Forskningschefen hos Danmarks førende katalysator i biotek-boomet, drømmer om danske universiteter, der fusionerer på kryds og tværs og tør prioritere mellem fagområder
Omstillingsevne
Da Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) for nylig afholdt en international konference om Det Visionære Universitet, havde man inviteret repræsentanter fra fire udenlandske universiteter.
Fælles for de fire institutioner var, at de på hver sin måde havde taget livtag med de udfordringer, globaliseringen byder universiteterne.
Med til konferencen var også forskningschef hos Novo Nordisk, professor Børge Diderichsen, der er medlem af ATVs forskningspolitiske udvalg.
Blev du misundelig, da du hørte de andre universiteter berette?
»Jeg blev i allerhøjeste grad misundelig,« siger Børge Diderichsen og fremhæver særligt én ting blandt mange.
Det hollandske Delft University of Technology har valgt at satse på opbygning af en højkvalitets forsknings- og udviklingsinstitution gennem en fusionering af to universiteters naturvidenskabelige fakulteter.
»Det hollandske universitet har en klar politik om, hvilke områder man vil prioritere. De skaffer akademiske spydspidser, og så skal de studerende nok komme, lyder devisen. Det virker tilsyneladende,« siger Børge Diderichsen.
Som forskningschef i en virksomhed, der investerer flere hundrede millioner kroner i universitetsforskning, og hvis konkurrenceevne er dybt afhængig af at kunne aftage de dygtigste kandidater til deres forskningsvirksomhed, lyder det som en åbenbaring.
Et universitet, der har held til at trække de unge til naturvidenskaben i en tid, hvor de humanistiske fag appellerer mere til tidsånden, står højt på ønskelisten.
Men de danske universiteter mangler evnen til den nytænkning, der er vital i den ny vidensøkonomi.
»Syddansk og Aalborg Universitet har lavet nogle spændende ting. Men generelt mangler universiteterne evnen til at prioritere. Det er dér, fremtidens muligheder ligger for vores universiteter. De skal ikke kunne det hele på en gang, og der bør indføres en arbejdsdeling, så forskellige universiteter gør sig gældende på forskellige områder fagligt og holdningsmæssigt,« siger Børge Dide-richsen.
Han foretrækker, at nogle højere læreanstalter markerer sig som særligt erhvervsorienterede, mens andre vægter grundforskning højest eller har undervisning og innovation som dominerende tema.
»Mangfoldigheden skal dyrkes i højere grad end nu, og man skal blive bedre til at gøre færre ting,« siger han.
Betyder det, at universiteterne skal have en ny ledelsesstruktur, så de bliver i stand til at prioritere det, samfundet har behov for?
»Der ligger en fare i en udvikling, hvor universiteterne skal ud med tiggerstaven og er tvunget til at levere det, virksomhederne skal bruge bare for at få midler til forskning. Men jeg synes, det er i orden, hvis nogle universiteter gik ind på en mere målrettet linje og satsede på områder, hvor der i forvejen er et samfundsmæssigt behov. Men samtidig skal de være garanter for et højt fagligt niveau. Andre kan så f.eks. satse på grundforskning.«
Børge Diderichsen mener ikke nødvendigvis, at de manglende visioner skyldes, at universiteterne selv vælger deres ledere.
»Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal have valgte ledere. Om tingene fungerer afhænger i høj grad af personlige egenskaber. Men det er at foretrække, hvis nogle eksperimenterede med mere moderne ledelsesstrukturer. Man må også fra det ansvarlige ministeriums side være hårde og sige til et universitet: I klarer jer ikke så godt, og noget af problemet kan være den ledelsesstruktur, I har valgt. Det kan være både en struktur med en ekstern bestyrelse eller en kollektiv valgt ledelse, der kan være problemet,« siger Diderichsen.
Han kritiserer Forskningsministeriet for manglende smidighed og evne til at træffe hurtige beslutninger.
»Vi har ikke tid til at vente på, at der bliver skrevet masser af rapporter, der, når de kommer ud, er ret ligegyldige,« siger han.
