Læsetid: 3 min.

En anden verden er mulig

I Porto Alegro er aktivister fra hele verden trukket i arbejdstøjet for at gå imod »de døde tings logik«
29. januar 2001

PORTO ALEGRO – I disse dage mødes for første gang bevægelser og personligheder fra hele verden, som modsætter sig den nuværende form for økonomisk globalisering. Og velvilje og optimisme er stadig i højsædet godt halvvejs gennem det fem dage lange Verdens Sociale Forum, der løber af stablen i hovedstaden i den sydbrasilianske delstat Rio Grande do Sul under slagordet »En anden verden er mulig«.
3.000 unge tilrejsende aktivister har slået telte op i en park ved Guaiba floden. I byens centrum fejres mødet med koncerter og gadeteater. Og på universitetsområderne, hvor mødet afvikles, bevæger folk sig muntert og målrettet fra debatforaer til konferencesale, forbi de spraglede boder med kunsthåndværk og de afrobrasilianske tromme– eller kampdanse.
Trods en optimistisk stemning deler mange menige kongresdeltagere den mexicanske økonom, Ana Esther Cecenas, vurdering: »Vi er i gang med et afgørende, globalt vendepunkt. Men dette kommer til at gå meget langsomt. Vi skal gå i takt med de mest modstræbende på denne klode, så alle kan følge med i en forandring til fordel for hele verden.«

Ingen konklusioner
300 parlamentarikere fra hele verden afholdt et særligt møde, ligesom en lang række af verdens borgmestre mødtes for sig selv for at vedtage en resolution. Men præsidenten for ATTAC-bevægelsen – en af arrangørerne af mødet – økonomen René Passet, siger til Information, at det ikke er meningen, at der skal drages generelle konklusioner.
»Se på Davos,« udbryder René Passet med henvisning til mødet for politikere og finansfolk, der finder sted i Schweiz. »De har holdt møder i 20 år. Men ingen har endnu afkrævet dem noget slutdokument. Det vigtige er, at bevægelsen mod den nuværende økonomiske model er trukket i arbejdstøjet. Fra at være en protestbevægelse forvandler den sig til en konstrukiv kraft, som kommer med forslag til løsninger på globale problemer«.
»Der er folk, som ser al den farverige leben her og konkluderer, at dette møde er ren folklore. Men man skal vurdere mødet ud fra afviklingen af konferencerne og debatmøderne. Og det fungerer som smurt i olie. At der så er en masse liv ved siden, er kun positivt.«
Blandt de vigtige temaer på konferencen peger Passat på den nødvendige lettelse af de fattigste landes ubetalelige gældsbyrde og en deling af frugterne ved den økonomiske udvikling f.eks. ved indførelsen af en borgerløn. Og så er der ATTAC-bevægelsens eget kardinalforslag: Indførelsen af en skat på finansielle transaktioner for at modvirke den globale spekulation.
»Men der er ingen prototype på en løsning. Det er jo netop problemet med liberalisterne. De vil presse universelle løsninger ned over alle. Vi skal have en mangfoldighed af løsninger. Markedet kan være glimrende til at regulere. Men lande, som er i en udviklingsfase, skal have mulighed for at udvikle deres infrastruktur i en overgangsperiode og for at beskytte deres landbrugs overlevelse, som trues af de rige landes stærkt statssubventionerede landbrugsproduktion«.
Passet understreger, at Porto Alegre vil erstatte de »døde tings logik« med en menneskelig logik. Men han mener ikke, at mødet i Porto Alegre er stedet for ’dem med hjertet på rette sted’, mens Davos skulle være et møde for ’rationelle beslutningstagere’.
»At være rationel er jo at sætte sig nogle mål. Og folkene i Davos vil jo ganske som os sikre de menneskelige behov. Men de når det absolut modsatte resultat, så det er ikke rationelt.«
Passet slår til lyd for, at de rige skal berige sig lidt langsommere i stedet for at bruge massevis af penge på at spærre sig inde i deres villaer med sikkerhedsforanstaltninger for at gardere sig mod de forfordeltes vrede.

*Niels Boel er journalist og arbejder for u-landsorganisationen Ibis i Sydamerika.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her