Læsetid: 3 min.

Vi, de uafhentede

15. januar 2001

Sorte Hests Gardell-opsætning har det, man ofte går forgæves efter – en stor tanke

Teater
En nat lige før lukketid er to mænd er på vej ned ad Klareboderne. Ud for Bobi-bar stopper den ene, åbner døren, kaster et blik ned gennem lokalet på de tilstedeværende kvinder og lukker døren igen. »Hvad fanden gik det ud på,« spør’ kammeraten. »Åh, jeg skulle bare se, om der var noget uafhentet.«
Brændende sol, et par i hver sin liggestol med tændt ghettoblaster. Han tvangsneurotisk pillende i, om aflåsningsproceduren i byhuset blev overholdt, men man mærker et venligt, selskabeligt, lidt legesygt og ferieoplagt gemyt. Som ikke interesserer kvinden fandens meget, hun vil hellere tygge på hudcancerrisikoen og balancen mellem lejen for sommerhuset og den mængde sol, hun håber at få for pengene. I deres udkant færdes en tavs 10-12 årig dreng.
Privatzonen indvaderes af et forgæves boldspillende par, hvis traume må bestå af mere end det åbenlyse: At hun er terroriseret ned til et minus-selvværdspunkt, der hvert øjeblik kan gå over i sammenbrud.

Parforholdstraumerne
Gardell bruger drilsk meget tid på at spille parforholdstraumerne ud; så meget, at en vis træthed når at indfinde sig – skulle dramatikken ikke se at komme ud af soveværelset og parcelhuset og ud i noget, vi ikke allesammen kan skrive en parodi på på bagsiden af en teaterbillet ?
Det kommer efter at midsommeraftenen har inspireret Svante (Pauli Ryberg) til at invitere fru Undskyld-det-er-min-fejl (Camilla Bendix) og Den Tavse Gymnasielærer (Peter Oliver Hansen) til sammenskudsmiddag, mens Siv (Ditte Gråbøl) prøver at smile sig ud af sin tommetykke misbilligelse. Efter skarpe glimt af et ulykkeligt mor-og-barn-forhold og en middag, der nok en gang eksponerer genkendelige parforholdsnærkampe, akkompagneret af fjern torden. Og især efter introduktionen af Damen Uden Nøgle (Grethe Holmer), den moralske og dramaturgiske udfordring af middelklassebekvemmeligheden, forskansningen og privatproblematikkens snæverhed. Damen er ældre, ensom, påtrængende under selvudslettende høfligheds maske og påfaldende skydeklar med bibelcitater; men dertil også bærer af et stort europæisk traume, der har resulteret i en interessant teori – tag den, I møjforkælede, destruktionsspredende egomaner !

Gardells perspektiv
Den lille grå dames teori falder som en befrielse. Som en dramaturgisk niveauforskydning af de større og som spirituel-religiøs udvidelse af perspektivet – der blir pludseligt meget højt til loftet i det lille Teater ved Sorte Hest og teatrets valg af stykket blir soleklart.
Imidlertid er jeg ikke den, der vil fratage teksten dens erkendelseskerne, Gardells hans ophyggeligt opbyggede tæppevæktrækning og opførelsen dens mentalecoup - konstruktionens skred er bedst tjent med både at være en emotionel og intellektuel oplevelse – uden prætygning. Og betragt ovenstående indledning som et profant og groft fingerpeg, kun.
Neurosedronningen Gråbøl er fremragende, fuld af fine nuancer og sekundkorte afdækninger af forskanset indfølingsevne, men Pauli Ryberg og Camilla Bendix er ikke mindre optimale.
Svante er Rybergs fortjente, bedste rolle i lang tid, lige kompetent som den (for) venlige mand, der prøver at håndtere en familietragedie, og i brandertens hjælp til lidt hustrutugt.
Bendix’ portræt af et omkringgående nervesammenbrud er et enerverende klinisk studie, nervepirrende på flere planer, mens Oliver Hansen viser lovlig få ansigter, men rollen er også flad – Gardell gider den ikke rigtigt og instruktøren siger ham ikke imod.
Ligesom vores omgivelser og os selv – i epokens kulisser af pillen ved det urørlige, brutalisering på stadigt flere planer og metastasende afstumpethed – ikke siger Gardell synderligt imod.
Velbekomme.

*Mennesker i solen af Jonas Gardell . Overs.: Maria Stenz. Instr.: Philip Zandén. Scen.: Peter Holm. Teatret ved Sorte Hest

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her