Læsetid: 3 min.

Blodets opera

Kannibalen Hannibal Lecter vender i Anthony Hopkins’ skikkelse tilbage i Ridley Scotts ’Hannibal
23. februar 2001

(2. sektion)

’

Ny film
Det er de øjne – blågrønne, udforskende, kølige og alligevel imødekommende – og den stemme – blød, indsmigrende, dannet, rolig og samtidig foruroligende – som gør dr. Hannibal Lecter til den både tiltalende og skræmmende figur, han er blevet – og stadig er i briten Ridley Scotts Hannibal.
Tre bøger og tre film har den morderligt intelligente, morderisk menneskeædende psykiater, Hannibal the Cannibal, optrådt i, siden forfatteren Thomas Harris første gang udsatte sine læsere for ham i romanen Den røde drage i starten af 80’erne.
Siden kom Ondskabens øjne og Jonathan Demmes Oscarbelønnede film af samme navn (1991), hvor den walisiske skuespiller Anthony Hopkins i rollen som den indespærrede morder ganske stjæler billedet fra sin medspiller Jodie Foster, der er FBI-agent Clarice Starling.
En tæt, intens thriller er Demmes film, der følger Starling, som hun med en drilsk og beregnende Lecters hjælp forsøger at fange seriemorderen Buffalo Bill – således døbt, fordi han flår huden af sine kvindelige ofre. Et bånd opstår mellem Lecter og Starling, og da en flygtet Lecter mod filmens slutning ringer Clarice op, ved vi godt, at de kommer til at møde hinanden igen.

Efterfølgeren
Og det gør de så ca. ti år senere i Thomas Harris’ Hannibal, der er det frygtindgydende udgangspunkt for Ridley Scotts film.
Hopkins gentager med nerve og overskud sin glansrolle som den kære doktor, mens en mere modnet og selvsikker Clarice Starling spilles af den altid seværdige Julianne Moore.
Jodie Foster havde ikke lyst til at medvirke i en film bygget over Harris’ blodige bog, men heldigvis formår Moore at gøre rollen og figuren til sin egen.
Starling, der har udviklet sig meget siden sit første møde med Lecter, kommer i vanskeligheder, da et narkobust ledet af hende går galt. Snart derefter modtager hun et sympatibrev fra Lecter, der lever livet som museumsdirektør i det smukke Firenze, og en kæde af begivenheder sættes i gang. Ikke mindst takket være den hævngerrige og af Lecter lemlæstede rigmand Mason Verger, der går med planer om at ombringe sin banemand på den mest bestialske vis.
Inden længe tvinges Lecter ud af sit skjul, og Starling havner i et kapløb med Verger om, hvem der finder og fanger Lecter først.

Thriller og kulørt drama
Uundgåeligt vil Hannibal blive sammenlignet med Ondskabens øjne, hvilket hverken er rimeligt eller helt så ligetil, da vi har med to væsensforskellige film at gøre.
Hvor Demmes film var en velfungerende, suggestiv thriller, så er Scotts efterfølger et malerisk og teatralsk drama. En kulørt og spektakulært iscenesat opera, hvor Scott maler med blod i storslåede tableauer, og hvor bl.a. et yderst smukt og pittoresk Firenze tjener som stemningsfuldt bagtæppe for handlingen.
Enkelte nervepirrende scener bliver det til, men Ridley Scott fokuserer meget på forholdet mellem Lecter og Starling. Lecter, der tydeligt er fascineret, ja, verliebt i Starling, der da også er tiltrukket af ham, men har svært ved at acceptere, endsige indrømme det. Det er i spillet mellem de to fjerne sjælekammerater, at filmen henter meget af sin energi. Selv når de ikke er sammen, fornemmer man deres kontakt, som filmen klipper frem og tilbage mellem dem.
Hannibal er en god film, der fint kan gøre sig på egen hånd. Men den er ikke uden problemer. Naturligvis går elementer og vinkler tabt i overførslen fra bog til film – man bør faktisk ikke sammenligne de to værker – alligevel ærgrer man sig over, at filmen, modsat bogen, ikke kommer længere ind bag personen Hannibal Lecter.
Ikke mindst fordi filmens forsøg på at skabe sympati for doktoren ved kun at lade ham dræbe de mest usympatiske mennesker klinger en smule hult på baggrund af de mord på uskyldige, han begik i Ondskabens øjne. På samme måde er den næsten magiske tiltrækning, der er mellem Starling og Lecter i bogen, blevet erstattet af noget meget mere jordnært – ikke mindst i den lidt feje slutning, hvor der i modsætning til bogen lægges op til en efterfølger – hvilket fratager filmen flere dimensioner.

*Hannibal. Instruktion: Ridley Scott. Manuskript: David Mamet & Steven Zaillian. Amerikansk (Imperial og CinemaxX, København og adskillige biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her