Læsetid: 3 min.

A-kraft-flop efterlod højradioaktivt affald

Fra 1965-84 søgte Risø at sikre sin overlevelse ved at samarbejde med Helsingør Skibsvæft om reaktorstave til a-kraft. Resultat: 233 kilo højradioaktivt affald, som ingen aner, hvordan man skal slippe af med
19. februar 2001

Mindst 80 procent af de 233 kilo højradioaktivt affald, som volder Danmark økonomisk uoverskuelige anbringelsesproblemer, stammer fra en Risø-charmeoffensiv over for dansk erhvervsliv fra 1960’erne og 20 år frem.
Det fremgår af et notat, som det statslige forskningscenter Risø netop har udarbejdet, og som Information er i besiddelse af.
Affaldet, som blandt andet indeholder 1,2 kilo plutonium og rester af uran-235, skal opbevares sikkert i op til en halv million år. Det bekræftede Risøs reaktorchef, Mogens Bagger Hansen, over for Information i lørdags. Reaktorchefen bekræftede også, at udgifterne til denne opbevaring ikke er med i prisen på 200 millioner kr., som Risø har anslået til affaldsdeponering – en pris, som forskningsminister Birte Weiss i maj måned sidste år videregav til Folketinget.
I Risøs notat er oplyst, at affaldet stammer fra brændselsstave fremstillet af beriget uran indkøbt fra navnlig USA, men også Storbritannien. Risø traf imidlertid aldrig aftale med leverandør-landene om, at de skulle tage affaldet tilbage. En tilbagetagning blev end ikke diskuteret.

Sorgløs a-forventning
Af notatet fremgår, at det var Risøs forventninger om en dansk indførelse af atomkraft, der fik Risø til at antage, at det højradioaktive affald ville blive en mindre del af en meget større mængde højradioaktivt affald, som man ikke fandt grund til på forhånd at bekymre sig om.
I notatet hedder det således:
»Nogen formel forpligtelse til, at leverandøren af uranet skulle tage det bestrålede og mere eller mindre udbrændte materiale tilbage, foreligger ikke, og blev ikke diskuteret på den tid, eksperimenterne fandt sted, idet det da stadig forventedes, at Danmark på et tidspunkt skulle have a-kraftværker, og derfor også ville skulle have eget slutdepot til højradioaktivt affald.«
Om den nærmere oprindelse af det meget farlige affald hedder det i rapporten:
»Hovedparten – mindst 80 procent – af de ovennævnte brændselsstave er fremstillet af lavt beriget uran af udenlandsk oprindelse oprindeligt i et samarbejde mellem Risøs Metallurgiafdeling og Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri (HSM), som i perioden 1965 til 1984 forsøgte at etablere sig på det internationale marked for zirconiumkapslede brændselselementer.«

Fejlslagen offensiv
At dette samarbejde var en charmeoffensiv fra Risø i et forsøg på politisk overlevelse, og at det slog fejl på det internationale marked, fortæller notatet kun indirekte. Nemlig ved at henvise til den fremstilling, som Risø selv gav i 1998 i sin 40-års jubilæumsbog med titlen Til samfundets tarv.
Af bogen fremgår, at Risø i 1963 så sig ramt af megen modgang. Atomfysikeren
Niels Bohr, hvis internationale prestige havde båret Risøs tilblivelse igennem, var netop død. De danske el-værker havde undsagt samarbejde med Risø om a-kraft, og fra det indflydelsesrige Danmarks Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd blev fremført, at dansk industri hidtil ikke havde haft megen gavn af Risøs atomforskning.
I bogen hedder det:
»I denne situation havde Risø klart behov for et nyt program, der kunne demonstrere Risøs vilje og evne til at samarbejde med dansk industri; et program ... som havde potentialet i sig til noget stort.«
Risø tog kontakt til Helsingør Skibsværft om et fælles projekt til fremstilling af brændselsstave til det internationale a-kraftmarked. Projektet løb ind i en række vanskeligheder og endte med stort set kun at lave stave til Risøs egne reaktorer. I Risøs egen bog hedder det skånsomt:
»Programmet blev aldrig den store succes – det blev dog heller ikke nogen fiasko.«
Et fremstød på det svenske marked mislykkedes på grund af mangler i stavene. Til Tyskland lykkedes det dog at afsætte beskedne fire stave, som glødede upåklageligt frem til 1981. Derpå kom stavene som affald retur til Danmark, hvor de stadig befinder sig – blandt Risøs 233 kilo højradioaktivt affald.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu