Læsetid: 4 min.

De ældres depressioner er et overset problem

1. februar 2001

Mange ældre på plejehjem er deprimeret, uden at lægerne opdager det og gør noget ved det

Nedtrykt
Mange ældre mennesker på plejehjem er deprimeret uden, at der bliver gjort noget ved det. En undersøgelse fra Århus viser, at hver tiende plejehjemsbeboer lider af depression, og at over halvdelen af de deprimerede ældre går rundt uden at læger eller plejepersonale nogensinde opdager, at de er deprimeret. Dermed går mange ældre rundt med en depression uden at blive behandlet.
Det er Lisbeth Uhrskov Sørensen, læge på Psykiatrisk Hospital i Århus, der har lavet undersøgelsen på ti tilfældige plejehjem i fire nordjyske kommuner. Hun påpeger, at ældre menneskers depressioner ofte kommer til udtryk på en anden måde, og derfor ofte bliver overset.
»Mange forventer, at når folk er deprimeret sidder de fuldstændigt forstenet i en krog. Det gør gamle mennesker ikke. De kan godt fare op og ned ad gangen på et plejehjem og jamre i en uendelighed. De har ondt over det hele, og de ønsker at dø,« siger hun. På plejehjemmene opfatter man ikke den uendelige klagestrøm som udtryk for depression, og derfor mistolker man ældres depressioner.
»Den konstante vrede og jamren kan mange gange virke grundløs, men de mange klagepunkter kan rent faktisk godt være et udtryk for depression,« siger Lisbeth Uhrskov Sørensen til Information.
De ældre på plejehjemmene har ofte mange smerter, og de giver i høj grad udtryk for deres fysiske smerter overfor lægerne. Det siger overlæge på Psykiatrisk Hospital i Århus, Nils Chr. Gulmann.
»Det er vanskeligt at stille en depressionsdiagnose hos ældre. Nogle har en tendens til hypokonderi, de er mere angste og har flere klagesmerter end resten af befolkningen. Smertetærsklen ændrer sig jo også hos ældre. Derfor kommer de ældre med klager over legemlige smerter, når de måske i virkeligheden har en depression,« siger han.

Sløret symptomer
Peter Frank Jensen, politisk konsulent i Ældre Sagen, kommer med et helt andet bud på, hvorfor de ældres depressioner aldrig bliver opfanget og kommer frem i lyset, så de kan behandles.
»Deres symptombillede er så sløret af medicinforbrug og andre sygdomme. Det gør det til en særlig vanskelig opgave at diagnosticere og iværksætte behandling for de svageste ældre,« siger han.
Løsningen på problemet er ifølge Peter Frank Jensen, at man uddanner personalet til at blive bedre til at være opmærksom på depressionens symptomer og hvordan den udarter sig. Samtidig skal plejehjemspersonalet samarbejde med et team af specialister, der skal tage rundt på plejehjemmene for at hjælpe med at stille den rigtige diagnose hos de ældre.
»Ved de ældste og svageste ældre, så skal indsatsen foregå ved en øget tilstedeværelse af såkaldte geronto-psykiatriske team. Det er team, der er specialister i at behandler ældres psykiske lidelser. De skal i stigende grad være med, når det gælder diagnosticering og behandling af ældre på plejehjem,« siger han.
Men selv om man bliver bedre til at identificere ældre menneskers depression, så er det ikke ensbetydende med, at de kommer i behandling. I mange tilfælde er de pårørende ikke interesseret i, at man behandler depressionen.
»Mange pårørende har en naturlig modstand mod at behandle for depression og siger eksempelvis: lad nu vores mor dø i fred. Det er ikke fordi, de gør det af ond vilje, eller fordi de vil have arven. Men det er sådan en naturlig reaktion, hvor de tænker, at nu er de alligevel blevet så gamle, og så er det alligevel ved at være slut,« siger Lisbeth Uhrskov Sørensen.
I mange tilfælde kan det også være den ældre selv, der ikke ønsker at gøre noget ved depressionen, og i nogle tilfælde opponerer deres egen læge også mod en depressionsbehandling. De kan være interesseret i at se på og behandle de fysiske sygdomme først.
»I min undersøgelse fandt jeg også ud af, at der skal mere til, før man udskriver antidepressiv medicin til de ældre. Hvis man er yngre er der meget større chance for at få antidepressiv medicin. Alderen spiller altså en væsentlig rolle,« siger hun.

Naturlig forklaring
Når ældre på plejehjem har langt flere depressioner end resten af befolkningen, hænger det naturligvis sammen med, at de er mere syge end andre. Det er videnskabeligt bevist, at folk med kroniske sygdomme har langt større chance for at udvikle depression. Legemlige sygdomme er ofte en lige så stor psykisk belastning som fysisk.
Samtidig er der meget medicin, der forværrer eller fremprovokerer depression. Og så er der hele det psykologiske aspekt: »Alene det at flytte på plejehjem er at opgive sin selvstændighed. Det er også et symbolsk udtryk for, at nu går det kun en vej. Det spiller også ind,« siger Nils Chr. Gulmann.

FAKTA
Ældre har høj selvmordsrate
Høring i Odense sætter fokus på problemet
Der er tre gange så mange selvmord blandt ældre mennesker over 80 år sammenlignet med resten af befolkningen.
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 93 ældre over 80 år begik selvmord i 1997. De fleste på grund af depression. Tallene fra 1997 er de nyeste, men Peter Frank Jensen fra Ældresagen bekræfter overfor Ritzau, at det gennemsnitlige tal ligger på omkring 100 om året.
Ældre Sagen vurderer at ca. 100.000 tusinde ældre over 65 år lider af depression, og at depression næst efter demens er den mest almindelige psykiske lidelse blandt ældre. Derfor sætter Ældresagen i dag fokus på ældres depressioner på en høring i Odense og blandt de mange oplægsholdere er statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).
Overlæge på Psykiatrisk Hospital i Århus, Nils Chr. Gulmann, mener dog, at det er i overkanten at tale om, at 100.000 ældre lider af depression. Den ældre befolkning som helhed har ikke nogen øget risiko for depression, siger han, men påpeger dog, at der blandt de svage ældre på plejehjemmene er større hyppighed af depression. kh

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her