Læsetid: 2 min.

Hvad er dansk kultur?

Udstilling om Kulturværdiudvalgets arbejde er fascinerende, og den rejser igen spørgsmålet om vores kulturelle identitet
24. februar 2001

Danskhed
Kulturværdiudvalget blev etableret ved lov i 1987. Det består af lederne for de tunge kulturinstitioner: Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Rigsarkivet, det Kongelige Bibliotek samt af museumsnævnets formand. Udvalgets opgave er at bevare danske kulturværdier; det vil sige, at forhindre udførelsen af genstande, der har en særlig betydning for dansk kultur.
I dag åbner en udstilling om udvalgets arbejde i det Kongelige Biblioteks udstillingsrum, som optakt til en kommende revision af loven. Udstillingen viser de 79 genstande, som udvalget har købt for at forhindre udførsel. Det er sådan, at udvalget, og dets meddelere rundt om i kulturlivet, regelmæssigt scanner auktionskataloger for at finde særligt værdifulde arbejder. Hvis udvalget finder, at en genstand er så betydningsfuld for dansk kulturhistorie, at den repræsenterer en umistelig værdi, nedlægger man forbud mod udførsel og tilbyder at købe genstanden. Mange genstande, som udvalget vurderer er umistelige kulturværdier, bliver i Danmark, helt af sig selv. De genstande, som udvalget har købt, er danske kulturgenstande, der efterspørges i udlandet.
Så hvorfor er det lige, de ikke må eksporteres? Umiddelbart betragtet er det da en fordel for danskerne, at man kan møde enestående danske genstande andre steder i verden. Det, at man kan se en Veermeer i Wien og en Leonardo i Paris, bidrager jo til oplevelsen af Holland og Italien som betydningsfulde nationer i forhold til udviklingen af den europæiske kultur. Og de forskere og andre interesserede mennesker, der har brug for at se genstandene, rejser jo alligevel rundt og ser dem, hvor de er. Er denne lov meningsfuld, er der genstande, vi må betragte som umistelige, eller er kulturværdiudvalget udtryk for en populistisk nationalisme?

Nørdet
Genstandene i bibliotekets kælder er vidt forskellige. Der er de forudsigelige guldaldermalerier, men der er også møbler og kunsthåndværk, bogmanuskripter, nodeark, en samling sten og et kalejdoskop! Det er som at gå rundt i et gammeldags kunstkammer, hvor vidt forskellige ting er samlet, fordi de er umiddelbart spændende, snarere end fordi de fortæller en sammenhængende historie. Genstandene bliver præsenteret enkeltvis med gode forklarende tekster og en kort begrundelse fra udvalget; som udstilling betragtet er det en dejlig oplevelse, en lystvandring mellem skønne og gode frembringelser. Men i forhold til loven og forestillingen om umistelige værdier er jeg ikke blevet klogere.
Der er ting, der virker umiddelbart betydningsfulde: Nøstetangen-glas, et Brandes-manuskript, et sjældent landskab af Hammershøj, et portræt af Frederik den femte, en vidunderlig skrivekugle, i sin oprindelige æske. Men andre genstande er ikke engang danske, oprindeligt, og begrundelsen for at bevare dem i Danmark er så, at de har været længe på danske hænder, eller at de bare er sjældne. Er det ikke en vel nørdet kulturopfattelse? Omvendt er der genstande, der måske kun har en snæver interesse, men hvor man forstår, at de giver bedre mening i en dansk samling end i en udenlandsk. Det gælder Kierkegaards bibel, med notater i marginen, eller et temmelig kedeligt møblement af den kedelige arkitekt Hetsch, der havde stor betydning for det nittende århundredes håndværk og arkitektur.
Og så er der jo guldalderkunsten. Har vi virkelig ikke nok af den?

*Umisteligt. Danske kulturværdier på Det Kongelige Bibliotek. Den Sorte Diamant. Ma.-lø. 10-19. Til 5. maj

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu