Universiteterne fremstår som handlingslammede i den uddannelses-revolution, som presses frem af den ny vidensøkonomi
Danske uddannelsesinstitutioner vil i de kommende 10 til 15 år blive tvunget til at gennemgå massive forandringer og i stigende grad blive aktører på et globalt marked af stor betydning for ny vidensøkonomi.
Især de højere læreanstalter vil blive presset af udviklingen, der skyldes globalisering, stigende international konkurrence og ikke mindst anvendelsen af internettet, der vil bryde uddannelsesinstitutionernes vidensmonopol.
Men danske universiteter er meget dårligt klædt på til at møde de nye udfordringer, vurderer en række forsknings- og uddannelseseksperter, Information har talt med.
Debatten om, hvor universiteterne skal bevæge sig hen i videnssamfundet, er nærmest ikke eksisterende herhjemme.
»Det er påfaldende, at den brede visionære debat om, hvad udviklingen betyder for uddannelsessystemet, er ustruktureret og af meget beskedent omfang,« siger Torben Klein, direktør i Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), til Information.
Danske universiteter hænger fast i en gammeldags tankegang, som tidligere rektor for Forsknings- akademiet, nu leder af Verdensbankens strategiske arbejde med videregående uddannelse, Lauritz Holm-Nielsen, illustrerer med dette eksempel.
»I Danmark er vi bagefter de andre lande, fordi man eksempelvis bygger bygninger i stedet for elektroniske netværk. Det nye prestigebyggeri på Københavns Universitet, Amager, er en planlægnings-mæssig katastrofe, fordi man samtidig ikke er i stand til at forny sin forskerstab, sørge for opdateret kobling til nettet og i tilstrækkelig grad at internationalisere sine studerende,« siger Lauritz Holm-Nielsen til Information.
Erhvervslivet forrest
Blandt de virksomheder, som er frontløbere i den ny vidensøkonomi, er bekymringen over den danske position, ikke til at tage fejl af.
»Det kniber for det danske gennemsnitsuniversitet at få en plads i førerfeltet i den globale konkurrence. Der mangler visioner og muligheder for at virkeliggøre dem,« siger professor Børge Diderichsen, forskningschef på Novo Nordisk.
Han undrer sig, ligesom Torben Klein, over, at drivkraften i debatten om globaliseringens konsekvenser for de højere læreanstalter og formuleringen af krav og forventninger til udviklingen i høj grad kommer fra det private erhvervsliv.
»Vi kan alle klage over, at vi ikke har tilstrækkelige ressourcer. Men universiteterne har ikke vænnet sig til, at der skal træffes hurtige beslutninger for at møde forandringerne i videnssamfundet. Der er ikke mange lys, der blinker i mørket i den samlede universitetsverden,« siger Børge Diderichsen.
Han understreger, at hans bekymring ikke kun går på Novo Nordisks evne til at udvikle nye produkter og skaffe sig markedsandele. Den akademiske verden er en kulturbærende kraft. At den mangler tilstrækkelig livskraft, er et generelt samfundsproblem, mener forskningschefen.
Omstillingsparathed
Både Diderichsen og Klein anfører, at regeringen ligeledes har et ansvar for universiteternes manglende omstillingsparathed.
»Når man taler om, hvorvidt danske universiteter vil tabe konkurrencen på det globale vidensmarked, er spørgsmålet også i høj grad om samfundet og politikerne er klar til at tage udfordringen op,« siger Torben Klein.
I den engelsktalende del af verden, hvor dels konkurrence på viden, dels nedgang i de offentlige forskningsbevillinger har tvunget universiteterne frem mod mere kommercialiseret virksomhed og samarbejde med erhvervslivet, frygter universiteterne at blive marginaliseret. Derfor har de taget kampen op på en markedsplads, hvor virksomheder i stigende grad udfordrer de offentlige institutioners monopol på uddannelse.
»Universiteterne har betragtet sig selv som ledende vidensproducenter inden for undervisning og forskning, men samtidig må de se deres dominans udfordret af nye organisationer, der sælger uddannelse, og som er mere manøvredygtige, fordi de ikke skal slås med det traditionelle universitetsmaskineri,« siger Peter Scott, rektor på Kingston University i Sydlondon og redaktør af en ny antologi om kravene til det 21. århundredes universitet.
