Ved den første landsdækkende danske jazzfestival kom Kenny Barron, Ron Carter og Billy Cobham desværre kun Odense til gode
Koncert
I seks år har Odense haft sin egen jazzfestival, Vinterjazz kaldet, fordi den til forskel fra den mere berømte københavnske ikke finder sted i juli, men i den tredie uge af januar.
I år er denne jazzuge for første gang blevet landsdækkende. Vinterjazz 2001, der varer til den 21. januar, omfatter foruden Odense også København, Århus, Ålborg, Vejle, Fredericia og Rønne, hvor ialt 25 spillesteder præsenterer over 60 koncerter med forskellig slags jazz, fortrinsvis spillet af danske musikere.
Det internationale niveau, som kendetegner den københavnske festival, har Vinterjazz dog endnu ikke, men med så mange deltagende musiksteder skulle mulighederne være til stede.
I år var der dog blot et enkelt indslag af international klasse, og det kom kun odenseanerne til gode.
Tre sværvægtere
De tre musikere, der var tale om, er alle blandt jazzens midaldrende sværvægtere, musikalsk altså, selv om den 57-årige pianist Kenny Barron desuden er ved at kvalificere sig rent korporligt. Vi kender ham først og fremmest som en mesterlig akkompagnatør og solist fra Stan Getz Danmarksbesøg i 1987 og 91, begge dokumenterede på ialt fire cder, som er blandt Getz mest sublime.
Den 63-årige Ron Carter er især berømt fra sin medvirken i Miles Davis berømte kvintet fra 1963-68, den med Wayne Shorter, Herbie Hancock og Tony Williams, mens den 56-årige trommeslager Billy Cobham er specielt kendt fra sin deltagelse i Mahavishnu-orkestret 1971-73 og fra sin medvirken på flere berømte Miles Davis-plader umiddelbart forinden.
Selv om årstallene nu ligger et stykke bagude og alle tre musikere er solidt placeret i jazzens mainstream, er de dog ingenlunde passé. Det understregede koncerten i Magasinet lørdag aften med al ønskelig tydelighed. Ganske vist var første afdeling præget af en vis tilbagelænethed, men efter pausen havde både soloer og sammenspil en gnist, som ikke er almindelig hos yngre musikere.
Mest overraskende for anmelderen, der især har Billy Cobhams eksplosive trommespil i 1970ernes rock-inspirerede grupper i erindring, var det at møde hans diskrete, lette og luftige udfoldelser, f.eks. med viskere og med stikker på vandrette bækkener anslået nedefra. Uovertruffen, klassisk trommekunst. Cobham var også trioens talsmand, måske fordi han er den mest udadvendte af musikerne, måske fordi han åbenbart er initiativtager til samspillet med henblik på pladeudgivelse.
Fra Evans bog
Carter var sit gamle jeg og betog især med en virtuost-følsom solo i dobbeltgreb, som med rette fremkaldte koncertens største bifald. Men ellers var det jo Kenny Barron, der befandt sig i opmærksomhedens centrum, interessant nok i et repertoire, der især var hentet fra Bill Evans bog: »Autumn Leaves«, »Round Midnight«, »Stella By Starlight«, »Someday My Prince Will Come«. Nærmest kom han dog Evans romantiske sensitivitet og anslag i Jimmy Van Heusens »I Thought About You«, som Evans mærkeligt nok ikke har indspillet, men som Barron selv har foreviget med Stan Getz i 1987.
*Odense Vinterjazz med Kenny Barron, Ron Carter og Billy Cobham i Magasinet lørdag aften
