Læsetid: 3 min.

Bombetogt er et varsel om ny Irak-politik

Alt tyder på, at weekendens bombning af Bagdad er indledningen til en ny og mere lempelig Irak-politik
20. februar 2001

Analyse
Ti år efter Golfkrigen ligger den internationale alliance mod den irakiske diktator Saddam Hussein totalt i ru-iner. Så meget står klart efter weekendens bombardement af en række radar- og kommunikationsanlæg uden for Bagdad.
USA og Storbritannien står efterhånden fuldstændig alene med deres opfattelse af, hvordan det internationale samfund bør behandle Irak.
Både i FN’s Sikkerhedsråd, hvor de andre permanente medlemmer – Kina, Rusland og Frankrig – har meldt klart fra over for aktionen, som de finder både forfejlet og meningsløs. Og uden for Sikkerhedsrådets døre, hvor Canada og Polen som de eneste har meldt sig ind i den britisk-amerikanske fanklub.
Den totale mangel på opbakning skyldes uden tvivl det internionale samfunds stadig stærkere ønske om en ny Irak-politik.

En ny politik
Ti års sanktioner har vist sig at være en total fiasko. Den irakiske civilbefolkning er bragt til tiggerstaven, Saddam Hussein sidder så sikkert i sadlen som nogensinde, og kontrollen med Iraks masseødelæggelsesvåben er reelt opgivet.
Hidtil har USA og Storbri-tannien ikke været villige til at ophæve eller lempe sank-tionerne, men med weekendens upopulære bombetogt er kravet om en ny Irak-kurs stærkere end nogensinde.
Selv i USA er enigheden ved at smuldre: I sidste uge krævede New York Times f.eks. restriktionerne på Iraks fødevareimport ophævet.
Ifølge Mellemøst-analytikerne er der da også mange tegn på, at Bush-regeringen er ved at ændre kurs. Udenrigsminister Colin Powell har bl.a. sagt, at han tror, »alle kan samles om det fælles mål at forhindre det irakiske regime i at få adgang til masseødelæggelsesvåben«.
En klar indikation af, at USA har tænkt sig at koncentrere sin indsats netop på dette punkt.
Ifølge Meghan O’Sullivan fra den ansete amerikanske tænketank Brookings Institution betyder det, at USA om nogle måneder – når Bush-regeringen er fædig med at spille med musklerne – vil være villig til at lempe sanktionerne, så de fremover kun kommer til at omfatte:
*Materialer og udstyr til militære formål, samt:
*Materialer og udstyr, der både kan anvendes til militære og civile formål (dual use).
Det vil bl.a. betyde, at Irak frit kan importere fødevarer samt udstyr til en hårdt tiltrængt genopbygning af landets infrastruktur, landbrugsproduktion og olie-
industri.
»Sådan en politik vil gøre det muligt både at inddæmme Saddam Hussein, overbevise offentligheden om at sanktionerne ikke længere rammer civilbefolkningen, og give udenlandske fimaer mulighed for at komme ind på det irakiske marked, hvilket især er vigtigt for Frankrig og Rusland,« siger Me-ghan O’Sullivan til Financial Times.

Splittelse
Ifølge analytikerne var formålet med weekendens bomberaid både at sende Saddam Hussein et budskab om, at den nye amerikanske administration er skrappere end Clintons, men også at skaffe administrationen tid til at formulere en ny Irak-politik.
En af årsagerne til Bush-administrationens behov for tid er intern uenighed om, hvilke elementer i Irak-politikken, som USA skal satse på. Høgene omkring vicepræsident Dick Cheney og forsvarsminister Donald Rumsfeld er tilhængere af en skærpet kurs over for Saddam Hussein med hovedvægt på økonomisk støtte til den irakiske eksil-opposition Iraqi National Congress, INC.
Denne politik støttes bl.a. af Kongressen, der for nylig bevilgede et større millionbeløb til INC’s forsøg på at undergrave det irakiske regime indefra. På den anden front står udenrigsminister Powell med sit ministerium bag sig samt Bush’ nationale sikkerhedsrådgiver, Condolezza Rice, der anser det for mere realistisk at forsøge at samle den internationale alliance igen bag en mere be-grænset sanktionspakke og en begrænset støtte til INC, der af denne front opfattes som et særdeles usikkert kort, eftersom organisationen er præget af svag ledelse og stor intern splittelse. Hvad angår den tredje ben i USA’s Irak-politik, flyforbudszonerne over det nordlige og sydlige Irak, forudser eksperterne, at de britiske og amerikanske fly, der i dag overvåger zonerne, vil skære voldsomt ned på deres pa-truljering – til gengæld for trusler om omfattende straffeekspeditioner, hvis Irak bryder FN’s resolutioner om bl.a. erhvervelse af masse-ødelæggelsesvåben eller angreb på civilbefolkningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her