Læsetid: 4 min.

Børn ikke i højsædet i Tjekkiet

Efter revolutionen har unge tjekker fået mod på at prøve livets muligheder af. Nu er der andre udfordringer end ’bare’ at blive gift, få børn og få en lejlighed.
2. februar 2001

Det barnløse ØsteuropaPRAG – Hvis der er noget der ikke interesserer Jan en døjt, så er det, om han på et tidspunkt skal være storebror eller ej. Lige nu ser det ud til, at det eneste, der optager ham er bløde, lyserøde dyr af ubestemmelig herkomst. De er gode at putte ind i munden, det er nok for ham. Hans mor derimod er parat til hurtigt at få et barn mere, for som hun siger, hvis det kan lykkes at skabe endnu et vidunder – Jan kom til verden for kun fire måneder siden – så ville lykken være komplet.
Men virkelighedens verden trænger sig også på. Økonomi, bolig, arbejde o.s.v.
Jans mor, Sabina Pejsarova, og hendes mand bor i rækkehus et pænt stykke fra Prags centrum. Huset har to etager, men foruden den lille nye familie, så rummer det også Sabina Pejsarovas svigerforældre og hendes bedstemor, så kvadratmetrene bliver udnyttet ud i alle hjørnerne.
»Det er vores eget valg at bo sammen, det har mange positive sider, men selvfølgelig kan det også nogle gange blive for tæt,« siger Sabina Pejsarova.
Økonomisk er det en fordel for dem alle, at de bor under samme tag. Sabina Pejsarova har et halvt års barselsorlov, med løn, fra sit lærerjob. Hun kan forlænge orloven op til tre år og stadig komme tilbage til sit job, men i den ekstra orlovsperiode vil lønnen falde betydeligt.
»Børn er i høj grad et spørgsmål om økonomi. De er jo dyre i drift, og vi har haft nogle usikre år siden systemskiftet. Manglen på boliger er stor, og det betyder noget for mange par, de venter med at få børn indtil de har stabile boligforhold. Det er et meget stort problem her. Vi er heldige, men andre ville nok betakke sig for at bo sammen med svigerfamilien. Men på den måde får vi stabilitet og plads,« siger Sabina Pejsarova.

Frihedens pris
Hvis Sabina Pejsarova og hendes mand vælger at få et barn mere, vil den tjekkiske stat juble. Tjekkiske kvinder føder i gennemsnit kun 1,2 barn, og det er alt for lidt til at holde det nuværende befolkningstal stabilt. Fortsætter udviklingen vil det nuværende befolkningstal på 10,2 millioner falde til ca. 9,5 millioner i år 2025.
På Karls Universitetet i Prag har docent Jitka Rychtarikova forsket i demografiske problemer i årevis.
»I 1960’erne fik kvinderne også få børn. Dengang var kvinderne meget aktive på arbejdsmarkedet og staten tilbød ikke meget børnepasning. Abort blev tilladt i 1958, det betød også noget. I den sidste halvdel af 1970’erne kom der gang i børnefødslerne, og det faldt sammen med, at der kom system i børneinstitutionerne, og boligbyggeriet var meget intensivt,« siger Jitka Rychtarikova.
Siden systemskiftet i 1989 er det gået ned ad bakke med børnefødslerne. Typisk kriseadfærd, kalder demografen det.
»Der er jo næsten ikke noget, der ikke er forandret. De økonomiske og sociale forhold spiller altid ind på antallet af børnefødsler, og her i landet har vi oplevet, at begge dele er blevet meget usikre størrelser. En anden faktor er boligforholdene. Det er meget svært at finde en ordentlig bolig til en overkommelig husleje. Det er et frit marked med opskruede priser, og det statslige boligbyggeri er ikke tilstrækkeligt«, siger Jitka Rychtarikova, der fortsætter:
»Før udløste hvert barn et fast beløb fra staten i børnepenge, nu er det afhængig af familiens indkomst. Kvinder har i teorien ret til at vende tilbage til deres job, selv om de forlænger deres orlov op til tre år. Men det private arbejdsmarked gør, hvad det kan, for at slippe udenom. Og arbejdsløshed er et fænomen, vi ikke kendte før revolutionen. Friheden har også vist sig at være besværlig,« siger hun.

Nye tankegange
Sabina Pejsarova er 26 år og dermed lidt over den gennemsnitlige alder, hvor tjekkiske kvinder får deres første barn. For ti år siden var tjekkiske kvinder i gennemsnit 22,4 år, når de første gang blev mødre.
»Det er ikke bare de ydre omstændigheder, der har ændret vores liv siden systemskiftet. Vi har fået adgang til moderne prævention, og vores tankegange har ændret sig. Vi har mange flere muligheder end før, f.eks. er det ikke længere mærkeligt at tage noget af sin uddannelse i udlandet. Alt det er med til at kvinder bliver ældre, før de får børn. Min søster er to år ældre end mig, hun har ingen børn men derimod travlt med at skrive sin ph.d.-afhandling. Og vores venner – de fleste af dem er lidt ældre end os – har travlt med at uddanne sig før de får børn. Sådan var det ikke for mine forældre,« siger Sabina Pejsarova.

Forskel på land og by
Både Sabina Pejsarova og demografen Jitka Rychta-
rikov er enige om, at det offentlige må lukke tegnebogen op, hvis opfordringen til unge familier om at få flere børn skal resultere i flere børnefødsler.
»Nogle steder i Prag har bystyret forsøgt at tilbyde lejligheder til billig husleje til unge familier. Men de kan kun bo der i tre-fire år, og så virker det ikke. De unge familier vil have noget mere permanent,« siger Rychtarikova.
Hun mener ikke, der er nogen vej uden om direkte finansiel støtte for at stimulere familierne til at producere nogle flere små tjekker.
»Der er forskel på land og by. Vi har en anden livsstil i byen, unge er anderledes end ude på landet. Blandt mine venner hedder det, at hvis nogen har fået tre eller måske fire børn, så er de enten fra landet, religiøse eller romaer,« siger Sabina Pejsarova.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu