Koncert
Indtil for nogle år siden var den fremragende svenske pianist Lars Jansson en ret hyppig gæst i København, hvor han især med sin trio svarede for noget af den ypperste klaverjazz, der var at høre i riget. I de sidste år har Jansson imidlertid fået en stærkere tilknytning til Århus, og hvad der har været århusianernes gevinst, er desværre blevet københavnernes tab.
På den ene side har Janssons gæste-professorat ved det jyske musikkonservatorium befordret hans kontakter med det århusianske jazzliv, på den anden side har hans samarbejde med Klüvers Big Band siden 1995 skabt en kreativ ramme om Janssons danske aktiviteter.
Orkestret har med ham kunnet benytte en solist af første rang, som man, med al respekt, ikke finder magen til i dets egne rækker, og Jansson har som komponist/arrangør kunnet afprøve sine ideer med et big band af høj professionel standard.
Samarbejdet er senest afprøvet på en turné i denne måned, som lørdag bragte orkestret og dets solist til København. Forinden havde man bl.a. besøgt nogle lokaliteter i Sverige, hvor publikum ifølge Jens Klüver knap nok var klar over, hvem Lars Jansson var. Så det er ikke kun i Danmark, at profeter kan være ukendte i deres hjemland.
For få soloer
Ved denne lejlighed var Jansson både hovedsolist og ene-komponist, det sidste i nogen grad på bekostning af det første. For orkestret var fordelen selvfølgelig, at også andre solister end gæsten kom til orde, men for publikum var det måske lidt skuffende, at Jansson var solistisk mindre fremtrædende, end man kunne have ønsket.
Programmet rummede f.eks. en komposition, der allerede ved sin titel var en let gennemskuelig hyldest til et af Janssons og mange andres store pianistiske forbilleder, Bill Evans. Evans berømte »Waltz for Debby« havde givet Jansson ideen til en »Waltz for Bill«, og den fremkaldte som venteligt noget af Janssons mest følsomt romantiske klaverspil.
Den mest lancerede solist i denne tribut til en pianist var imidlertid trompetisten Henrik Hou Sørensen, hvis kraftfuldt profilerede spil også andetsteds markerede, at orkestrets egne musikere også har solistiske kvalifikationer. Det samme gælder f.eks. bassisten Jens Jefsen og guitaristen Søren Bo Addemos, og trommelageren Morten Lund har på sin side en væsentlig andel i, at Klüvers rytmegruppe er orkestrets stærkeste kort. Lidt ironisk var det, at Jansson blev ført mindre frem som solist end flere af de mindre evnerige (men sikkert populære) gæstesolister, som Klüver ellers har benyttet, også ved pladeindspilninger.
Lige så nærliggende det var at forevige det nu afprøvede Jansson-repertoire på en ny Klüver-cd, ville det derfor være at trække Janssons klaverspil mere i forgrunden, end det var ved denne i øvrigt meget udbytterige koncert.
*Klüvers Big Band under ledelse af Jens Klüver og med Lars Jansson som klaversolist og komponist i Copenhagen JazzHouse lørdag
