Læsetid: 4 min.

Velgørende vildveje

9. januar 2001

Holder man af kunst, holder man Pist Protta – Danmarks mest mærkelige tidsskrift

Kunstbøger
Danmarks mest mærkelige tidsskrift om kunst hedder Pist Protta. Ikke to numre er ens, og udgivelsesrytmen er komplet uforudsigelig. De seneste 12 numre kom f.eks. på én gang i foråret 2000.
Pist Protta har efterhånden tyve år på bagen og er netop udkommet med sit nummer 46. Det nye nummer bringer kunstneriske indslag fra en række yngre, primært danske kunstnere. Der er mange stilbevidst småpludrende og kalkuleret naive historier fra kunstnernes liv.
Som f.eks. Nikolaj Recke og Lilibeth Cuenca Rasmussens sort-hvide tegneserie fra Latinamerika i turistinspireret snapshot-æstetik. Eller Henriette Heises lakoniske iagttagelser af trafikale uregelmæssigheder fra sit vindue i London – et præcist studie i reguleringernes banale triumfer.
Jakob Jakobsen reflekterer over forbindelser mellem modernitet og affald, og udmønter sine tanker i et ’skraldebord’ sammensat af kasserede, laminerede plader fundet på Londons fortorve.
Jakobsens interessante tanker om ’det rene’ og ’det urene’ kan man passende gøre gældende i relation til Uwe Max Jensens bidrag til Pist Protta. Jensen redegør i dagbogsform for sit subversive infiltrationsprojekt, der i august måned tog Århus Kunstmuseum som ufrivilligt gidsel i en performance med den sigende titel »I en hel uge vil jeg kun benytte Århus Kunstmuseum, når jeg skal skide«.
Selv om Jensen ikke rent ud talte om at skide på Århus Kunstmuseum, så mente museet vist netop, at det var, hvad han gjorde med sin ’lortekunst‘, som institutionen i hvert fald officielt fralagde sig ethvert ansvar for, endsige engagement i. I Jensens dagbog kan man ud over rapporteringerne fra toiletterne finde en udfoldet kunsthistorisk perspektivering af projektet – der slet ikke er så skidt endda.

Legeplads
I den mere naturromantiske ende af spektret byder det nye nummer af Pist Protta f.eks. på Marianne Jørgensens »Drømmehul«, der er et porøst og fugtigt stykke earth art.
Jørgensen dokumenterer i sort-hvide fotos frembringelsen af en inverteret variant af himmelstigen, en jordtrappe, der fører lukt ned i jordens indre – en fascinerende nedstigning, der kun afbrydes af grundvandets spejl.
Thyra Hilden har fotograferet ensomme potteplanter i repræsentative rum og offentlige miljøer.
Åse Eg Jørgensen viser panoramiske folde-ud-fotos af islandske fjeldmassiver set fra vandsiden. Både den bearbejdede natur, den tæmmede natur og den vilde natur har således fundet vej til Pist Prottas sider.
Som sædvanlig kan man konstatere, at Pist Protta er sprængfyldt med originale og overraskende kunstprojekter. Det hele fremtræder velgørende uformidlet og ukommenteret – den rene vare, så at sige. Holder man af kunst, så holder man Pist Protta, som i årenes løb har udviklet sig til en regulær
legeplads – en af de få – for såvel etablerede som up-and-coming kunstnere.

Fejltrinenes lykketræf
Mærkelig er ligeledes bogen Vildledende vejledning i tegnepraxis, som Richard Winther og Steen Møller Rasmussen er ophavsmænd til og som udkommer på forlaget Space Poetry, der også udgiver Pist Protta. Rasmussen har fulgt Winthers tegneundervisning på akademiet, selv om han egentlig ikke er tegner, men fotograf. Det er blevet til et studie i fejltrinenes lykketræf.
Rasmussen lærer ikke at tegne, men Winther lærer en masse om, hvad det vil sige at tegne gennem Rasmussens udisciplinerede tilgang til tegningen. Hele processen er beskrevet i en fin, lille tekst af Winther, som forholder sig til Rasmussens tegninger, der er reproduceret i bogen.

Grobund for mirakler
Winther beskriver nøje fejlenes fortrin frem for konventionernes kedsommelighed. Rasmussen »overskrider ubehjælpsomhedens begrænsning ved at acceptere den som en selvfølge,« fortæller Winther og anerkender derved, at hengivelsen til ubehjælpsomheden i anden potens overgår de mere ordinære forsøg på beherskelse, som et akademi ellers nødvendigvis må basere sig på.
Illustrationerne bekræfter kun delvist Winthers udsagn. Ganske vist er Rasmussens croquistegninger præget af den uimponerede og afslappede tilgangs frie streg, men ubehjælpsomheden undgår alligevel aldrig helt det kejtede og kantede.
Men pointen drives trods alt i mål: Øvelse gør måske nok mester, men det er manglen på øvelse – eller forglemmelsen af den – der skaber mirakler. Derfor må enhver vejledning også rumme momenter af vildledning for at kunne skabe grobund for miraklerne. At kalde Rasmussens tegninger mirakuløse er imidlertid at gå et skridt for vidt. Men som en række gavnlige anvisninger i den manglende bemestrings lykkelige metode fungerer Vildledende vejledning i tegnepraxis udmærket.
Den kunne tjene som en udmærket grundbog for kunstakademiernes nyoptagne – som lektier i aktiv modstand mod læring.
For den udenforstående tilbyder bogen først og fremmest et indblik i kunstnerisk praksis og refleksion.
»Man kan ikke vide sig sikker på noget som helst«, konkluderer Winther i sin tekst, og med den vished er man jo ganske godt stillet, hvis man skal tro bogens eget udsagn.

*Pist Protta 46. 44 s. ill., 50 kr.
*Richard Winther & Steen Møller Rasmussen. Vildledende vejledning i tegnepraxis. 48 s. ill., 80 kr. Begge publikationer kan købes direkte fra Space Poetry på tlf. 33 15 30 81

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu