Læsetid: 2 min.

USA: Ja til krigsforbryderdomstol

2. januar 2001

Clintons beslutning om at støtte en permanent krigsforbryderdomstol har enorm signalværdi, siger dansk folkeretsekspert

Bill Clintons beslutning om i sidste øjeblik at støtte oprettelsen af en permanent krigsforbryderdomstol har en enorm signalværdi og vil få en række andre lande, der ellers var tøvende, til at gå med.
Det vurderer Frederik Harhoff, dr. jur. og ekspert i folkeret ved Københavns Universitet, over for Information.
Bill Clinton overraskede verden, da han – umiddelbart før årsskiftet, da fristen udløb – besluttede at lade USA underskrive en traktat, der skal skabe verdens første permanente internationale krigsforbryderdomstol.
Clintons beslutning er noget af en kovending. Tidligere har Washington modsat sig krigsforbryderdomstolen af frygt for, at den vil kunne bruges til at retsforfølge amerikanske soldater i aktion på den globale scene.
»Ingen af os, der har været med under forhandlingerne om skabelsen af den internationale krigsforbryderdomstol, har troet på, at USA gik med. Men det er et utroligt fint signal at sende af Clinton, også selv om traktaten ikke i første omgang bliver ratificeret af Kongressen, som den politiske situation er nu,« siger Frederik Harhoff.
»Men Clinton sætter sin efterfølger under et stort moralsk pres. Og samtidig har Clintons underskrift opmuntret andre tøvende lande til at følge trop. Det så vi tydeligt, da også Israel i sidste øjeblik valgte at underskrive. Det er også vigtigt, at USA nu er med i de kommende forhandlinger om, hvordan domstolen udformes. Det giver organisationen en helt anden vægt«, siger Harhoff.
Også hos menneskerettighedsaktivister verden over var der glæde over Clintons beslutning.
»Ved at underskrive traktaten har Clinton gjort noget historisk. Denne domstol vil bidrage til at retsforfølge Pinochet’erne og Saddam Hussein’erne i fremtiden,« sagde Richard Dicker fra den New York-baserede Human
Rights Watch ifølge Reuter.
Men menneskeretsaktivisterne skal ikke glæde sig for tidligt, selv om 139 lande, deriblandt Danmark og de øvrige EU-lande, har underskrevet traktaten, før fristen udløb 31. december. Der er lang vej endnu, før den permanente krigsforbryderdomstol kan nedsættes med hovedsæde i den hollandske regeringsby, Haag.
Domstolen kan først begynde sin virksomhed, når 60 landes parlamenter har ratificeret traktaten. For øjeblikket har kun 27 lande ratificeret, og processen ventes at kunne vare endnu mindst to år.

Åben krig
For det andet har den amerikanske højrefløj, heriblandt den magtfulde formand for Senatets udenrigsudvalg Jesse Helms, erklæret åben krig mod Clintons beslutning.
»Jeg vil give omgørelsen af beslutningen og beskyttelsen af Amerikas kæmpende mænd og kvinder mod denne selvbestaltede domstol allerhøjeste prioritet i den nye Kongres. Det er en skandaløs beslutning. Den vil ikke få lov at stå ved magt,« sagde en rasende Jesse Helms.
Også Donald Rumsfeld, forsvarsminister i den kommende Bush-administration, vides at være arg modstander af den internationale krigsforbryderdomstol.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu