud af anonymiteten.

En anakronisme
På trods af at dette tema kan opdateres, virker Menneske Meier snarere som en anakronisme end som den ’moderne klassiker’, stykket markedsføres som. Jeg vil i hvert fald tillade mig at tvivle på dets udødelighed, for det alment menneskelige i drømmen om ’noget mere’ ændrer ikke ved, at teksten er bundet til en historisk epoke, såvel i sine tematikker som i måden, hvorpå de formidles.
Det er nemlig ikke bare det, at arbejderidentitet, arbejdsmarkedets effektivisering og opbrudet i det traditionelle kønsrollemønster ikke er nær så essentielt stof i dag som i halvfjerdserne. Hvad der er værre – og for alvor får stykket til at virke forældet - er den velmenende sympati, som stykkets arbejderfamilie omklamres af.
I dag ville ingen dramatiker være hoven nok til at skildre sine figurer som så enfoldige, som det var kutyme i 70’ernes, pædagogisk forklarede socialrealisme, hvor de stakkels menneskebørn blot var brikker i kapitalismens spil. Og selvom der er indlagt plads til udvikling hos de tre figurer i Menneske Meier, er der noget nedladende over fremstillingen, set med nutidens øjne.
Når det er sagt, skal det understreges, at de tre skuespillere gør et stort arbejde for at nuancere deres roller så godt, det lader sig gøre inden for tekstens rammer, og takket være dem lever man sig faktisk ind i stykket og røres af fortællingen.
Det er bare svært ikke at ærgre sig over, at Octopus ikke bruger deres sociale engagement til at beskæftige sig med noget mere relevant. For også i dag er der mennesker, der befinder sig på samfundets bund, og de kunne nok bruge et talerør.

*Menneske Meier. Af Frantz Xaver Kroez. Iscenesættelse: Pierre Westerdahl. Scenografi: Pia Maansen. Gæstespil af teatret Octopus. Spiller på Bådteatret til 24. feb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her