Læsetid: 6 min.

Andet

2. februar 2001

(2. sektion)

Wikke & Rasmussen er tilbage med en ny film, ’Flyvende farmor’, og i den anledning har Information talt med de to instruktører

Interview
»Dav! Jeg hedder Onkel Morfar,« lyder det indtrængende fra den lille videoskærm og manden med det grå, touperede hår. »Vil I godt love mig, at I ikke går ind og ser den film, der hedder Flyvende farmor?« »For det er nemlig en god filmÇ« indskyder den yngre mand ved hans side, smilende og klædt som en ismand.
»De gør det alligevel,« hulker Onkel Morfar og lægger fortvivlet sit hoved ned på den unge mands skulder.
Wikke & Rasmussen, som står ved siden af mig og kigger på den lille skærm, smiler begge fornøjet og nikker
anerkendende over reklamen, for sådan én er det, for deres nye film, Flyvende farmor, som kommer ud i henved 60 danske biografer om en uge.
Og, som fans af de to film- og tv-instruktører vil vide, så er Onkel Morfar og hans ven, Farbror Harry, som han hedder – spillet af Wikke & Rasmussen selv – hentet fra en af makkerparrets tidligere film, den charmerende og succesfulde familiemusical Hannibal & Jerry.
På videoskærmen toner nu et kæmpeegern og en mand frem. De taler pænt om Flyvende farmor og beder os om at gå ind og se filmen.
»Det er den tryglende version,« siger Michael Wikke og griner.
Sammen med Steen Rasmussen og en lydtekniker er han ved at lægge sidste hånd på de tv-spots, som skal fortælle det ganske, danske land, at nu er Wikke & Rasmussen og deres selskab Græsted Film & Fjernsyn tilbage med en ny film.

Moralsk historie
Flyvende farmor er en film for »fire generationer,« som de to instruktører, producenter, manuskriptforfattere og medvirkende selv udtrykker det, og handler om pigen Eva og hendes småskøre farmor (Jytte Abildstrøm), der drager land og rige rundt for at finde farmorens forsvundne elskede, Evas farfar Åge (Dario Campeotto).
Undervejs møder de andre mennesker, som også er på jagt efter et eller andet: En buschauffør, der hellere vil køre sporvogn (Jesper Langberg), en kaptajn, der gerne vil ud at sejle med sin nedlagte Storebæltsfærge (Peter Belli) og manden, der er inden i tv-stjernen Egon Egern og som hellere vil være sammen med sin kone og børn (Michael Wikke).
»Som sædvanlig rummer den en meget kraftig moralsk historie,« fortæller Steen Rasmussen i en (næsten) stille stund mellem alle de gøremål, han og Wikke skal have overstået inden premieren den 9. februar.
»Man skal bare puffe lidt til sin drøm, så kører det for én. En god, gammel Græsted Film-traver, der er blevet trukket vrinskende frem af stalden. Og den gælder jo alle mennesker. Den gælder børn, den gælder os for helvede, og den gælder sgu da også de gamle.«
Den finurlige, forførende humor, det farverige persongalleri, det kærlige glimt i øjet og de iørefaldende sange genkender man fra Wikke & Rasmussens samlede produktion – fra den vanvittige radioføljeton Pas på varene, Arne i 93 afsnit og den første tv-serie Robin Hat i de tidlige 80’ere over de populære og originale tv-shows Sonny
Soufflé og Tonny Toupé til den stilbevidste spillefilmdebut Russian Pizza Blues (1993) og ikke mindst Hannibal & Jerry (1997), som sikrede parret et helt nyt og yngre publikum.
Ind i mellem Hannibal & Jerry og Flyvende farmor lavede Wikke & Rasmussen den Shakespeare-inspirerede Motello, der var sammensat af hele tre af forfatterens stykker, Hamlet, Othello og Macbeth. Filmen blev kun set af 10.000 mennesker, mens Hannibal & Jerry solgte ca. 200.000 billetter.
Wikke & Rasmussen afviser dog, at de har lavet Flyvende farmor i et forsøg på at gentage succesen med Hannibal & Jerry.
»Vi er altid meget stilistisk bevidste omkring det, vi laver, selvom det for nogen måske ikke ser sådan ud,« forklarer Wikke.

Ikke gentagelse
»Hannibal & Jerry var et forsøg på at lave en klassisk technicolorfilm med mættede og stærke farver. Det kan du se i kostumerne, i kulisserne og det hele.«
»Hvis du tager hver enkelt del i Flyvende farmor, så er den faktisk filmet i realistiske omgivelser. Tingene ser ud, som de gør i virkeligheden. Men vi har valgt eventyrlige locations – og så får du et eventyr,« uddyber Wikke, der også mener, at Flyvende farmor er mildere i tonen end Hannibal & Jerry.
»Vi kan ikke løbe fra, hvem vi er, men tonen mellem farmor og Eva er en anden end tonen mellem forældrene og Hannibal. Flyvende farmor har humor, men den har også i sine stille stunder en eller anden form for poesi, hvor man kan sige, at Hannibal & Jerry var lidt mere hårdtslående i sine virkemidler.«
Desuden, understreger de to instruktører, er det lysten og ikke nødvendigheden, der driver værket.
»Vi har tilladt os den luksus at vores arbejde skal være lystbetonet,« forklarer Wikke. »Hvis ikke vi føler, at vi har noget at byde på i to år, så holder vi os væk i to år. Det er meget af hensyn til os selv.«

Værktøjskasse
»Det er da ikke nogen hemmelighed, at Hannibal & Jerry gav os et enormt økonomisk spark i røven,« siger Rasmussen. »Men vi sprang da ikke på at lave Krummerne af den grund. Vi gik direkte til biddet med noget, vi havde drømt om. Jeg er pissehamrende stolt af, at vi stadig er i stand til at foretage den slags beslutninger i virksomheden.«
»Vi vil hele tiden prøve noget nyt. Vi render rundt med en kæmpestor værktøjskasse, som hedder Græsted Film, og som vi så afprøver på nye områder hele tiden. Michael og jeg er værktøjskassen, og i mødet mellem os opstår en måde at angribe materialet på. Vi har afprøvet mange ting, nattefilmen i Russian Pizza Blues, Søren Kierkegaards univers i Søren Kierkegaard Road Show. Det er ting, der er interessante og har en substans, vi godt kunne tænke os at afprøve vores verden på.«
Og kigger man på Wikke & Rasmussen fire værker store filmproduktion, synes de både visuelt og indholdsmæssigt at veksle mellem at lave bredt appellerende, lyse og så mere smalle, mørke film.
»Man kan sige, at vi har de forskellige sider i os,« forklarer Wikke. »Vi går ud og ind af lyset,« supplerer Rasmussen og fortsætter:
»Det, der er forskellen på os og alle de andre, er, at vi er to mand, som er blevet enige om en måde at lave film på, det er en slags ægteskab, og vores ægteskab er vigtigt, fordi det giver os en bestemt måde at leve på. Vi trækker ikke vejret for lave kunst. Vi laver kunst, for at vi kan trække vejret.«
Et af makkerparrets kommende projekter er en tv-miniserie bygget over Svend Aage Madsens science fictionroman Se dagens lys, som de begge er meget begejstrede for.
Og så er de blevet hyret af TV2-Zulu til at lave et nyt tv-show i ti afsnit. »Vi er tilbage i vores gamle yndlingsformat,« forklarer Steen Rasmussen. »Men mediebilledet er totalt forandret, og vi står over for nogle seere, som måske dårligt ved, hvem vi er.«
»Hvorfor siger vi ja til sådan noget,« spørger Michael Wikke og svarer selv: »Det gør vi, fordi vi har at gøre med et menneske, der siger, ’jeg vil gerne have jer to til at lave det. Hvad har I lyst til at lave?’«

*Flyvende farmor har premiere den 9. februar og bliver anmeldt her i avisen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu